Skip to main content
Tilbage til oversigt

Hvilken risiko indebærer vindmøller for trafiksikkerheden?

Spørgsmålet om vindmøllers indvirkning på trafiksikkerheden har indgået i planlægningen for vindmøller i mange år. Konkret drejer det sig om problemstillinger vedrørende:

  • Risici og konsekvenser i forbindelse med nedblæsning af is
  • Risici og konsekvenser i forbindelse med møllehavari
  • Distraktionsfaktor i forhold til møllers placer- ing i tilknytning til veje og jernbaner.

Oprindelig var der ud fra et forsigtighedsprincip et krav om, at en vindmølle skulle respektere en minimumsafstand til vej og jernbane på 4 x vindmøllens totalhøjde. I februar 2010 fandt Vejdirektoratet grundlag for at ændre dette krav til 1,7 x totalhøjden, dog minimum 250 m.

Nye afstandskrav

I forbindelse med aftalen om at etablere det nationale testcenter for vindmøller i Østerild blev der senere samme år spurgt til mulighederne for at mindske afstandskravene yderligere. Det resulterede i, at der blev nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe under forsæde af Transportministeriet, som havde til opgave at fremskaffe et opdateret og dokumenteret videngrundlag om sagen. På den baggrund skulle de vurdere, om der var et fagligt og sikkerhedsmæssigt grundlag for at lempe på de gældende afstandskrav.

Arbejdsgruppen fremlagde i 2011 resultatet af sit analyse- og researcharbejde, der også omfattede sammenligning af reglerne i en række udvalgte europæiske lande. I rapporten ”Vindmøllers afstande til overordnede veje og jernbaner” konkluderedes det, at der ud fra en samlet risikovurdering af nedblæsning af is, møllehavari og distraktionsfaktor var belæg for at revidere de gældende afstandskrav i nedadgående retning. Dette resulterede efterfølgende i, at afstandskravene til såvel veje og jernbaner blev ændret til det, der gælder i dag, nemlig 1 x vind- møllens totalhøjde.

Uddrag fra rapportens konklusion vedrørende isafkast og distraktion:

”For så vidt angår isafkast oplyser DTU Risø, at det ikke har været muligt at finde data for isafkast fra vindmøller i Danmark. Det skyldes ifølge DTU Risø primært, at overisning ikke har været et problem for vindmøller under danske klimaforhold. DTU Risøs beregninger viser, at der ved 1 gange møllehøjden opnås en acceptabel risiko. Der er ikke fremkommet oplysninger, som peger på, at nedblæsning af is udgør et problem på større afstande end 1,7 gange vind- møllens totalhøjde”.
”For så vidt angår distraktion er der ikke fremkommet nye oplysninger vedrørende distraktion på veje. Det indebærer, at der heller ikke er fremkommet oplysninger, der kan understøtte den nuværende minimumsafstand på 250 meter begrundet med distraktion, som er udmeldt i henhold til et forsigtighedsprincip. På baneområdet har Banedanmarks Signalkommission vurderet, at distraktion fra vindmøller ikke udgør nogen risiko”.

Uddybende information

Rapport 6/72011 fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet: Vindmøllers afstande til veje og jernbaner