Svaret er ikke entydigt eftersom solceller og vindmøller ofte sammenbygges i store parker – og den tendens ser ud til at blive forstærket i årene fremover. Ved en sammenbygning kan der nemlig opnås væsentlige besparelser på net-tilslutning og drift.
Derudover har solceller den fordel, at de kun producerer el i døgnets lyse timer, hvor elforbruget er størst. Til gengæld producerer solceller kun i ca. 1000 timer på et år, hvor vindmøller på land producerer i 2-3.000 timer.
Hvis vi ser på adskilte projekter for nye solceller og vindmøller i store parker, så ser regnskabet for arealforbruget således ud:
Hvis vi ser på adskilte projekter for nye solceller og vindmøller i store parker i Danmark, så ser regnskabet for arealforbruget således ud:
Solcellepark: 759.000 kilowatt-timer pr. hektar pr. år *
Vindmøllepark på land (150 m. høje møller): 26.000.000 kilowatt-timer pr. hektar pr. år **
(Arealforbrug pr. mølle: 0,5 hektar / 5000 m2 ***)
At producere en kilowatt-time i en solcellepark kræver ud fra ovenstående tal ca. 34 gange så meget areal, som at producere en kilowatt-time i en vindmøllepark på land. (2019 tal – derfor er der pr. d.d. tale om absolutte minimumstal)
I 2022 leverede solceller 6,1 pct. af vores forbrug af strøm. For danske vindmøller var tallet 53,4 pct. (Kilde: Energinet.dk) Vindandelen kunne have været højere, hvis ikke produktionen fra vindmøller var blevet nedreguleret. I 2022 blev danske vindmøller stoppet / nedreguleret i 1264 timer. Det sker typisk når Tyskland med kort varsel betaler danske mølleejere for at stoppe elproduktionen, så tyskerne selv kan komme af med deres grønne strøm. (Kilde: Wind Denmark)
Landvind og solenergi er tæt på at kunne opføres uden støtte. Gennemsnittet for de vindende pristillæg i den teknologineutrale auktion i 2019 lå på 1,54 øre/kWh. Den omfattede kontrakter med 72 MW landvindmøller, 2 kontrakter med 97 MW landvindmøller og solceller og 3 kontrakter med 83 MW solcelleanlæg. I alt 181 MW. Kilde: Energistyrelsen.
Energistyrelsen modtog ikke nogen tilbud i det teknologineutrale udbud i 2021, som var sidste år, hvor tilskudsordningen var i spil. Kilde: Energistyrelsen
Kilder:
Tallene baserer sig på data fra Energistyrelsens teknologikatalog samt konkrete projektdata. Der er taget udgangspunkt i store moderne anlæg.
* Gennemsnitlige projektdata fra Jan Vedde, Dansk Solcelleforening og Senior Project Engineer, European Energy. ** Gennemsnitlige projektdata fra Bo Schöler, Senior Project Manager, EuroWind
*** Gennemsnit udregnet på baggrund af et konkrete projekter – v. Jørn Larsen, Strange Skriver, seniorkonsulenter i Danmarks Vindmølleforening / Wind Denmark og Mikael D. Pedersen CTO European Energy A/S
Energinet: 2022 sætter dansk rekord i vind og sol
