Store industrianlæg herunder vindmøller påvirker faunaen i nærmiljøet. Men for vindmøller sker kun i meget begrænset omfang og primært i forbindelse med opførelsen af vindmøllerne.
Inden vindmøllen opstilles skal kommunen blandt meget andet udarbejde en VVM-redegørelse, der beskriver potentielle konsekvenser for dyre- og fugleliv – samt vurderinger og anbefalinger af, hvordan det er muligt at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere de værste skadelige virkninger.
Der må ikke meddeles VVM-tilladelse i strid med den gældende planlægning.
En undersøgelse fra Aarhus Universitet 2017 fastslår, at Det Nationale Testcenter for Vindmøller i Østerild ikke har påvirket trækfugle negativt.
Helt undgå, at enkelte fugle kolliderer med vindmøller kan man dog ikke. Ifølge undersøgelsen undviger trækfugle, der flyver over Østerild, bevidst møllernes vinger. Flagermusene derimod opsøger aktivt møllerne for at jage insekter omkring dem.
Systematiske eftersøgninger under testmøllerne viser dog, at der ikke er fundet døde flagermus, men tilfældige fund af to dyr understreger, at negative effekter ikke helt kan afvises.
I undersøgelsen konstateres det, at: ”Hensynet til fugle og flagermus kan sandsynligvis forenes med et stort teknisk anlæg som det nationale testcenter for fremtidens vindmøller. Den nye undersøgelse har ikke vist, at vindmøllerne i Østerild Klitplantage påvirker fugle i området negativt og bekræfter tidligere års undersøgelser”.
I forhold til de mere sjældne arter står der i undersøgelsen:
“For de tre fokusarter trane, havørn og natravn, som er fåtallige eller sjældne ynglefugle i området, vil blot en enkelt kollision medføre en negativ påvirkning af de lokale og regionale ynglebestande. Vi anser dog denne potentielt negative påvirkning til at være af midlertidig karakter.”
En ny undersøgelse af fugle ved Klim Vindmøllepark i Nordjylland viser, at fugle er langt bedre til at undgå møllevinger end hidtil antaget. 99 procent af de kortnæbbede gæs og traner, som flyver i området, undgår vindmøllers vinger, viser undersøgelsen.
Med et stigende behov for at opsætte vindmøller som en del af kampen mod klimaforandringer er forskningsresultatet positivt, fordi det giver mulighed for at natur og vindmøller kan sameksistere.
En ny norsk undersøgelse viser, at sorte vindmøllevinger kan reducere antallet af fuglekollisioner med 70 %.
EU-forskningsprojektet Life Eurokite viser, at den røde glentes status som truet ikke skyldes vindmøller. Projektet har sporet og undersøgt 426 døde glenter. Til tyske ZDF udtaler den ledende forsker dr. Rainer Rabb, at en glente dør pga. en vindmølle er en ekstrem sjælden begivenhed. Primære dødsårsager for glenten er forgiftning, trafik, el-ledninger og jagt. Mere om undersøgelsen kan læses her.
I en artikel i Klimamonitor marts 2023 fortæller Ib Krag Petersen, seniorrådgiver ved Aarhus Universitet og ekspert i fugle og vindmøller, at nye forskningsresultater har ændret fugleforskernes syn på vindmølller. Modeller har forventet, at fuglen er snotdum, siger han og konstaterer, at forskerne i dag er klogere. Fuglene kan rent faktisk undvige vindmøllerne, og det gør de for det meste.
