Ca. 85 – 90 pct. af en vindmølle kan i dag genanvendes – det sker efter ca. 30 års drift. De resterende 15 pct. som ikke kan genanvendes, vedrører først og fremmest møllevinger og andre kompositdele.
Helt nye teknologiske gennembrud betyder imidlertid, at vi indenfor for få år vil se de første vindmøller på markedet, som vil være tæt på 100 pct. genanvendelige, ligesom også udtjente møllevinger vil kunne genanvendes.
Nøglen til genvendelse af nye vinger er en særlig type lim, der er langt lettere at opløse end hidtil. Den er udviklet af Siemens Gamesa i samarbejde med den indiske leverandør Aditya Birla.
– Vindmøllevinger er lavet af kompositter, der primært består af en blanding af træ, resin og glasfibre, der normalt ikke bare kan adskilles. I de genanvendelige vinger har vi introduceret et nyt link i kemiens rygrad, der aktiveres ved hjælp af eddikesyre. Derfor kan vi opløse vingematerialet i løbet af 3-4 timer, til vi står med præcis det samme materiale, som der i sin tid blev placeret i vindmøllevingen, forklarer kemiingeniør Jakob Mænnchen, Siemens Gamesa til Green Power Denmark.
Med denne løsning kan cirka 90 pct. af møllevingerne genanvendes mod tidligere stort set ingenting.
Der henstår stadig udfordringer, men Siemens Gamesa fortæller til Green Power Denmark, at den erklærede ambition er fuld genanvendelighed i 2040 med storskala produktion fra 2024. Senest har en tysk kunde købt ind på teknologien til en ny vindmøllepark, og der er betydelige forventninger til projektet.
For nuværende er teknologien kun udviklet til havvindvindmøller, men Siemens Gamesa arbejder også for genanvendelige vinger indenfor landvind.
I samarbejde med Teknologisk Institut, Aarhus Universitet o.a. har Vestas fundet en metode, som gør det muligt at genbruge materialerne også i udtjente møllevinger. Når den nye teknologi er implementeret i stor skala, kan gamle epoxybaserede vinger på aktive møller, og vinger, der i dag ligger på lossepladsen, genbruges.
Vestas’ nye løsning er muliggjort af en ny proces, der kemisk kan nedbryde epoxyharpiks til nye materialer. Opdagelsen er et gennembrud for branchen, der har været udsat for kritiske røster, fordi vingeaffaldet ofte ender som skrot på lossepladser. Men det skal være slut nu, fortæller Mie Elholm Birkbak fra Vestas til Green Power Denmark.
– Vi har fundet en løsning, der gør os i stand til at nedbryde vingematerialerne på en måde, der er så mild, at vi ikke behøver bruge en masse energi på at gøre det, og vi er i fuld gang med at bygge den nødvendige værdikæde til at realisere målet om genanvendelse af udtjent vingemateriale, siger hun.
Teknologien består af to dele. Først bliver kompositmaterialerne skilt ad i glasfiber og epoxy. Herefter bliver epoxyen yderligere neddelt i grundbestanddele, der er af samme kvalitet som de jomfruelige materialer. En proces der kaldes kemisk genanvendelse. Disse bestanddele kan så genanvendes til produktion af nye vindmøllevinger og dermed gøre epoxyen fuldt genanvendelig.
Metoden kræver således ikke en ny tilgang til design og fremstilling. Fremadrettet kan vi nu se gamle epoxy-baserede vinger som en kilde til råmaterialet, siger Lisa Ekstrand, vice president og head of sustainability hos Vestas til Green Power Denmark
Den europæiske vindmølleindustri opfordrer EU til at indføre et forbud mod deponi af vindmøllevinger gældende fra 2025. Møllevingerne skal i stedet genbruges, genanvendes eller nyttiggøres med de nye metoder. Indtil det sker vil mange af de møllevinger, der tidligere blev deponeret blive fragtet til Tyskland og indgå i bl.a. cementproduktion.
En opgørelse fra WindEurope viser, at der i 2025 vil være omkring 66.000 tons udtjente vindmøllevinger i Europa. Byggesektoren står for deponi af 195.000 tons efterfulgt af el- og elektroniksektoren med 112.000 tons og transport- samt marinesektorerne med 88.000 og 70.000 tons.
Siemens Gamesa, Vestas og LM Wind Power vil fremover udvikle vingepas til deres vindmøllevinger. Det skal give bedre overblik over de anvendte materialer og deres placering i producenternes forskellige vingemodeller.
Den nye fælles standard skal blandt andet gøre det nemmere for genvindingsvirksomheder at håndtere udtjente vindmøllevinger.
Wind Denmark: Første genanvendelige møllevinger.
Offshore: Vindmøller får nyt liv som støjskærme
State of green: Turning Decomissioned Wind Blades into Noise Screens Miljøskærm: Fra vindmølle til støjskærm
Wind Denmark: Industrien ønsker at nå 100 pct. genanvendelse
Innovationsfonden: Decomblades – kommercialisering af bæredygtige løsninger vedr. møllevinger
Energy Supply: Gamle vinger til nye vinger samt Møllegigant dropper deponi af vinger
