Fordele og ulemper i et bredere perspektiv

I Danmark og i mange andre europæiske lande er der, både i befolkningerne og blandt politikerne, bred enighed om, at vi skal omstille vores energiforbrug til vedvarende energi. Både på grund af hensyn til klima og miljø og fordi selvforsyning med vedvarende energi på sigt giver politisk uafhængighed af at importere fossile brændsler fra andre områder i verden. Desuden er der også mange arbejdspladser i den udvikling, specielt i Danmark der er førende i verden på produktion og udvikling af vindmøller.

Foruden Danmark har også en lang række andre medlemslande i EU forpligtet sig til at reducere brugen af fossile brændstoffer og dermed gå forrest i kampen mod den globale opvarmning.
EU som helhed har forpligtet sig til, at 20 pct. af det samlede energiforbrug skal komme fra vedvarende energi senest i 2020 og har også sat nye og strengere energi- og klimamål for 2030.

Vindmøller er drivkraft i omstillingen

Danmark har indledt en fuldstændig omstilling af energiforsyningen til vedvarende energi, der skal resultere i, at vi i 2050 er helt uafhængige af fossile brændsler. Med tilslutning fra samtlige partier har Folketinget i 2018 vedtaget en energiaftale, hvor vindmøller i de nærmeste år skal udgøre drivkraften i udbygningen af energiforsyningen”.

Både havvind og landvind forudsættes i energiaftalen at spille en hovedrolle, der skal sikre, at Danmarks elforsyning i 2030 udelukkende baseres på vedvarende energikilder.

Færre vindmøller giver mindre ”tryk” på landskabet

Beslutningen om at øge vindmøllernes procentvise andel af den samlede energiforsyning kan ske uden at forøge antallet af vindmøller i det åbne land. Tværtimod vil der ske en stor reduktion, fordi de nye vindmøller har en langt større produktionskapacitet end dem, der nedtages i takt med, at de nye stilles op. I energiaftalen fra 2018 er det derfor aftalt, at det samlede antal vindmøller på land skal reduceres til 1850 i 2030.

De nye vindmøller er bedre lyddæmpede end de ældre vindmøller, og da vingerne på de nye vindmøller er større og drejer langsommere rundt, vil det visuelle indtryk blive mere roligt. Af disse årsager, og på grund af faldet i antallet af vindmøller, vil “trykket” fra vindmøllerne på det åbne land fremover blive mindre end i dag.

I februar 2016 gennemførte Jysk Analyse for VidenOmVind en meningsmåling blandt samtlige 960 husstande, som ligger indenfor en radius af 1000 m fra 239 vindmøller fordelt på 62 vindmølleparker. Tilsammen repræsenterer disse vindmøller alle store møller opstillet i Danmark fra d. 1/7 2011 til d. 31/12 2014. Med deltagelse af 443 husstande omfatter undersøgelsen 46 pct. af alle husstande inden for 1000 m.

Resultatet af målingen er, at også blandt de nærmestboende er det et lille mindretal, der oplever betydelige gener af naboskabet til vindmøller. 17 pct. oplever gener ”i høj grad”, 13 pct. svarer ”i nogen grad”, mens 69 pct. tilkendegiver, at de ”slet ikke” eller kun ”i mindre grad” oplever gener ved at bo i nærheden af vindmøllerne.

Antager man, at dette resultat er repræsentativt for alle 960 husstande, svarer det til, at der ved et vindmølleprojekt med store vindmøller vil være gennemsnitlig 2,6 husstande indenfor 1000 m, som vil opleve gener ”i høj grad”.

Markant fald i antallet af naboer, der oplever væsentlige gener

Sammenlignet med en tilsvarende tidligere meningsmåling, som Jysk Analyse gennemførte tilbage i 2012, svarer det til en nominel nedgang i antallet af naboer, der oplever gener ”i høj grad”, fra 26 pct. til 17 pct. Procentuelt modsvarer dette et markant fald på 35 pct. Hvor vidt dette er udtryk for et reelt fald, eller om analysen fra 2012 i virkeligheden overvurderer genevirkningerne, er måske et åbent spørgsmål.

For at den markante nedgang fra 2012 til 2016 er udtryk for et reelt fald kan tale, at de fleste af vindmøllerne, der indgår i den nyeste meningsmåling, har skullet overholde det skærpede krav til lavfrekvent støj på 20 dB, som blev indført netop i 2012.

Imod taler, at der er forskel på undersøgelsernes validitet. Meningsmålingen fra 2016 er væsentlig mere valid, fordi den omfatter langt flere vindmøller og husstande end analysen i 2012. Som nævnt omfatter den nyeste analyse i alt 239 vindmøller, mens de indsamlede data i analysen fra 2012 skete på grundlag af blot 125 vindmøller. Tilsvarende repræsenterer de medvirkende 156 husstande i 2012-analysen kun 25 pct. af samtlige husstande indenfor 1000 m, mens de 443 husstande i 2016-analysen repræsenterer 46 pct. af alle husstande.

Uanset hvad må man antage, at 2016-analysen med den store deltagelse af husstande er meget repræsentativ for vindmøllenaboers faktiske oplevelser af gener fra store vindmøller.

Video om naboskab til vindmøller

I videoen her kan du møde Lea, der på forhånd var bekymret over de vindmøller, der skulle stilles op tæt på hendes bolig. Hun blev dog positivt overrasket efter møllerne var opført, og passerer endda vindmøllerne med sin barnevogn på den daglige gåtur.

Se flere oplysende videoer fra VidenOmVind her.

Få borgere klager over vindmøllerne

Et andet udtryk for naboernes oplevelser ved at bo tæt på vindmøller får man ved at se på, hvor mange der klager over dem.

For at få denne problemstilling belyst gennemførte VidenOmVind i 2017 en analyse vedrørende klager over vindmøller. Samtlige kommuner, der har opstillet vindmøller, blev kontaktet og bedt om at oplyse antallet af borgere, der havde klaget over vindmøller i årene 2013-2016.
54 kommuner deltog i analysen, og resultatet var kort fortalt følgende:

• I 76 pct. af kommunerne var der slet ingen eller blot en enkelt klage om året over vindmøllerne. Kun i 7 pct. af kommunerne var der mere end fire klager pr. år.
• Ganske få personer i to kommuner stod bag 197 af de i alt 370 klager, der blev indgivet i samtlige kommuner. I begge kommuner, hvor der var mange klager, kunne disse henføres til enkeltpersoner, der var modstandere af at opstille vindmøller.

Resultatet af analysen flugter fint med meningsmålingen fra Jysk Analyse fra 2016, der er nævnt ovenfor.

Trafikstøj og vindmøllestøj

Vindmøller er infrastruktur på energiområdet svarende til veje og jernbaner på trafikområdet. Begge områder bidrager uundværligt til samfundets økonomiske vækst og kan have visse genevirkninger for dem, der bor tættest på. Derfor giver det også mening at sammenligne og perspektivere genevirkningerne, når disse skal bedømmes i et bredere samfundsrelevant perspektiv.

Den sammenligning falder ud til vindmøllernes fordel. Beregner man antallet af husstande, der må acceptere daglige overskridelser af de vejledende støjgrænser for trafikanlæg, svarer det til ca. 723.000. Det er vel at mærke ved et støjniveau, der med 58 dB som støjgrænse ligger væsentligt over det – bindende – støjkrav på 44 dB for vindmøller.
Der er ikke foretaget en beregning over antallet af vindmøllenaboer, der må acceptere støj, som svarer til det maksimalt tilladte støjniveau for vindmøller. Ud fra en skønsmæssig opgørelse kan det fastsættes til nogle få tusinde.

Fordele for vindmøllenaboer

Flyttes perspektivet ind i nabohuset, er vindmøllenaboer på en række forskellige parametre langt bedre stillet end naboer til anden nødvendig infrastruktur såsom veje:

• Omfangsmæssigt varierer trafikstøj meget afhængigt af lokale forhold og trafikintensitet, men den er principielt uden øvre tidsbegrænsning. På baggrund af vejrdata ved man, at det maksimale støjniveau for vindmøller højst forekommer 20-30 pct. af årets timer.
• Grænseværdierne for trafikstøj er kun vejledende. For vindmøller er de bindende – uden dispensationsmulighed.
• Trafikstøj giver en, videnskabelig dokumenteret, forøget risiko for helbredsrelaterede følgevirkninger. For vindmøllestøj findes ikke en tilsvarende dokumentation. Og danskernes næsten 40-årige samliv med tusindvis af vindmøller har ikke afstedkommet eksempler på patienter med en diagnose, der kan sammenkædes direkte med vindmøller.
• Naboer til store trafikanlæg kan ikke søge erstatning for eventuelt værditab på deres ejendom. Vindmøllenaboer har denne mulighed ved at indgå forlig med vindmølleopstilleren eller forelægge krav herom for Taksations-myndigheden.
• Naboer til store trafikanlæg har ingen økonomiske fordele af naboskabet. Vindmøllenaboer indenfor 8 x vindmøllehøjde får udbetalt kontant og skattefri bonus i hele vindmøllens levetid.