Det var ikke kun vindstille vejr, der sendte elpriserne i vejret under hedebølgen i Danmark forleden. Reduceret atomkraftproduktion i Frankrig spillede en central rolle. Den egentlige udfordring er at bygge et samlet energisystem, der kan modstå ekstreme vejrhændelser, lyder det fra energiforskerne.
Begrebet “Hitzeflaute” bruges om perioder med meget varmt og vindstille vejr. Her producerer vindmøllerne mindre strøm, samtidig med at behovet for elektricitet – blandt andet til køling – stiger. Fænomenet bliver ofte fremstillet som et særligt problem for elsystemer med meget vindkraft.
Men den seneste hedebølge i Europa viser, at virkeligheden er mere nuanceret.
Det er rigtigt, at vindproduktionen har været lavere end normalt som følge af det stabile højtryksvejr. Til gengæld har de mange solskinstimer givet en meget høj solproduktion, som i dagtimerne i vid udstrækning har opvejet den svage vind. Udfordringen opstår især sidst på eftermiddagen og om aftenen, hvor solproduktionen falder, mens elforbruget fortsat er højt.
Overset faktor
Samtidig har en anden – og ofte overset – faktor haft stor betydning. Flere franske atomkraftværker har måttet reducere produktionen eller lukke midlertidigt. Atomkraftværker er afhængige af store mængder kølevand, og når floder bliver for varme eller vandstanden for lav, sætter både miljøkrav og tekniske hensyn grænser for, hvor meget de kan producere. Netop under hedebølger, hvor elforbruget er højest, kan en væsentlig del af atomkraftkapaciteten derfor falde bort.
Konsekvensen er et strammere europæisk elmarked og højere elpriser – også i lande langt fra Frankrig.
Prisstigningerne skyldes altså et samspil mellem flere faktorer: lav vindproduktion, højt elforbrug, faldende solproduktion i aftentimerne – og ikke mindst reduceret atomkraftproduktion, hedder det i flere europæiske og danske medier.
Den seneste hedebølge understreger en vigtig pointe: Atomkraft er ikke immun over for klimaforandringer. Ligesom vindkraft påvirkes af perioder med svag vind, kan atomkraft miste betydelig kapacitet under ekstreme hedebølger på grund af begrænset adgang til tilstrækkeligt kølevand.
Energisystemen skal vurderes samlet
De danske professorer i energiplanlægning, Brian Vad Mathiesen og Henrik Lund, Aalborg Universiet har gennem flere år fremført, at energisystemer skal analyseres som samlede systemer og ikke som en konkurrence mellem enkeltteknologier. Hovedbudskabet fra de professorer er, at fleksibilitet, lagring, sektorkobling og stærke transmissionsforbindelser er afgørende for et robust energisystem.
Det peger på en vigtig erkendelse ovenpå hedebølgen: Fremtidens elsystem skal ikke baseres på forestillingen om én teknologi, der altid leverer. Tværtimod bliver det stadig vigtigere at kombinere forskellige energikilder med fleksibelt elforbrug, energilagring og et stærkt europæisk transmissionsnet, så strømmen kan flyde derhen, hvor der er behov for den.
Den seneste hedebølge var derfor ikke blot en udfordring for vindkraften. Den var en stresstest af hele Europas energisystem – og en påmindelse om, at robusthed skabes gennem diversitet, fleksibilitet og samarbejde, ikke ved at satse ensidigt på én teknologi.