2026

Vindmøller der kan reguleres giver op til 62 pct. lavere dødelighed for flagermus

By 22/06/2026No Comments

“Supplerende undersøgelse af flagermusdødelighed ved vindmøller med og uden driftskontrol”. Sådan lyder titlen på en ny rapport, der er udkommet. Det er en opfølgning til den svenske rapport “Vindkraft i skogsmiljö. 

Den supplerende rapport sammenligner dødsfald fra uregulerede vs regulerede vindmøller – altså møller som kan indstilles til at slukke, når vind, vejr og årstid er kritisk for flagermus.

Det fremgår, at vindmøller med driftregulering har op til 60–62 pct. lavere flagermusdødelighed end vindmøller uden regulering – samme resultat er fremkommet i andre studier.

DCE-Flagermushåndbogen fra 2024 tager primært tager udgangspunkt i uregulerede vindmøller – og skelner ikke mellem uregulerede og regulerede møller. 

DCE skriver, at “i gennemsnit er der registreret 14 døde flagermus per vindmølle per år i de europæiske lande, hvor der er indsamlet og publiceret systematiske data (Voigtm.fl. 2022). 

Med den opfølgende forskningsrapport fra de svenske forskere, har vi således fået et videnskabeligt svar på, at flagermusdødeligheden ift. moderne regulerede vindmøller er en anden end de tal, der er fremlagt i DCE-håndbogen.

Den opfølgende svenske forskningsrapport kan ses her – den er udgivet af anerkendte forskere for Naturvårdsverket inden for det svenske forskningsprogram Vindval.