– Der ligger en masse muligheder i at samtænke skov og lavbundsprojekter med VE, men det er ikke noget, man har adresseret med denne aftale. Sådan skriver Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn Omstilling i Mandag Morgen med henvisning til Trepartsaftalen.
– Det er selvfølgelig ærgerligt, at vi stadig har en silotænkning i Danmark, hvor vi kigger på det sektor for sektor i stedet for at tænke synergier på tværs, uddyber han.
– Diskussionen var der, da man forhandlede trepartsaftalen, siger Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M). Han oplyser, at man vil tage stilling til spørgsmålet på et senere tidspunkt, fordi det ikke er ”det afgørende spørgsmål for at komme videre med treparten”.
– Eftersom det ifølge ministeren er et begrænset areal, der skal findes, til firedoblingen af sol- og vindenergi, ser han ikke ”den store konflikt mellem de to”, altså VE-ambitionerne og trepartsaftalens arealomlægning.
– Mit indtryk er, at der med de projekter, som er i gang rundt omkring i landet, er en villighed til at finde arealer på almindelig landbrugsjord, udtaler ministeren.