Klima-, Energi- og Forsyningsminister Samira Nawa (RV) giver svar på, hvor meget vind- og solenergi optager af vores samlede areal i Danmark.
– Vil ministeren oplyse, hvor stort et areal i Danmark der aktuelt er dækket af landbaserede solcelleanlæg og vindmøller, opgjort i procent, når der alene medregnes det faktiske fysiske arealoptag (f.eks. fundamenter, panelarealer, interne veje og tekniske anlæg), og ikke det omkringliggende areal, som fortsat kan anvendes til andre formål? Sådan lød spørgsmålet fra Anders Storgaard (K) til Klima-, Energi- og Forsyningsminister Samira Nawa (B).
– Det fysiske arealoptag for landbaserede vindmøller skønnes til ca. 370 ha svarende til 0,01 pct. af Danmarks samlede areal. Det skønnede areal inkluderer areal til fundamenter og arealkrav til f.eks. interne veje, kranplads og transformerstationer, hedder det i svaret.
Det fysiske arealoptag fra terræninstallerede solceller oplyses til ca. 4.900 ha svarende til 0,11 pct. af Danmarks samlede areal. Det skønnede areal inkluderer afstanden mellem solpanelerne, afstanden til hegnet rundt om solcelleparken, interne veje, transformerstationer og overvågningsudstyr.
Landbruget optager omkring 58 pct. af Danmarks samlede landareal. Det svarer til ca. 24.800 km² eller 2,48 millioner ha.
Læs ministersvaret her.
