Energipolitik er ikke længere kun et spørgsmål om miljø, klima og økonomi. Det er også et spørgsmål om sikkerhed.

Før Ruslands invasion af Ukraine importerede EU ifølge IEA omkring 40 % af sin naturgas fra Rusland. Invasionen har – sammen Iran-krigen i 2026 – vist, hvor sårbart det er, når energiforsyningen er afhængig af importerede fossile brændsler fra ustabile lande.

Når energi bruges som politisk pressionsmiddel, bliver energipolitik også sikkerhedspolitik. Derfor har et bredt politisk flertal i Danmark da også i 2022 besluttet, at vi skal firedoble vores egenproduktion af vedvarende energi.

Desuden lægger EU-Kommissionen op til, at det er tid til at accelerere brugen af el frem for at importere dyre fossile brændsler. Målet er, at el skal stå for 46 pct. af EU’s energiforbrug i 2040. I dag er EU’s såkaldte elektrificeringsgrad på 23 pct., hvilket betyder, at EU-Kommissionen satser på en fordobling af EU’s elforbrug frem mod 2040. Initiativet skal sikre, at EU får en egenproduceret, billig grøn energi, som – udover sikkerhedsaspektet – kan gøre EU konkurencedygtig ift. andre kontinenter i verden.

EU’s medlemslande og EU-Parlamentet skal på baggrund af EU-kommissionens forslag forhandle de politisk aftaler på plads i andet halvår af 2026.

EU har gjort en hurtig udbygning af vedvarende energi til en central del af sin energisikkerhedsstrategi med den såkaldte RE-PowerEU Plan (EU Kommissionen 2022).

Efterfølgende er den energipolitiske situation blevet endnu mere ustabil. I 2026 fremlægges endvidere “permitting-direktivet i den såkaldte European Grids Package”, hvor der lægges op til en endnu hurtigere behandling af ift. transmissionsnet, distributionsnet, vind- og solenergi på land, batterianlæg og nettilslutninger.

Diskussionen om vindmøller handler med andre ord ikke kun om klimamål, landskaber og lokale gener. Den handler også om national forsyningssikkerhed og strategisk uafhængighed.

I 2024 kom ca. 59 % af den danske elproduktion fra vindmøller. Lægger man solceller oveni kommer tallet op på ca. 70 %. Men hvis vi skal nå de nationalt fastsatte VE-udbygnings og klimamål for 2030, skal vi have fart.

Se grafikken ude til højre.

Robust energisystem

Vedvarende energi produceret lokalt gør også Danmark til et mere sikkert land. Lokale vindmøller skaber et mere robust energisystem, fordi mange spredte produktionskilder er mindre sårbart end et system, der er afhængigt af få store el-producerende enheder. Energiproduktionen fordelt på mange anlæg rundt i landet, øger desuden enenergisystemets modstandsdygtighed over for tekniske fejl, sabotage, etc.

Hvis Danmark skal øge den energimæssige robusthed, kræver det fortsat udbygning af vindmøller på land. Det kan ske hurtigere end andre løsninger, der debatteres politisk. Nye landvind-projekter kan realiseres på få år og levere store mængder elektricitet uden behov for importeret brændsel og statsstøtte – og med nye tiltag fra EU kan disse fortrin ovenikøbet forbedres yderligere.

Nye vindmøller på land møder ind i mellem lokal modstand. Men både lokalt og nationalt er den geopolitiske situation i dag en vigtig del af debatten. Flere vindmøller på land er ikke kun et klimatiltag. Det er også en investering i Danmarks og EU’s forsyningssikkerhed og strategiske handlefrihed.

Hvis vi skal nå vores nationale mål for VE-udbygning og klima, skal opsættes 410 MW landvind om året frem mod 2030. Siden 2022 har vi været langt fra målet.