Energipolitik er ikke længere kun et spørgsmål om miljø, klima og økonomi. Det er også et spørgsmål om sikkerhed. Før Ruslands invasion af Ukraine importerede EU ifølge IEA omkring 40 % af sin naturgas fra Rusland, så invasionen har sammen Iran-krigen i foråret 2026 vist, hvor sårbart det er, når energiforsyningen er afhængig af importerede fossile brændsler fra ustabile lande.

Når energi kan bruges som politisk pressionsmiddel, bliver energipolitik også sikkerhedspolitik. Derfor har et bredt politisk flertal i Danmark da også i 2022 besluttet, at vi skal firedoble vores egenproduktion af vedvarende energi.

Desuden har EU gjort en hurtig udbygning af vedvarende energi til en central del af sin energisikkerhedsstrategi med den såkaldte RE-PowerEU Plan (EU Kommissionen 2022). Siden er den energipolitiske situation blevet endnu mere ustabil på grund af en ændret kurs fra USA og senest i 2026 en meget ustabil situation i hele Mellemøsten.

Derfor handler diskussionen om vindmøller på land i Danmark ikke kun om klimamål, landskaber og lokale gener. Den handler også om national forsyningssikkerhed og strategisk uafhængighed.l

I 2024 kom ca. 59 % af den danske elproduktion fra vindmøller. Lægger man solceller oveni kommer tallet op på ca. 70 %. Men hvis vi skal nå de nationalt fastsatte VE-udbygnings og klimamål f0r 2030, skal vi have fart.

Se grafikken ude til højre.

Robust energisystem

Vedvarende energi produceret lokalt gør også Danmark til et mere sikkert land. Lokale vindmøller skaber et mere robust energisystem, fordi mange spredte produktionskilder er mindre sårbart end et system, der er afhængigt af få store el-producerende enheder. Energiproduktionen fordelt på mange anlæg rundt i landet, øger desuden enenergisystemets modstandsdygtighed over for tekniske fejl, sabotage, etc.

Hvis Danmark skal øge den energimæssige robusthed, kræver det fortsat udbygning af vindmøller på land. Det kan ske hurtigere end andre løsninger, der debatteres politisk. Nye landvind-projekter kan realiseres på få år og levere store mængder elektricitet uden behov for importeret brændsel og statsstøtte.

Nye vindmøller på land møder ind i mellem lokal modstand. Men både lokalt og nationalt er den geopolitiske sårbarhed en del af debatten. Flere vindmøller på land er ikke kun et klimatiltag. Det er også en investering i Danmarks forsyningssikkerhed og strategiske handlefrihed.

Hvis vi skal nå vores nationale mål for VE-udbygning og klima, skal opsættes 410 MW landvind om året frem mod 2030. Siden 2022 har vi været langt fra målet.