En rapport om dødelighed hos flagermus ved vindmøller i svenske skove
Naturvårdsverket – den svenske forvaltningsmyndighed indenfor miljøområdet – har ism. førende svenske flagermuseforskere udgivet sine anbefalinger. Rapporten baserer sig på 717 timers lydmålinger i hver af de seks regioner og 1910 søgninger med hunde under udvalgte mølleparker i skove over hele Sverige. Forskerne skriver, at eftersom flagermusdødelighed primært sker fra midt juli og to måneder frem, så er det årlige antal dødsfald i rapporten estimeret ud fra disse to måneders registrerede døde flagermus. Den svenske rapport med fokus på vindmøller i skov og flagermus er ganske anderledes i sine konklusioner og anbefalinger end den tilsvarende danske fra DCE: HÅNDBOG OM DYREARTER PÅ HABITATDIREKTIVETS BILAG IV (som dog ikke kigger specifikt på flagermus i skov)
Mht. de områder, der ligger tættest på Danmark, kommer forskerne frem til, at der i skove i Skåne, Blekinge og Kalmar fremkommer ca. 6 døde pr. ikke-regulerede vindmøller pr år. For øvrige regioner regioner var det gennemsnitlige tal betragteligt lavere nemlig mindre end 1 død flagermus pr. ureguleret vindmølle pr. år.
Den svenske rapport omhandler ikke landbrugslandskaber eller kystmiljøer, siger Stefan Pettersson, PhD i økologi, hovedforfatter af rapporten.
Enkelte arter
Der er store forskelle i graden af udsathed for de enkelte arter. Brunflagermus (Noctule) er den mest udsatte, fordi den er højtflyvende efterfulgt af dværgflagermus (soprano). Også sydflagermus (serotine), der jager i bryn, er særlig udsat i de svenske skove. Til gengæld konkluderer forskerne, at nordflagermusen (Northern) kun udgør ca. 10 pct. af dødsfaldene og er dermed – i modsætning til hvad man troede – ikke udsat. Det til trods for, at nordflagermus normalt dominerer aktiviteten ved vindmølleparker i skovmiljøer, noterer forskerne.
I Skåne, Blekinge og Kalmar var det brunflagermus, der var den mest dominerende ved vindmøllerne – den var til gengæld også den mest udsatte med flest dødsfald som følge af vindmøller.
Regulerede vs uregulerede møller
De svenske forskere noterer også, at de i Skåne, Blekinge og Kalmar har registreret et 30 pct. fald i døde flagermus ved regulerede vindmøller ift. uregulerede. De bemærker dog usikkerhed på dette vigtige felt, og vil derfor i starten af 2025 udkomme med en supplerende rapport om forskelle i flagermus-dødelighed ved regulerede vs uregulerede møller. Forskerne anbefaler dog, at alle vindmøller i de sydsvenske skove skal være regulerbare. De skriver, at det eneste alternativ til regulerede møller er, at vindmølleejerne i en testperiode på tre år kan dokumentere, at flagermus-dødeligheden i projektet er lav.
I de fem regioner nord for Blekinge er dødeligheden lav: under 1 flagermus pr. mølle pr. år. Her vurderer forskerne, at der ikke er behov for et krav om regulerbare møller.
Temperatur
Af de 717 timers lydmålinger med 144 observationsdøgn i hver region fra juli til slut september udleder forskerne en klar sammenhæng mellem flagermusaktivitet vs vindstyrke og temperatur. I særlig grad viser temperaturen sig at være udslagsgivende for den gennemsnitlige flagermusaktivitet i de seks regioner. På baggrund af resultaterne foreslår forskergruppen, at vindmøller i skovmiljøer i Skåne, Blekinge og Kalmar skal driftsreguleres, det vil sige, at vindmøllerne skal stoppes, når vinden er mindre end 6 m/s og temperaturen er over 14 grader.
Læs hele rapporten her.