En rapport om dødelighed hos flagermus ved vindmøller i svenske skove
Naturvårdsverket – den svenske forvaltningsmyndighed indenfor miljøområdet – har ism. førende svenske flagermuseforskere udgivet sine anbefalinger. Rapporten baserer sig på 717 timers lydmålinger i hver af de seks regioner og 1910 søgninger med hunde under udvalgte mølleparker i skove over hele Sverige. Forskerne skriver, at eftersom flagermusdødelighed primært sker fra midt juli og to måneder frem, så er det årlige antal dødsfald i rapporten estimeret ud fra disse to måneders registrerede døde flagermus. Den svenske rapport med fokus på vindmøller i skov og flagermus er ganske anderledes i sine konklusioner og anbefalinger end den tilsvarende danske fra DCE: HÅNDBOG OM DYREARTER PÅ HABITATDIREKTIVETS BILAG IV (som dog ikke kigger specifikt på flagermus i skov)
Mht. de områder, der ligger tættest på Danmark, kommer forskerne frem til, at der i skove i Skåne, Blekinge og Kalmar fremkommer ca. 6 døde pr. ikke-regulerede vindmøller pr år. For øvrige regioner regioner var det gennemsnitlige tal betragteligt lavere nemlig mindre end 1 død flagermus pr. ureguleret vindmølle pr. år.
Den svenske rapport omhandler ikke landbrugslandskaber eller kystmiljøer, siger Stefan Pettersson, PhD i økologi, hovedforfatter af rapporten.
Enkelte arter
Der er store forskelle i graden af udsathed for de enkelte arter. Brunflagermus (Noctule) er den mest udsatte, fordi den er højtflyvende efterfulgt af dværgflagermus (soprano). Også sydflagermus (serotine), der jager i bryn, er særlig udsat i de svenske skove. Til gengæld konkluderer forskerne, at nordflagermusen (Northern) kun udgør ca. 10 pct. af dødsfaldene og er dermed – i modsætning til hvad man troede – ikke udsat. Det til trods for, at nordflagermus normalt dominerer aktiviteten ved vindmølleparker i skovmiljøer, noterer forskerne.
I Skåne, Blekinge og Kalmar var det brunflagermus, der var den mest dominerende ved vindmøllerne – den var til gengæld også den mest udsatte med flest dødsfald som følge af vindmøller.
Svenske anbefalinger: vind temperatur og regn
De svenske forskere anbefaler, at alle vindmøller i de sydsvenske skove skal være regulerbare. De skriver, at det eneste alternativ til regulerede møller er, at vindmølleejerne i en testperiode på tre år kan dokumentere, at flagermus-dødeligheden i projektet er lav.
I de fem regioner nord for Blekinge er dødeligheden lav: under 1 flagermus pr. mølle pr. år. Her vurderer forskerne, at der ikke er behov for et krav om regulerbare møller. Jo lavere temperaturen er jo mindre flagermusaktivitet er registreret.
Af de 717 timers lydmålinger med 144 observationsdøgn i hver region fra juli til slut september udleder forskerne en klar sammenhæng mellem flagermusaktivitet vs vindstyrke, temperatur og nedbør. I særlig grad viser temperaturen sig at være udslagsgivende for den gennemsnitlige flagermusaktivitet i de seks regioner. På baggrund af resultaterne foreslår forskergruppen, at vindmøller i skovmiljøer i Skåne, Blekinge og Kalmar skal driftsreguleres, det vil sige, at vindmøllerne skal stoppes, når temperaturen er under 12 grader, nedbøren større end en specifik mængde og vinden i perioden medio juli til medio september er mindre end 6 m/s.
Læs hele rapporten her.