Hvorfor ikke et lige antal vinger?
Moderne vindmølleingeniører undgår at bygge store vindmøller med et lige antal rotorblade. Den vigtigste grund er vindmøllens stabilitet. En rotor med et ulige antal vinger (mindst tre) kan betragtes nogenlunde som en skive, når man skal beregne maskinens strukturelle egenskaber.
En rotor med et lige antal blade vil give stabilitetsproblemer for en maskine med en stiv struktur. Grunden er, at lige i det øjeblik, hvor det øverste blad bøjer tilbage, fordi det får maksimal effekt fra vinden, passerer det nederste blad ind i tårnskyggen (læzonen) foran tårnet.
Det danske trebladede koncept
De fleste moderne vindmøller er trebladede forløbere. Møllerne er tvangskrøjede, dvs. møllen holdes mod vinden af en elektrisk krøjemekanisme. Dette design kaldes normalt for det klassiske danske koncept, og er blevet den standard, som andre koncepter evalueres i forhold til. Langt den største del af de vindmøller, der bliver solgt på verdensmarkedet, har dette design. Det grundlæggende design blev introduceret med Gedservindmøllen.
Et andet kendetegn er brugen af en asynkrongenerator.
Det tobladede (teeter) koncept
Det tobladede vindmølledesign har den fordel, at man sparer prisen for og vægten af et rotorblad. Alligevel synes designet at have svært ved at komme ind på markedet, især fordi møllerne skal køre med højere rotationshastighed for at trække den samme energi ud af vinden. Det er en ulempe, både hvad angår støj og visuel påvirkning. For nylig har flere traditionelle fabrikanter af tobladede møller skiftet til tre blade.
To- og etbladede maskiner kræver et mere kompliceret design med en hængslet (teeter) rotor, som vist på billedet. Dvs. at rotoren skal kunne give efter for at undgå for høje lastpåvirkninger, når rotoren passerer tårnet. Rotoren er derfor fastgjort til en aksel, der står vinkelret på hovedakslen, og som roterer sammen med hovedakslen. Konstruktionen kan endvidere kræve ekstra støddæmpere for at hindre, at rotorbladene rammer tårnet.
Det etbladede koncept
Jo, etbladede vindmøller eksisterer, og de sparer selvfølgelig endnu et rotorblad! Hvis noget kan bygges, vil ingeniører gøre det. De et-bladede vindmøller er ikke særlig udbredte kommercielt, primært fordi de har samme problemer som de to-bladede vindmøller men i et mere udtalt omfang.
Ud over den højere rotationshastighed, støjen og den visuelle påvirkning har de brug for en kontravægt, der skal placeres i rotoren modsat rotorbladet for at balancere konstruktionen. Det begrænser selvfølgelig vægtbesparelsen i forhold til det tobladede design.