Omgivelserne ved motorvejene påvirkes i forvejen af trafikstøj, der langt overgår støjen fra vindmøllerne, og motorvejene udgør i sig selv et teknisk anlæg, der på linje med vindmøller er et synligt indgreb i naturen og øver indflydelse på oplevelsen af det åbne land.

Ud fra denne erkendelse forekommer det for nogle oplagt at placere vindmøller i tilknytning til motorveje. For år tilbage blev lovgivningen derfor ændret, så afstandskravet til statslige veje og jernbaner blev lempet til 1 x vindmøllens total- højde i stedet for de gældende 4 x totalhøjden, som skal overholdes ved alle andre placeringer af vindmøller på land.

Det fjernede en barriere, men den viste sig at være mere teoretisk end praktisk, fordi en række andre krav og hensyn skal tages i betragtning, når man ønsker at opstille vindmøller langs motorveje, nemlig:

• Afstands- og støjkrav til nabobebyggelser skal overholdes som ved andre placeringer af vindmøller.
• Vindforholdene skal være velegnede.
• Natur- og landskabshensyn må ikke negligeres, og hvis det nøjagtige forløb af en motorvej er valgt ud fra sådanne hensyn, kan det i praksis blokere for opstilling af vindmøller.

På den baggrund er mulighederne for at opstille vindmøller i nærheden af motorveje temmelig begrænsede. Et konkret indtryk heraf fås på Erhvervsstyrelsens ”vindmøllekort”, der belyser en række temaer og angiver, hvor der er ”huller” til placering af vindmøller.

Find kortet her.