Den bæredygtige økonomi

Problemerne med fossile brændsler…

Verden er i dag afhængig af fossil energi. Det har store konsekvenser for både klodens klima og for menneskers livsvilkår. Afbrænding af fossile brændsler øger udledningen af drivhusgasser, specielt CO2. Det fører til stigende hav- og lufttemperatur, øget afsmeltning af is ved polerne samt hyppigere forekomst af ekstreme vejrsituationer mv.

Derudover bidrager afbrændingen af fossile brændsler negativt til folkesundheden på grund af øget luftforurening med svovl, syreregn og partikler. De afledte samfundsmæssige omkostninger er flere udgifter til medicin, sygedage og lægehjælp på grund af en forøgelse af antallet af luftvejslidelser. I forhold til det fysiske miljø følger udgifter som følge af skader på for eksempel afgrøder og bygninger. Hertil kommer forringelsen af naturværdierne, da fossile brændsler både i udvindingen og afbrændingen påvirker miljøet negativt.

…kan løses med vindenergi

Som en ren energiform har vindenergi ikke disse ulemper, men sparer tværtimod atmosfæren for de miljø- og sundhedsskadelige stoffer. Derfor vil en indfasning af stadig større mængder vedvarende energi i energisystemet være forbundet med samfundsøkonomiske fordele, fordi det rummer løsningen på de problemer, som afbrændingen af fossile brændsler afstedkommer. Det gælder både udgifter i forhold til klimaforværring og mere specifikke følgeudgifter på miljø- og sundhedsområdet, og derudover sikrer vedvarende energikilder som forureningsfri energi større biodiversitet i naturen.

…kan løses med vindenergi

Som en ren energiform har vindenergi ikke disse ulemper, men sparer tværtimod atmosfæren for de miljø- og sundhedsskadelige stoffer. Derfor vil en indfasning af stadig større mængder vedvarende energi i energisystemet være forbundet med samfundsøkonomiske fordele, fordi det rummer løsningen på de problemer, som afbrændingen af fossile brændsler afstedkommer. Det gælder både udgifter i forhold til klimaforværring og mere specifikke følgeudgifter på miljø- og sundhedsområdet, og derudover sikrer vedvarende energikilder som forureningsfri energi større biodiversitet i naturen.

Vindmøller fremmer folkesundheden

P.t. dør flere tusinde danskere hvert år en for tidlig død på grund af luftforurening. Den væsentligste forklaring herpå er den forurening, der kommer til Danmark fra andre lande. Men afbrænding af fossile brændsler på kulfyrede danske kraftværker bidrager også til statistikken. Det gør energiaftalen fra 2018 noget ved, for her er målsætningen, at 100 pct. af vores el- og varmeforbrug skal dækkes af vedvarende energi i 2030 – og for vores transportsektor er målet uafhængig af fossile brændsler senest i 2050. Dette er over tid medvirkende til at fremme folkesundheden.

Her kan du læse mere om de nyeste aftaler i Folketinget vedr. klima og energi.

Aftale om klimalov af 6. december, 2019.

Klimaaftale for energi og industri mv. af 22. juni, 2020

Vindmøllers effekt på miljøet

Vindmøllers effekt på miljøet

For hver MW vindenergi, der erstatter kul, spares miljøet for afbrænding af 337 kilo kul og dermed:

  • 776 kg CO2
  • 70 kg SO2
  • 230 kg NOx
  • 20 kg partikler
  • 53 kg slagger/aske

Antallet af for tidlige dødsfald i Danmark på grund af luftforurening er estimeret til 2850 tilfælde i 2030.

Hvis man – ud over de allerede vedtagne begrænsninger af emissioner – lægger yderligere begrænsninger på energisektorens udledninger, vil det ifølge rapporten fra Concito betyde et endnu større fald i antallet af for tidlige dødsfald i 2030. Læs mere her.

Vindmølleindustriens betydning for valutaindtjening og beskæftigelse

Samfundsøkonomer og politikere har en samstemmende opfattelse af, at det er vigtigt for Danmark, at vi fremover er hjemsted for virksomheder, der forener videnarbejdspladser og industriel produktion. Det er vindmøllebranchen et godt eksempel på. På et tidspunkt, hvor rigtig mange af verdens lande er i gang med at omstille deres energiforsyning til vedvarende energi, giver det derfor god mening at udbygge vindmølleindustrien til gavn for beskæftigelse og valutaindtjening.

Indgåelsen af den globale klimaaftale i FN’s regi forventes at understøtte de gode danske beskæftigelses- og eksportmuligheder.

Eksport, beskæftigelse og omsætning i den danske vindmøllebranche. Tal for omsætning er inklusiv omsætning i energiselskaberne:

Danmark har en unik førerposition på vindmølleområdet. Ca. en tredjedel af Europas vindmøller er af dansk fabrikat, og ca. 90 pct. af verdens havvindmøller kommer fra en dansk producent. Dertil kommer, at også mange danske underleverandører i stigende omfang gør sig gældende i den globale konkurrence. Det giver store eksportmuligheder til mange lande. I den sammenhæng er det af stor betydning, at Danmark er blandt de førende lande i omstillingen af energiforsyningen, herunder med landbaserede vindmøller som en væsentlig drivkraft.

Vindmøller på land er den billigste løsning

I Danmark har vi med Aftale om klimalov af 6. dec. 2019 sat os som mål at reducere vores CO2-udslip med 70 procent i 2030 i forhold til 1990 og et langsigtet mål om klimaneutralitet i senest 2050 med 1,5 graders målsætningen for øje. Det er et mål, som forskellige sektorer i samfundet skal bidrage til, men hvor udbygning med vindenergi er tiltænkt den vigtigste rolle.

Samfundsøkonomisk er landvind i dag den billigste vedvarende energiteknologi i Danmark, og den er konkurrencedygtig med produktionsprisen på nye konventionelle kraftværker, når man husker at medregne de miljø- og helbredsmæssige omkostninger ved at afbrænde fossile brændsler. Dertil kommer, at elforbrugerne har fordel af, at elprisen på el-børsen Nordpool, hvor al danskproduceret el afsættes, presses i perioder med særlig stor produktion fra vindmøllerne.

På sigt vil der komme flere og flere vindmøller på havet. Men det er nu, vi som samfund kan tackle udfordringen og gå foran med CO2-reduktion i Danmark og styrke vores forsyningssikkerhed. De samfundsøkonomiske fordele ved vindenergi bliver kun større i de nærmeste år i takt med, at prisen på el fra landmøller vil fortsætte nedad sammen havvindmøller andre vedvarende energikilder.

Vindmøllebranchen arbejder systematisk på at nedbringe omkostningerne. Tendensen er mindre støtte og mere vindenergi – både på land og hav.

Generelt er Danmark et af de lande, der betaler mindst for den grønne el-produktion – se grafik fra 2016. De samfundsøkonomiske fordele ved vindenergi bliver kun større i de nærmeste år i takt med, at prisen på el fra vindmøller vil fortsætte nedad sammen andre vedvarende energikilder.

Fremtidig prisforskel er til fordel for landvind

Et andet forhold, der sandsynligt kommer til at øve indflydelse på energiprisen til fordel for vindenergi, er politiske tiltag. Det forventes nemlig, at der i årene fremover vil komme forslag, som øger produktionsomkostningerne på kulfyrede kraftværker for at motivere energiselskaberne til at investere i vedvarende energi.

Landvind er frem mod 2030 den billigste grønne energi. Klimarådet har i et notat fra december 2017 om Fremtidens vedvarende energi udarbejdet nedenstående grafik om de fremtidige produktionsomkostninger til el og varme mod 2030 for vedvarende energikilder. Her ligger landvind markant lavere end de øvrige grønne energiformer: