Skip to main content

Den bæredygtige økonomi

Problemerne med fossile brændsler…

Verden er i dag afhængig af fossil energi. Det har store konsekvenser for både klodens klima og for menneskers livsvilkår. Afbrænding af fossile brændsler øger udledningen af drivhusgasser, specielt CO2. Det fører til stigende hav- og lufttemperatur, øget afsmeltning af is ved polerne samt hyppigere forekomst af ekstreme vejrsituationer mv.

Derudover bidrager afbrændingen af fossile brændsler negativt til folkesundheden på grund af øget luftforurening med svovl, syreregn og partikler. De afledte samfundsmæssige omkostninger er flere udgifter til medicin, sygedage og lægehjælp på grund af en forøgelse af antallet af luftvejslidelser. I forhold til det fysiske miljø følger udgifter som følge af skader på for eksempel afgrøder og bygninger. Hertil kommer forringelsen af naturværdierne, da fossile brændsler både i udvindingen og afbrændingen påvirker miljøet negativt.

…kan løses med vindenergi

Som en ren energiform har vindenergi ikke disse ulemper, men sparer tværtimod atmosfæren for de miljø- og sundhedsskadelige stoffer. Derfor vil en indfasning af stadig større mængder vedvarende energi i energisystemet være forbundet med samfundsøkonomiske fordele, fordi det rummer løsningen på de problemer, som afbrændingen af fossile brændsler afstedkommer. Det gælder både udgifter i forhold til klimaforværring og mere specifikke følgeudgifter på miljø- og sundhedsområdet, og derudover sikrer vedvarende energikilder som forureningsfri energi større biodiversitet i naturen.

Vindmøller fremmer folkesundheden

P.t. dør flere tusinde danskere hvert år en for tidlig død på grund af luftforurening. Den væsentligste forklaring herpå er den forurening, der kommer til Danmark fra andre lande. Men afbrænding af fossile brændsler på kulfyrede danske kraftværker bidrager også til statistikken. Det gør Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land 2023 noget ved. Sammen med Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 sikres rammevilkår, der kan muliggøre en markedsdrevet firedobling af den samlede elproduktion fra solenergi og landvind frem mod 2030 – fra ca. 12 til 50 mia. kilowatt-timer årligt. Et første skridt på vejen til mere vedvarende energi på land og skal jf. regeringen i væsentlig grad indfries gennem etablering af større energiparker på land

Her kan du læse mere om de nyeste aftaler i Folketinget vedr. klima og energi:

Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022

Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land 2023

 

– Jo flere lande, der producerer grøn energi, desto færre partikler er der i luften, og færre bliver syge. Det betyder også, at grøn energi fra for eksempel vindmøller og solceller ikke kun hjælper klimaet. Det redder også liv, siger Zorana Jovanovic Andersen professor i miljøepidemiologi på Københavns Universitet.

Undersøgelser fra Havard og EU viser, at Kina, Indien, det nordøstlige USA og store dele af EU topper listen med flest dødsfald pga. partikelforurening. Det sker bl.a. fordi mange lande stadig bruger kulkraftværker til at lave energi. De såkaldte PM 2,5-partikler fra afbrænding af olie, gas og kul er skyld i 8,7 millioner for tidlige dødsfald på verdensplan om året.

Selvom Danmark har en lav luftforurening, slipper vi ikke for at blive ramt af følgesygdomme som følge af partiklerne. Afbrænding af fossile brændsler, med bidrag fra såvel danske som udenlandske kilder, er hvert år årsag til, at ca. 3.750 mennesker dør en for tidlig død i Danmark.

Derudover har gasser og partikler fra fossile brændsler en række negative effekter på den danske natur i form af kvælstofforurening, der betyder tab af biodiversitet og medfører algeopblomstinger i vandmiljøet, som kan lede til iltsvind og fiskedød. Læs mere her.

Vindmølle- og energibranchens betydning for valutaindtjening og beskæftigelse

Samfundsøkonomer og politikere har en samstemmende opfattelse af, at det er vigtigt for Danmark, at vi fremover er hjemsted for virksomheder, der forener videnarbejdspladser og industriel produktion. Det er den danske vindmølleindustri og energibranche et godt eksempel på. På et tidspunkt, hvor rigtig mange af verdens lande er i gang med at omstille deres energiforsyning til vedvarende energi, giver det derfor god mening at udbygge vindmølleindustrien til gavn for beskæftigelse og valutaindtjening.

Indgåelsen af den globale klimaaftale i FN’s regi forventes at understøtte de gode danske beskæftigelses- og eksportmuligheder. Tal for antal ansatte i hele den danske energisektor fra 2020 til 2023 ses til højre – heraf ca. 33.000 i den danske vindmøllebranche.

Danmark har en førerposition på vindmølleområdet. Ca. 1/3 af Europas vindmøller er af dansk fabrikat, og størstedelen af verdens havvindmøller kommer fra en dansk producent. Dertil kommer, at danske underleverandører gør sig gældende i den globale konkurrence. Det giver store eksportmuligheder til mange lande. I den sammenhæng er gode testfacilliteter afgørende, ligesom Danmark forbliver blandt de førende lande i omstillingen af energiforsyningen, herunder med både land- og havmøller. Kinesiske vindmøller er dog i stigende grad blevet en stor konkurrent til danske vindmøller. Ikke mindst fordi den kinesiske stat støtter produktionen tungt. Danmarks status som førende vindmølleproducent er derfor truet.

Vindmøller på land er billig

I Danmark har vi med Aftale om klimalov af 6. dec. 2019 sat os som mål at reducere vores CO2-udslip med 70 procent i 2030 i forhold til 1990. Dertil kommer Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land 2023  og Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022, hvor der sikres rammevilkår til en firedobling af den samlede elproduktion fra solenergi og landvind frem mod 2030.

Derudover har Folketinget for længst besluttet, at vi skal være uafhængige af fossile brændsler i vores el- og varmesektor senest i 2030 – og for transportsektoren er målet om fossil uafhængighed 2050. Alt sammen mål, som forskellige sektorer i samfundet skal bidrage til, men hvor udbygning med vindenergi er tiltænkt den vigtigste rolle.

Landvind leverer sammen med sol i dag den billigste energi i Danmark, herunder billigere end el produceret på fossile kraftværker. Dertil kommer, at prisbegninger for brugen af den fossile energi normalt ikke medtager de afledte negative effekter på mennesker, miljø og klima.

I takt med at prisen på grøn strøm fra havmøller er faldet betragteligt i de seneste år, er prisforskellen til landvind blevet mindre. Men beregner man alle direkte og indirekte levetidsomkostninger, så er der fortsat en betydelig forskel i landmøllernes favør.

Den seneste LCOE-beregning (Levelized Cost of Energy) fra Energistyrelsen viser, at landvind frem mod 2030 er mindst 30 pct. billigere end havvind. LCOE-beregningen vedligeholdes løbende og opdateres med relevante priser og omkostninger fra Energistyrelsens teknologikatalog.

Andre fordele

Det hører også med til historien, at landmøller produceres udelukkende på fabrikker i Danmark. Derfor bidrager landmøller tillige med et økonomisk bidrag til samfundet i kraft af job og omsætning, ligesom de kommende power-to-x anlæg, der vil blive etableret rundt om i landet. 

For mange kommuner er det endvidere vigtigt at have en stor egenproduktion af vedvarende energi for at kunne tiltrække nye grønne virksomheder og dermed bidrage til udvikling af kommunen.

Hertil kommer, at mange kommuner ofte bruger vindmølleprojekter på land til at få ”ryddet op” i ubeboede ejendomme i vindmøllernes projektområder.