Fordele og ulemper i et bredere perspektiv

I Danmark og i mange andre europæiske lande er der, både i befolkningerne og blandt politikerne, bred enighed om, at vi skal omstille vores energiforbrug til vedvarende energi. Både på grund af hensyn til klima og miljø og fordi selvforsyning med vedvarende energi på sigt giver politisk uafhængighed af at importere fossile brændsler fra andre områder i verden. Desuden er der også mange arbejdspladser i den udvikling, specielt i Danmark der er førende i verden på produktion og udvikling af vindmøller.

Folketinget vedtog juni 2020 en klimaaftale, der er et markant skridt på vejen mod Danmarks klimamål om at reducere drivhusgas udledningerne i 2030 med 70 procent i forhold til 1990. Foruden Danmark har også en lang række andre medlemslande i EU forpligtet sig til at reducere brugen af fossile brændstoffer og dermed gå forrest i kampen mod den globale opvarmning.

Ifølge EU-komissionen så spiller vedvarende energi en central rolle i EUs langsigtede strategi. Det fremgår af “energikøreplanen 2050” (COM(2011)0885), der peger i retning af en andel af vedvarende energi på mindst 30 % i 2030.

Derudover har EU sat nye og strengere energi- og klimamål for 2030. EU har således hævet sine CO2-reduktionsmål fra 40 til 55 pct. i 2030. Derudover har EU meldt ud, at de ønsker at blive verdens første klimaneutrale kontinent inden 2050. Det er målet med den europæiske grønne pagt, som er den mest ambitiøse initiativpakke til dato. Hertil kommer en række planer for at gøre EU fri af russisk olie, kul og gas.

Vindmøller er drivkraft i omstillingen

Danmark har indledt en fuldstændig omstilling af energiforsyningen til vedvarende energi, der skal resultere i, at vi i 2050 er helt uafhængige af fossile brændsler. Med tilslutning fra samtlige partier har Folketinget i 2018 vedtaget en energiaftale, hvor vindmøller i de nærmeste år skal udgøre drivkraften i udbygningen af energiforsyningen”.

Både havvind og landvind forudsættes i energiaftalen at spille en hovedrolle. Det skal sikre, at Danmarks el- og varmeforsyning i 2030 er uafhængig af fossile brændsler.

Mindre “tryk” på landskabet

I Klimaaftalen fra 2020 blev det aftalt, at det såkaldte vindmølleloft udskydes til 2040. Vindmølleloftet satte en begrænsning på antallet vindmøller på land til 1850 i 2030. Antallet af vindmøller på land i Danmark vil dog falde fra de lidt over 4.000 vindmøller vi har i dag. Det sker fordi nye moderne vindmøller har en langt større produktionskapacitet end dem, der nedtages.

De nye vindmøller er derudover bedre lyddæmpede end de ældre vindmøller, og da vingerne på de nye vindmøller er større og drejer langsommere rundt, vil det visuelle indtryk blive mere roligt. Af disse årsager vil “trykket” fra vindmøllerne på det åbne land fremover blive mindre end i dag.

Bred tilslutning til at opstille vindmøller

Meningsmålinger har gennem mange år vist en vedholdende opbakning til opstilling af vindmøller. Senest har krigen i Ukraine rykket danskernes holdning yderligere til støtte for opstilling – herunder vindmøller i nabolaget. Læs mere her.

Men hvilken generel viden findes der, som kan belyse, hvordan naboerne oplever naboskabet til vindmøller? Og hvor store er generne ved vindmøller sammenlignet med gener fra trafikstøj, der er en nærliggende pendant til vindmøller, når man skal perspektivere genevirkninger fra store infrastrukturanlæg? Disse problemstillinger belyses nærmere i det følgende.

Mølle Lodret Fra Siden

Omfattende naboskabsanalyse dokumenterer, at få føler sig generet

I februar 2016 gennemførte Jysk Analyse for VidenOmVind en meningsmåling blandt samtlige 960 husstande, som ligger indenfor en radius af 1000 m fra 239 vindmøller fordelt på 62 vindmølleparker. Tilsammen repræsenterer disse vindmøller alle store møller opstillet i Danmark fra d. 1/7 2011 til d. 31/12 2014. Med deltagelse af 443 husstande omfatter undersøgelsen 46 pct. af alle husstande inden for 1000 m.

Resultatet af målingen er, at også blandt de nærmestboende er det et lille mindretal, der oplever betydelige gener af naboskabet til vindmøller. 17 pct. oplever gener ”i høj grad”, 13 pct. svarer ”i nogen grad”, mens 69 pct. tilkendegiver, at de ”slet ikke” eller kun ”i mindre grad” oplever gener ved at bo i nærheden af vindmøllerne.

Antager man, at dette resultat er repræsentativt for alle 960 husstande, svarer det til, at der ved et vindmølleprojekt med store vindmøller vil være gennemsnitlig 2,6 husstande indenfor 1000 m, som vil opleve gener ”i høj grad”.

Landvind er billig

Landvind leverer sammen med sol i dag den billigste energi i Danmark – herunder billigere end el produceret på fossile kraftværker. Dertil kommer, at prisbegninger for brugen af den fossile energi normalt ikke medtager de afledte negative effekter på mennesker, miljø og klima.

I takt med at prisen på grøn strøm fra havmøller er faldet betragteligt i de seneste år, er prisforskellen til landvind blevet mindre. Men beregner man alle direkte og indirekte levetidsomkostninger, så er der fortsat en betydelig forskel i landmøllernes favør. Den seneste LCOE-beregning (Levelized Cost of Energy) fra Energistyrelsen viser, at landvind frem mod 2030 er mindst 30 pct. billigere end havvind. LCOE-beregningen vedligeholdes løbende og opdateres med relevante priser og omkostninger fra Energistyrelsens teknologikatalog.

Derudover tæller det på positivsiden, at landmøller produceres på fabrikker i Danmark. Dette bidrager økonomisk til samfundet i kraft af job og omsætning, ligesom de kommende power-to-x anlæg, der vil blive etableret rundt om i landet.

For kommuner er det endvidere vigtigt at have en stor egenproduktion af vedvarende energi for at kunne tiltrække nye grønne virksomheder og dermed bidrage til udvikling af kommunen. Mange kommuner bruger tillige vindmølleprojekter på land til at få ”ryddet op” i ubeboede ejendomme i projektområderne.

Video om naboskab til vindmøller

Hvad fik landsbyen Sæd i Tønder Kommune ud af at gå med i 6 vindmøller syd for byen? Næstformand i Sæd-Ubjerg Lokalråd, Lars Thomsen, giver svaret – om dette og lidt til.

Se flere oplysende videoer fra VidenOmVind her.

Lars blev nabo til vindmøller

Hvordan er det at blive nabo til store vindmøller? Lars Westermann fra Kyse blev nabo til store vindmøller. Hør og se hans beretning her og få del i hans erfaringer som vindmøllenabo – om at se muligheder frem for begrænsninger.

Få borgere klager over vindmøllerne

Et andet udtryk for naboernes oplevelser ved at bo tæt på vindmøller får man ved at se på, hvor mange der klager over dem.

For at få denne problemstilling belyst gennemførte VidenOmVind i 2017 en analyse vedrørende klager over vindmøller. Samtlige kommuner, der har opstillet vindmøller, blev kontaktet og bedt om at oplyse antallet af borgere, der havde klaget over vindmøller i årene 2013-2016.
54 kommuner deltog i analysen, og resultatet var kort fortalt følgende:

  • I 76 pct. af kommunerne var der slet ingen eller blot en enkelt klage om året over vindmøllerne. Kun i 7 pct. af kommunerne var der mere end fire klager pr. år.
  • Ganske få personer i to kommuner stod bag 197 af de i alt 370 klager, der blev indgivet i samtlige kommuner. I begge kommuner, hvor der var mange klager, kunne disse henføres til enkeltpersoner, der var modstandere af at opstille vindmøller.

Resultatet af analysen flugter fint med meningsmålingen fra Jysk Analyse fra 2016, der er nævnt ovenfor.

Trafikstøj og vindmøllestøj

Vindmøller er infrastruktur på energiområdet svarende til veje og jernbaner på trafikområdet. Begge områder bidrager uundværligt til samfundets økonomiske vækst og kan have visse genevirkninger for dem, der bor tættest på. Derfor giver det også mening at sammenligne og perspektivere genevirkningerne, når disse skal bedømmes i et bredere samfundsrelevant perspektiv.

Den sammenligning falder ud til vindmøllernes fordel. Beregner man antallet af husstande, der må acceptere daglige overskridelser af de vejledende støjgrænser for trafikanlæg, svarer det til ca. 723.000. Det er vel at mærke ved et støjniveau, der med 58 dB som støjgrænse ligger væsentligt over det – bindende – støjkrav på 44 dB for vindmøller.
Der er ikke foretaget en beregning over antallet af vindmøllenaboer, der må acceptere støj, som svarer til det maksimalt tilladte støjniveau for vindmøller. Ud fra en skønsmæssig opgørelse kan det fastsættes til nogle få tusinde.

Fordele for vindmøllenaboer

Flyttes perspektivet ind i nabohuset, er vindmøllenaboer på en række forskellige parametre langt bedre stillet end naboer til anden nødvendig infrastruktur såsom veje:

  • Omfangsmæssigt varierer trafikstøj meget afhængigt af lokale forhold og trafikintensitet, men den er principielt uden øvre tidsbegrænsning. På baggrund af vejrdata ved man, at det maksimale støjniveau for vindmøller højst forekommer 20-30 pct. af årets timer.
  • Grænseværdierne for trafikstøj er kun vejledende. For vindmøller er de bindende – uden dispensationsmulighed.
  • Trafikstøj giver en, videnskabelig dokumenteret, forøget risiko for helbredsrelaterede følgevirkninger. For vindmøllestøj findes ikke en tilsvarende dokumentation. Og danskernes næsten 40-årige samliv med tusindvis af vindmøller har ikke afstedkommet eksempler på patienter med en diagnose, der kan sammenkædes direkte med vindmøller.
  • Naboer til store trafikanlæg kan ikke søge erstatning for eventuelt værditab på deres ejendom. Vindmøllenaboer har denne mulighed ved at indgå forlig med vindmølleopstilleren eller forelægge krav herom for Taksations-myndigheden.
  • Naboer til store trafikanlæg har ingen økonomiske fordele af naboskabet. Vindmøllenaboer indenfor 8 x vindmøllehøjde får udbetalt kontant og skattefri bonus i hele vindmøllens levetid.
Traktor I Front Smal