Skip to main content
2022

Ny undersøgelse: Krigen i Ukraine har rykket danskernes forhold til VE og vindmøller i nabolaget 

By 03/05/2022maj 4th, 2022No Comments

Krigen i Ukraine har udløst et massivt holdningsskred, der har skubbet til grundfæstede positioner på tværs af det politiske spektrum – herunder ændret danskernes holdning til vindmøller i nabolaget. Sådan lyder det i en ny undersøgelse fra Trygfonden. Undersøgelsen er designet af professor Jørgen Goul Andersen, forskningschef i TrygFonden Anders Hede og Jacob Andersen, Dansk Kommunikation. Data er vejet, så resultaterne er repræsentative for befolkningen.

Udgangspunktet for danskernes holdningsskred er naturligvis de stigende energipriser, og den utryghed det skaber hos danskerne, hedder det i undersøgelsen. En nærliggende reaktion er at skrue ned for energiforbruget, og det oplyser to tredjedele i undersøgelsen, at de vil gøre. Energibesparelser står derimod ikke øverst på listen over de tiltag som befolkningen synes, at myndighederne bør gribe til. Det er også klart, at kun et mindretal anbefaler kernekraft, for ikke at tale om kul, som en del af løsningen. 

Derimod er tilslutningen til en hurtig udbygning af vedvarende energi tæt på at være enstemmig, konkluderer undersøgelsen.

Undersøgelsen konstaterer også, at der er markant færre forbehold over for vindmøller i nabolaget, der kan mindske afhængigheden af russisk energi. Tre fjerdedele af befolkningen siger OK til at placere vindmøller i deres kommune – langt flere end før krigen.

”Selvom en del af kommunerne er store og selvom det stadig er lettere at sige ja til vindmøller i kommunen end i baghaven, er det svært at tolke resultatet som andet end kraftigt skred til fordel for den grønne energi. Der er trods alt værre ting i horisonten end vindmøller.”

Hele undersøgelsen kan læses her.