Det er ikke omkostningsfrit at omstille energiforsyningen til vedvarende energi, men på længere sigt er det en økonomisk fordel. Som elforbrugere betaler vi en meget lille del af den samlede elregning til at støtte vindenergi, hvorimod vi ikke direkte betaler for de afledede omkostninger, der følger af at afbrænde fossil energi. Det klarer vi over skatten i form af forøgede udgifter til miljøomkostninger, kystbeskyttelse og større sundhedsudgifter mv. Som private borgere yder vi måske derudover et andet bidrag gennem større forsikringspræmier, fordi flere ekstreme vejrsituationer udløser flere erstatninger til forsikringstagerne.
Men det interessante spørgsmål er nok ikke så meget, hvordan vi betaler regningen, men hvor stor den skal være for os og vores efterkommere. Hvad er den samlede meromkostning, hvis vi fortsætter med at basere energiforbruget på fossil energi? Foretrækker vi som forbrugere at betale mindre for vores energi her og nu og lade fremtidens forbrugere og skatteborgere betale regningen for de negative konsekvenser af at afbrænde fossil energi?
Afledte omkostninger skal medregnes
Allerede i dag er energi fra nye landbaserede vindmøller på gode placeringer konkurrencedygtige på kommercielle vilkår i forhold til nye, kulfyrede kraftværker. Men dertil skal lægges omkostningerne til de miljømæssige og sundhedsskadelige virkninger på mennesker, som er en følge af at afbrænde fossile brændsler. Det drejer sig om partikelforurening samt udledning af svovldioxid og CO2. Indregnes disse omkostninger, er vindmøller på land fuldt ud konkurrencedygtige. Læs uddybende her.
Fortsætter vi med at bruge løs af fossile brændsler bliver vindenergi derfor – på en kedelig baggrund – endnu mere konkurrencedygtig. Stiger klodens gennemsnitstemperatur med mere end 2 grader, taler eksperterne om, at omkostningerne til at imødegå konsekvenserne af klimaforandringerne bliver uoverskueligt store.