Konkrete ulemper for vindmøllenaboen

Naboskab til store vindmøller kan for nogle få være forbundet med visse gener.
En meget omfattende meningsmåling blandt vindmøllenaboer dokumenterer, at også hos de husstande, der er beliggende allertættest på vindmøller, er det et lille mindretal, som oplever gener i væsentligt omfang. Meningsmålingen viser også, at den primære ulempe er støj.

Støj

Støj er ikke bare støj. Det gælder også støj fra vindmøller. Støj er lydbølger, der har større eller mindre styrke, som måles i decibel (dB). Lydbølgerne kan have færre eller flere svingninger pr. sekund, som benævnes frekvens og måles i hertz. Ud fra frekvens inddeles støj i tre forskellige kategorier, nemlig almindelig støj, lavfrekvent støj og infralyd. Støjeksperterne har den samstemmende opfattelse, at både almindelig støj og lavfrekvent støj er relevant i forhold til vindmøller, men at infralyd ikke er det. Baggrunden herfor er, at infralyden fra vindmøller er på så lavt et niveau, at den ikke kan høres af mennesker.

Kategorier af støj:

Almindelig støj ca. 50-12.500 hertz.
Lavfrekvent støj ca. 10-160 hertz.
Infralyd ca. 4-20 hertz.

Støjen fra nyere vindmøller opstår primært som susen omkring vingerne og i mindre grad som maskinstøj fra gearkasse og generator. Støjen begrænses ved at lydisolere maskinhuset og ved at opbygge vindmøllens komponenter hensigtsmæssigt, så støjen ikke spredes gennem møllekonstruktionen. Nyere vindmøller er dermed udført, så de udsender mindst mulig støj. Generator og gear er ophængt i gummielementer, og kabinen er tætsluttende og forsynet med lydsluser, der dæmper den luftbårne støj.

Støjen fra vindmøller kan populært sagt sidestilles med lydniveauet fra sagte tale. Opholder man sig indendørs i nabohuset til en vindmølle, vil støjen imidlertid være lavere, da vægge, tag og isolering mv. dæmper lyden.

Vindmøller og almindelig støj

Til sammenligning med de 42 dB og 44 dB, som døgnet rundt er støjkravet til vindmøller ved henholdsvis 6 og 8 m/s, er støjen fra almindelig tale 60 dB. I særligt støjfølsomme områder, for eksempel beboelseskvarterer, må vindmøller maximalt støje 37 dB eller 39 dB ved hhv. 6 eller 8 m/s. Til forskel fra kravene til virksomhedsstøj, der er vejledende, er støjkravene til vindmøller bindende – uden dispensationsmulighed.

I støjbarometeret nedenfor kan du få et indblik i, hvordan støjen fra vindmøller er i forhold til flere andre støjkilder. Det kan f.eks. være lyden i et enmandskontor med computeren tændt, lyden i et åben plan kontor, vindstøj fra træer og vindmøllestøj i forhold til de fastsatte støjgrænser på arbejdspladser.

Støjbarometeret omhandler såkaldt almindelig støj.  Lavfrekvent støj behandles i et særskilt støjbarometer, som omtales nedenfor i afsnittet ”Vindmøller og lavfrekvent støj”.
I forhold til de opgjorte decibel i støjbarometeret, så er det vigtigt at vide, at lydtrykniveauet fordobles for hver 3 dB (A).

Bo Søndergaard er seniorkonsulent med speciale i støj og akustik, og arbejder i dag for virksomheden SWECO. Han har arbejdet med vindmøller og støj gennem de sidste 20 år, og svarer i denne video på de mest almindelige spørgsmål om emnet.

Se flere oplysende videoer om støj fra vindmøller her.

Bo Søndergaard er seniorkonsulent med speciale i støj og akustik, og arbejder i dag for virksomheden SWECO. Han har arbejdet med vindmøller og støj gennem de sidste 20 år, og svarer i denne video på de mest almindelige spørgsmål om emnet.

Se flere oplysende videoer om støj fra vindmøller her.

Vindmøller og lavfrekvent støj

Lavfrekvent støj er en del af lydbilledet fra mange forskellige støjkilder. For eksempel ventilations- og køleanlæg, kompressorer, langsomtgående dieselmotorer, forskellige former for industriel produktion samt vindmøller.

Når den lavfrekvente støj er over høretærsklen, er den kendetegnet ved en brummelyd og kan være genererende. Vindmøller opstillet efter 1/1 2012 skal døgnet rundt overholde et krav om maksimalt 20 dB lavfrekvent støj til naboer – beregnet inde i nabohuset. Kravet gælder uanset, om møllen står i det åbne land eller i nærheden af et støjfølsomt område, for eksempel et beboelseskvarter i en by eller et sommerhusområde. Til sammenligning er den vejledende grænse for lavfrekvent støj i beboelsesrum, herunder børneinstitutioner, på 25 dB i dagtimerne og 20 dB i aften- og nattetimerne. I undervisningsinstitutioner og kontormiljøer er grænsen for lavfrekvent støj 30 dB.

I denne lille film fra VidenOmVind kan du blive introduceret til emnet “Lavfrekvent støj” af seniorkonsulent Bo Søndergaard fra SWECO.

Når man skal finde ud af hvor meget en vindmølle støjer på forskellige afstande, så sker det ved hjælp af beregninger. Men det er beregninger, som foretages på baggrund af konkrete målinger. Her kan du se en tegnefilm, der besvarer spørgsmålet: Hvorfor beregner man støjen hos en vindmøllenabo i stedet for at måle den? Klik ligeher.

Her kan du se en film fra VidenOmVind, der viser, hvordan en støjmåling af en vindmølle helt konkret foregår.

Nedenfor ser du et støjbarometer, der sætter lavfrekvent støj fra vindmøller i forhold til flere andre lavfrekvente støjkilder, som vi omgiver os med i hverdagen.
Det kan f.eks. være vindmøllestøj i forhold til en trafikeret bygade, støj fra en motorvej eller et kørende IC3-tog. Støjbarometeret for lavfrekvent støj er delt op i både inden- og udendørs målinger.

I lighed med støjbarometeret for almindelig støj så gælder det, at lydtrykniveauet for den lavfrekvente lyd fordobles for hver 3 dB(A)-LF.

Når man skal finde ud af hvor meget en vindmølle støjer på forskellige afstande, så sker det ved hjælp af beregninger. Men det er beregninger, som foretages på baggrund af konkrete målinger. Her kan du se en tegnefilm, der besvarer spørgsmålet: Hvorfor beregner man støjen hos en vindmøllenabo i stedet for at måle den? Klik her.

Her kan du se en film fra VidenOmVind, der viser, hvordan en støjmåling af en vindmølle helt konkret foregår.

En omfattende analyse fra Grontmij, offentliggjort i 2014, dokumenterer tre væsentlige forhold vedrørende vindmøller og lavfrekvent støj. Dels at støj fra nye, store vindmøller har en relativ mindre andel af lavfrekvent støj sammenlignet med ældre, store vindmøller. Dels at små og store vindmøller i gennemsnit har samme relative andel af lavfrekvent støj. Dels at emission af lavfrekvent støj i danske vindmølleprojekter typisk holder sig væsentligt under 20 dB.

Miljøbeskyttelsesloven gælder også vindmøller

Når en vindmølle opstilles, er der en grundig planlægnings- godkendelsesprocedure, der skal sikre, at den overholder alle lovbestemte støjkrav. Ligesom for andre typer af tekniske anlæg og infrastruktur gælder også miljøbeskyttelseslovens almindelige regler om miljøtilsyn. Hvis man som nabo føler sig generet af lyden fra vindmøllen, kan man klage til kommunen som tilsynsmyndighed. Har kommunen en begrundet mistanke om, at vindmøllen ikke overholder gældende støjkrav, kan den påbyde vindmølleejeren at få lavet en ekstra lydmåling. Dette gælder både for almindelig og lavfrekvent støj.

Mere information om vindmøllestøj

Få en omfattende gennemgang af de danske støjregler og administrationen heraf i et foredrag ved fhv. specialkonsulent Jørgen Jakobsen fra Miljøstyrelsen. Foredraget blev afholdt på Vindtræf 2012, arrangeret af Danmarks Vindmølleforening. 

Se og hør hele foredraget her i sammenhæng eller prioritere udvalgte dele ud fra det emne, som har din særlige interesse.

Mange faktorer har betydning for lydoplevelsen

Støjpåvirkningen fra vindmøller er omdiskuteret. Dels fordi mange forskellige faktorer har betydning for, hvordan støjen udbredes. Dels fordi en række psykisk-mentale forhold spiller en rolle for, hvordan den enkelte oplever støjen. VidenOmVind har i et notat beskrevet disse problemstillinger uddybende.

Vindmøllestøj sammenlignet med andre støjkilder

Når man skal forholde sig til omfanget af vindmøllestøj – både lavfrekvent- og almindelig støj – så kan det være nyttigt at sammenligne den med støjniveauet fra andre støjkilder. Det sætter støjgenen  i perspektiv, og derfor har VidenOmVind produceret en video med netop denne indfaldsvinkel.

Se ”Støj i hverdagen” herunder.

Se flere spændende videoer fra VidenOmVind her.

Skyggekast

Når solen skinner, vil vindmøller ligesom andre konstruktioner kaste skygge på deres omgivelser. Skyggekast opstår, når vingerne ved rotation passerer ind foran solen og kaster skygge et kortvarigt øjeblik, der opfattes som et blink.

Hvorvidt man som nabo til en vindmølle kan få gener af skyggekast, afhænger helt af husets placering i forhold til møllen. Dels hvor tæt på møllen, huset er beliggende, dels i hvilket verdenshjørne. Huse placeret syd, sydøst eller sydvest for møllen vil ikke opleve gener, fordi solen aldrig når om bag vindmøllen, så den kan kaste skygge. Området nord for møllen, fra cirka 750 m og udefter, vil heller ikke blive berørt. Huse placeret øst og vest for vindmøllen vil være mest udsat for skyggekast, fordi solen står lavest på himlen i begge disse verdenshjørner.

Skyggekast

Problemet med skyggekast afhænger af fire faktorer:

  • I hvilket verdenshjørne står møllen – set fra naboen?
  • Hvor stor afstand er der fra møllen til naboen?
  • Hvor store er møllevingerne?
  • Og til en vis grad: Hvad er møllens navhøjde?

I videoen her fortæller viceinstitutdirektør Peter Hjuler Jensen, DTU Vindenergi, om skyggekast.

Se flere oplysende videoer om støj og skyggekast her.

Kun 10 timer om året

Hvis solen står højt på himlen, er skyggen så tæt på vindmøllen, at den normalt ikke rammer naboer. Modsat, når solen står lavt, rækker skyggen så langt, at den kan risikere at ramme nabobeboelse. Som nabo kan man dog kun risikere skyggekast i to årlige perioder på fire til seks uger – oftest omkring solhverv. Og i praksis maksimalt de 10 timer om året, der er den vejledende grænse, som Miljøministeriet anbefaler kommunerne at følge i deres planlægningsarbejde for vindmøller.

Der er krav om, at der i planlægningsprocessen, forud for opstilling af vindmøllen, skal redegøres for omfanget af gener med skyggekast. Find flere fakta om skygger fra vindmøller her.

Eventuelt værditab på ejendommen

I nogle tilfælde, hvor en ejendom er placeret tæt på en vindmølle, kan beliggenheden måske medføre værditab. Enten som følge af gener med støj og skyggekast eller fordi boligens værdi falder på grund af forringelse af herlighedsværdien.

Ifølge den værditabsordning, som Folketinget indførte i 2009 og som blev revideret i 2013 og 2018, kan vindmøllenaboer søge erstatning for værditab på deres ejendom hos vindmølleopstilleren. Indgås der ikke et frivilligt forlig med vindmølleopstilleren, tager Taksationsmyndigheden stilling til sagen på baggrund af en konkret bedømmelse, der inkluderer besigtigelse af ejendommen. Kommissionen består af en jurist og en ejendomsmægler.

I “Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi” af 22. juni, 2020 er der foretaget en række administrative ændringer ift. værditabsordningen. Blandt andet at information om ordningen vil foregå via digital post, herudover flyttes tidspunktet for værditabsvurderingen til efter VE-anlægget er stillet op modsat i dag, hvor værditabet bestemmes før VE-anlægget stilles op på baggrund af visualiseringer. Endvidere gælder værditabsordningen alene for beboelsesejendomme.

Alle husstande beliggende indenfor seks gange møllens totalhøjde kan søge om erstatning for værditab uden omkostninger. Alle andre skal betale et gebyr på 4.000 kr., som tilbagebetales, hvis der udbetales erstatning.

Læs her. om den “gamle” værditabsordning for VE-anlæg – gælder for anlæg, der har opnået byggetilladelse før 1. juni 2020.

Læs her om den nye værditabsordning for VE-anlæg – gælder for anlæg som ikke har opnået byggetilladelse før 1. juni 2020

Sammenhæng mellem værditab og erstatning

En ny undersøgelse, der er gennemført for Energistyrelsen af COWI sammen med forskere fra Københavns Universitet, viser, at nabohuse kan være udsat for et moderat værditab. Tabet er af en så begrænset størrelse, at naboerne er godt dækket ind af værditabsordningen. Læs mere om undersøgelsen her.

Den visuelle oplevelse

Loven stiller krav om, at vindmøller skal stå minimum fire gange møllens totalhøjde fra nærmeste nabohus. Det betyder, at vindmøllen for de nærmeste naboer godt kan opleves som værende tæt på, men på den anden side ikke så tæt, at den populært sagt står “i baghaven”. Vindmøller, der opstilles i dag, har typisk en totalhøjde på 125-150 m, og det indebærer, at afstanden til nærmeste nabo vil være mindst 5-600 m.

Afstandskravet på fire gange møllens totalhøjde sikrer også, at det visuelle indtryk for naboerne er det samme som med vindmøller af ældre dato, der ligger tættere på huset. Tænker man sig vindmøller med totalhøjder på henholdsvis 74 og 150 meters højde, placeret i minimumsafstanden fra nabohuset, vil naboen opleve disse vindmøller som lige høje.

Visualisering af vindmøller med totalhøjder

Visualisering af vindmøller med totalhøjder på henholdsvis 74 m (til venstre) og 150 m (til højre) – set fra det sted, som svarer til minimumsafstanden på 4 gange møllens totalhøjde.

Placeringen fastlægges i planlægningsprocessen

Den konkrete placering af vindmøllerne fastlægges i den meget grundige planproces, der går forud for, at kommunen giver byggetilladelse til vindmølleopstilleren. Afgørelsen om vindmøllernes placering træffes af kommunen, blandt andet på grundlag af visualiseringer og ud fra en samlet afvejning af de forskellige hensyn, som kommunalbestyrelsen skal inddrage i sit planlægningsarbejde. For eksempel hensyn til naboejendomme, landskab og kulturhistoriske værdier.

Kommende naboer til vindmøllen og andre interesserede borgere i kommunen bliver inddraget i høringen og i den dialog, som er et centralt element i hele planprocessen. Den enkelte kan ytre sig ved at deltage på borgermøder og ved at indgive bemærkninger og ændringsforslag i høringssvar til kommunen. Dette er uddybende beskrevet under planlægning.

Helbredsmæssig påvirkning

I diskussionen om hvilke ulemper, der kan være ved landbaserede vindmøller, indgår også, om det kan have negative helbredsmæssige konsekvenser at bo som nabo til en vindmølle. Det er der ikke videnskabelig dokumentation for.

Det kan ikke afvises, at enkeltpersoner kan opleve gener ved naboskabet, blandt andet fordi støj, der opfattes som den mest betydningsfulde ulempe ved vindmøllerne, opleves meget individuelt. Men der er ikke videnskabeligt belæg for at hævde, at vindmøller har direkte negative helbredsmæssige følgevirkninger.

Dette fremgår af de nyeste videnskabelige rapporter, der er publiceret om problemstillingen. Dels tre teoretiske studier fra uafhængige, australske, amerikanske og danske forskere. Dels en omfattende epidemiologisk undersøgelse foretaget af det canadiske sundhedsministerium.

Sundhedsstyrelsen udtrykker samme holdning i notatet ”Sundhedsstyrelsens vurdering af bevisførelse for muligt vindmøllesyndrom – relation mellem vindmøller og helbredsforhold?”. 

Den store helbredsundersøgelse

For at imødekomme usikkerheden besluttede den danske regering i 2013 at gennemføre en omfattende analyse af en potentiel sammenhæng mellem vindmøllestøj og helbredsrelaterede følgevirkninger – med fokus på hjerte-kar-lidelser, depression, højt blodtryk, søvnforstyrrelser, diabetes og påvirkning af fødselsvægt.

I undersøgelsen, der blev udarbejdet af uafhængige forskere fra Kræftens Bekæmpelse, blev der beregnet støj for alle boliger, der i perioden 1982-2013 har ligget inden for en radius på 6 km fra en vindmølle. Alle voksne mellem 25 og 84 år, der havde boet i boligen i mindst et år indgik i undersøgelsen.

Sunhedsstyrelsen anbefaling:

Ved gennemgang af den videnskabelige litteratur har Sundhedsstyrelsen ikke fundet belæg for en sammenhæng mellem støj fra vindmøller og negative helbredseffekter. En mindre andel af de undersøgte rapporterer støjgene i forbindelse med vindmøller, men undersøgelser peger også på, at andre faktorer end vindmøllestøj har betydning for oplevet gene. Søvnforstyrrelse er rapporteret i nogle, men ikke alle undersøgelser. De få undersøgelser, der foreligger af livskvalitet, har vist modstridende resultater.

Resultaterne af den nye danske registerundersøgelse af vindmøllestøj og helbredseffekter, der er udført af forskere ved kræftens Bekæmpelse, giver ikke anledning til en ændring af denne vurdering.
Sundhedsstyrelsen følger løbende med i den videnskabelige litteratur, og såfremt der måtte opstå afgørende ny viden, vil styrelsen tage sin vurdering op til fornyet overvejelse.

Læs mere her om de enkelte videnskabelige artikler i helbredsundersøgelsen fra Kræftens Bekæmpelse.

Påvirkning af dyre- og fugleliv

Som for andre industrianlæg kan det ikke undgås, at vindmøller påvirker faunaen i nærmiljøet. Men det sker kun i meget begrænset omfang og primært i forbindelse med opførelsen af vindmøllerne.

I forbindelse med planlægningen, der går forud for opstilling af vindmøller, udarbejder kommunerne VVM-redegørelser, der bl.a. beskriver potentielle konsekvenser for dyre- og fugleliv. Ud fra denne viden tages der hensyn hertil, inden der udstedes byggetilladelse til vindmøllen, og derfor er den generelle erfaring, at vindmøller på land kun har ringe eller slet ingen negative konsekvenser for dyre- og fugleliv i nærområdet.

Flere internationale rapporter sætter fokus på denne problemstilling. Bl.a. Vindval: “Vindkraftens effekter på fåglor och fladdermöss”, 2011, som er en synteserapport, der sammenfatter international forskning på området.

I Danmark har Aarhus Universitet i 2017 offentliggjort en undersøgelse, der viser, at de store testmøller i det nationale testcenter i Østerild ikke påvirker flagermus og fugle negativt. Fra dette område er der også beretninger om, at både ørne og kronvildt trives i bedste velgående.