Skip to main content
Tilbage til oversigt

Hvilke konklusioner kan man drage af helbredsundersøgelsen fra Kræftens Bekæmpelse?

Den store helbredsundersøgelse om vind- møllestøj fra Kræftens Bekæmpelse inddrager alle danskere mellem 25 – 84 år, der i mindst et år har boet indenfor 6 km. af en vindmølle i perioden 1982-2013. I alt 553.000 boliger. Fokus for undersøgelsen er, om støj fra vindmøller har en sammenhæng til hjerte-kar-lidelser, depression, højt blodtryk, søvnforstyrrelser, diabetes og lav fødselsvægt.

Sundhedsstyrelsen pressemeddelelse ifm. offentliggørelsen af samtlige seks videnskabelige artikler:

Der findes ikke afgørende bevis for en sammenhæng mellem kortids- og langtidsudsættelse for vindmøllestøj og opståen af blodprop i hjertet og slagtilfælde. Undersøgelsens resultater støtter ikke en sammenhæng mellem langtidsudsættelse for vindmøllestøj og nyopstået diabetes eller mellem udsættelse for vindmøllestøj under graviditeten og negative fødselsudfald. For førstegangsindløsning af recepter på sovemedicin og antidepressiva findes en sammenhæng med høje niveauer af vindmøllestøj blandt ældre over 65 år og svage indikationer på tilsvarende fund for førstegangsindløsning af recepter på medicin til behandling af forhøjet blodtryk.

For delundersøgelserne ses der generelt få sygdomstilfælde/graviditeter i grupperne med de højeste støjniveauer, hvorfor forskerne efterspørger, at resultaterne reproduceres af andre forskergrupper.

Her følger Sundhedsstyrelsens konklusioner på de enkelte videnskabelige artikler i helbredsundersøgelsen – og du linkes til originalartiklen ved at klikke på overskrifterne (artikel 1-4 dog mod betaling for adgang til hele artiklen).

1. artikel - hjertekarlidelser (korttids)

Artiklen sammenholder registerdata for forekomst af slagtilfælde og blodprop i hjertet med udsættelse for beregnet udendørs og indendørs støj fra vindmøller om natten i de sidste fire dage inden blodproppen/slagtilfældet opstod. Læs mere her.

Sundhedsstyrelsens konklusion:

Forskerne bag undersøgelsen konkluderer, at undersøgelsen ikke har givet afgørende bevis for en sammenhæng mellem udsættelse for vindmøllestøj og udløsning af blodprop i hjertet eller slagtilfælde. Dog tyder resultaterne på, at natlig indendørs lavfrekvent vindmøllestøj muligvis kan være en udløsende faktor for hjerte-kar-sygdom, mens der stort set ikke synes at være en påvirkning fra natlig udendørs vindmøllestøj. Forskerne understreger, at resultaterne er baseret på ganske få tilfælde og derfor kan skyldes tilfældigheder. Forskerne konkluderer, at der er behov for yderligere undersøgelser, før der kan drages en konklusion om en eventuel sammenhæng mellem akut udsættelse for vindmøllestøj og henholdsvis blodprop i hjertet og slagtilfælde.

2. artikel - diabetes

Artiklen sammenholder langtidsudsættelse i boligen for beregnet udendørs og indendørs støj fra vindmøller om natten og risiko for nyopstået diabetes i perioden 1996-2012. Læs mere her.

Sundhedsstyrelsens konklusion:

Forskerne bag undersøgelsen konkluderer, at undersøgelsens resultater ikke støtter en sammenhæng mellem langtids natlig udsættelse for vindmøllestøj og en højere risiko for at få diabetes.

3. artikel - forhøjet blodtryk

Artiklen omhandler vindmøllestøj og indløsning af recepter på medicin til behandling af forhøjet blodtryk. Læs mere her.

Sundhedsstyrelsens konklusion:

Forskerne bag undersøgelsen konkluderer, at delundersøgelsen samlet set ikke finder en sammenhæng mellem langtidsudsættelse for natlig udendørs eller indendørs vindmøllestøj og indløsning af recepter på blodtryksmedicin, hvilket er i overensstemmelse med den sparsomme litteratur på området. Der fandtes imidlertid svage indikationer på en sammenhæng blandt deltagere over 65 år, hvorfor der er behov for yderligere undersøgelser.

4. artikel - lav fødselsvægt

Artiklen sammenholder udsættelse i graviditeten for beregnet udendørs og indendørs støj fra vindmøller om natten og risiko for negative fødselsudfald i form af for tidlig fødsel, børn født mindre end normalt for gestationsalderen (fostrets aktuelle alder regnet fra sidste menstruation eller bestemt ved ultralydscanning) og lav fødselsvægt hos børn født til tiden. Læs mere her.

Sundhedsstyrelsens konklusion:

Undersøgelsen viste ingen sammenhæng mellem den gennemsnitlige udsættelse for vindmøllestøj under graviditeten og de tre undersøgte fødselsudfald. Selv om undersøgelsen omfattede alle graviditeter i Danmark siden 1983, så var der imidlertid kun meget få kvinder, der var eksponeret for vindmøllestøj over 42 dB eller over 15 dB indendørs lavfrekvent støj.

Forskerne bag undersøgelsen konkluderer, at delundersøgelsen ikke støtter en sammenhæng mellem udsættelse for vindmøllestøj under graviditeten og negative fødselsudfald. Imidlertid bør resultaterne tolkes med forsigtighed, da der kun var meget få gravide, der var eksponeret for høje niveauer af vindmøllestøj. Det er derfor nødvendigt, at resultaterne reproduceres i andre populationer, før der kan drages en endelig konklusion.

5. artikel - hjertekarlidelser (langtidspåvirkning)

Undersøgelsen sammenholder langtidsudsættelse i boligen for beregnet udendørs og indendørs natlig støj fra vindmøller og risiko for nyopstået blodprop i hjertet og nyopstået slagtilfælde i perioden 1982-2013. Læs mere her.

Sundhedsstyrelsens konklusion:

For langtidsudsættelse for udendørs natlig vindmøllestøj over 24 dB(A) og indendørs lavfrekvent støj over 5 dB(A) viste analyserne en positiv sammenhæng med en let øget risiko for blodprop i hjertet sammenlignet med en udsættelse på henholdsvis under 24 dB(A) og under 5 dB(A).  I grupperne med den højeste udsættelse, henholdsvis på over 42 dB(a) og 15 dB(A) var der få tilfælde af blodprop i hjertet, der havde været udsat for vindmøllestøj, henholdsvis 47 og 12 tilfælde.

For slagtilfælde viste analyserne tilsvarende resultater for henholdsvis udsættelse for indendørs lavfrekvent støj og udendørs vindmølletøj på under 42 dB(A), men en negativ sammenhæng mellem udsættelse for udendørs vindmøllestøj på over 42 dB(A) og risiko for slagtilfælde, dvs. en beskyttende sammenhæng med vindmøllestøj. Forfatterne anfører, at de ikke har kendskab til en plausibel biologisk forklaring herpå. I gruppen var der 23 tilfælde af slagtilfælde, der havde været udsat for vindmøllestøj.

For gruppen, der var udsat for over 42 dB(A) udendørs vindmøllestøj konkluderer forfatterne, at det lave antal tilfælde af blodprop i hjertet og slagtilfælde og de forskellige resultater for blodprop og slagtilfælde gør, at der ikke kan drages en fast konklusion for denne gruppe. Fremtidige undersøgelser bør, om muligt, omfatte et større antal højt udsatte tilfælde. For undersøgelsen som helhed konkluderer forfatterne, at de ikke fandt overbevisende bevis for en sammenhæng mellem vindmøllestøj og blodprop i hjertet eller slagtilfælde.

6. artikel - depression og antidepressiva

Artiklen sammenholder langtidsudsættelse i boligen for beregnet natlig udendørs og indendørs vindmøllestøj med indløsning af recepter på sovemedicin og medicin til behandling af depression som proxymål for henholdsvis søvnforstyrrelser og depressive tilstande i perioden 1996-2013.

Sundhedsstyrelsens konklusion:

For gruppen af deltagere, der gennem 5 år var udsat for en gennemsnitlig natlig vindmøllestøj på over 42 dB(A) var der indikationer på en sammenhæng med øget risiko for indløsning af recepter på sovemedicin og antidepressiva sammenholdt med gruppen, der var udsat for vindmøllestøj under 24 dB(A). For udsættelse for indendørs lavfrekvent fandtes ingen sammenhæng med øget risiko.

I analyserne af de forskellige aldersgrupper viste resultaterne for deltagerne over 65 år en sammenhæng mellem høje niveauer af udendørs natlig vindmøllestøj og øget risiko for indløsning af recepter på sovemedicin og antidepressiva. For deltagere under 65 år var der ingen sammenhæng.

Forfatterne konkluderer, at de fandt indikationer på en sammenhæng mellem høje niveauer af udendørs natlig vindmøllestøj og øget risiko for førstegangsindløsning af recepter på sovemedicin og antidepressiva. Sammenhængen var stærkest blandt de ældre. Der fandtes ingen konsistente sammenhænge for indendørs natlig lavfrekvent vindmøllestøj. Da det er den første undersøgelse af sin art, og der i mange af grupperne kun er få deltagere, er det ønskeligt, at resultaterne reproduceres i undersøgelser fra andre forskergrupper.

Sammenfattende

Her kan du læse Sundhedsstyrelsens orientering om helbredsundersøgelsens konklusioner til medlemmerne af Energi- Forsynings- og Klimaudvalget:

Her kan du læse Sundhedsministerens orientering om den færdige helbredsundersøgelse til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg.

Pressemeddelelse fra den danske vindmøllebranche i forbindelse med afslutningen af helbredsundersøgelsen kan læses her.