Skip to main content

Guide til den formelle planlægningsproces

Planlægningsprocessen for vindmøller på land er omfattende og langstrakt. Derfor kan det være vanskeligt at bevare overblikket over, hvornår og hvordan man som borger kan bidrage til en god proces. Nedenfor følger en guide, der har som formål at hjælpe med netop det.

Som nabo, borger, forening eller lokal organisation er der to beslutninger i forhold til at opstille vindmøller i kommunen, som man kan forsøge at påvirke. Den ene proces er den generelle udpegning af vindmølleområder. Det vil sige beslutningen om hvorvidt, og i givet fald hvor i kommunen, der kan opstilles vindmøller. Den anden proces handler om selve udformningen og de øvrige vilkår for at realisere konkrete projekter om opstilling af vindmøller.

Udpegning af vindmølleområder

Områder til opstilling af vindmøller fastlægges enten i forbindelse med den almindelige revision af kommuneplanen, som finder sted hvert fjerde år, eller som et tillæg til den gældende kommuneplan. I sidstnævnte tilfælde ofte omtalt som en temaplan eller ”Vindmølleplanen”.

De formelle regler i Planloven giver borgerne mulighed for at få indflydelse to gange i processen. Dels i den indledende ”idéfase”, der nogle gange betegnes ”for-offentlighedsfasen”. Dels i den efterfølgende ”offentlighedsfase” for det konkrete forslag til udpegning af vindmølleområde(r).

Afholdelsen af begge offentlighedsperioder annonceres lokalt, f.eks. i den lokale ugeavis. Borgernes ideer, kommentarer og indsigelser forudsættes som regel indgivet til kommunen på skrift, men ofte afholdes der borgermøder i begge faser. Her kan borgerne supplere og debattere deres ideer og bemærkninger til den aktuelle vindmølleplanlægning i en direkte dialog med kommunens politikere og embedsmænd.

Kommuneplanlægningen – det man også kan betegne ”den overordnede vindmølleplanlægning” – handler altså primært om at finde arealer i kommunen, der vurderes som velegnede til at opstille vindmøller. Kommunens vurdering heraf sker på baggrund af dens afvejning af forslagene til vindmølleområder i forhold til de øvrige planlægningsmæssige interesser, der er i kommunen.
Det er altså denne vægtning og efterfølgende afvejning af interesser, som borgerne kan diskutere med deres lokalpolitikere.

Det skal dog nævnes, at nogle få kommuner har valgt at se bort fra at vedtage en egentlig vindmølleplan. I stedet har de besluttet sig for en praksis om løbende at tage stilling til de konkrete projektforslag om opstilling af vindmøller, der fremsendes til kommunen.

Udnyttelse af udpegede vindmølleområder

Når et udpeget vindmølleområde ønskes udnyttet, forudsætter det yderlige planlægning, hvor rammerne for byggeriets omfang, udformning og drift skal fastlægges. Det sker dels i såkaldte ”rammebestemmelser” i kommuneplanen, dels i en lokalplan for vindmølleområdet.

Kommuneplanrammer udarbejdes efter samme regler som kommuneplanen (og kommuneplantillæg). Ved udarbejdelsen af lokalplaner skal der ikke afholdes en for-offentlighedsfase, men alene en offentlighedsfase, hvor det konkrete forslag kan debatteres offentligt af borgere og politikere.

For vindmølleplanlægning gælder det ofte, at hvis den sættes i gang, fordi kommunen har modtaget et konkret projektforslag, så køres alle tre planprocesser parallelt.  Hvis vindmølleplanlægningen derimod sættes i gang som en del af den ordinære kommuneplanlægning, udarbejdes ofte kun retningslinjer i kommuneplanen.

Møllevinge Transport

Vurderinger af de miljømæssige konsekvenser

Når der udarbejdes forslag til ny kommune- og lokalplanlægning, skal de miljømæssige konsekvenser af disse forslag beskrives og vurderes efter særlige regler. Derigennem udarbejdes en systematisk og grundig beskrivelse af miljøkonsekvenserne af den/de aktiviteter, som planlægningen vil give mulighed for. Og dette skal i sidste ende i videst muligt omfang sikre, at man ikke tillader aktiviteter, der viser sig at være uacceptable for miljøet.
Formelt kan der blive tale om to typer af miljøvurderinger. Dels: Miljøvurderinger af planer og programmer (MiljøVurdering, MV). Dels: Miljøvurdering af projekter (Vurdering af projekters Virkning på Miljøet, VVM).

I planlægningssager, hvor begge miljøvurderinger er påkrævet, f.eks. planlægning med afsæt i konkrete vindmølleprojekter, findes store dele af de to miljøvurderinger ofte i den VVM-redegørelse, der skal ledsage forslaget til kommuneplanlægning (kommuneplantillægget). I planlægningssager, der ikke igangsættes med udgangspunkt i et konkret projekt (ordinær kommuneplanlægning, temaplanlægning), skal der kun fortages en ”MV”, og der er ikke krav om en særlig redegørelse ligesom en VVM-redegørelse. Den skriftlige del af miljøvurderingen, ”MV´en”, skal derfor ofte findes som en mere eller mindre integreret del af redegørelsen for det pågældende planforslag.

Typiske trin i kommuneplanlægningsprocessen

Hvad enten udpegningen af vindmølleområder sker ved den ordinære revision af kommuneplanen, eller gennem et kommuneplantillæg, gennemløber processen typisk nedennævnte trin. Punkter markeret med fed skrift er der, hvor man som borger har mulighed for at gøre sin indflydelse gældende.

  1. Kommunens interne overvejelser om, – og i givet fald hvor, det vil være hensigtsmæssigt at reservere arealer til opstilling af vindmøller.
  2. Kommunen fastlægger tidsplan for planlægningsarbejde og strategi for inddragelsen af borgerne.
  3. Kommunen udarbejder og offentliggør et debatoplæg med planlægningsarbejdets hovedspørgsmål og inviterer borgerne til at komme med idéer og forslag til den forestående planlægning. Debatoplægget kan indeholde kommunens egne ideer til udpegning af vindmølleområder.
  4. For-offentlighedsfasen (idéfasen): En periode på typisk to til fire uger, hvor borgere og andre interessenter kan indsende forslag og ideer til den aktuelle planlægning til kommunen. Der er ingen formelle krav til, hvor aktiv kommunen skal være i denne fase. Det kan spænde fra blot at sende et kvitteringsbrev til dem, der indsender forslag og ideer, til at afholde offentlige møde(r), workshops el. lign.
  5. Kommunen beslutter om de vil gå videre med udarbejdelse af et planforslag, og herunder tage stilling til, hvilke af de indkomne ideer og forslag, der eventuelt kan/bør få indflydelse på udformningen af forslaget. Miljøvurdering og eventuel VVM-redegørelse udarbejdes sideløbende.
  6. Kommunen offentliggør forslaget til kommuneplanlægning og evt. tilhørende VVM-redegørelse.
  7. Offentlighedsfasen: En periode på mindst otte uger, hvor borgere og andre interessenter kan indsende kommentarer til og eventuelle indsigelser mod planforslaget.
  8. Kommunen vurderer, om de indkomne kommentarer og indsigelser fra offentlighedsfasen bør føre til ændringer af planen. Hvis der bliver tale om større ændringer, skal der fremlægges et nyt planforslag, med en ny offentlighedsfase til følge.
  9. Kommunalbestyrelsen vedtager kommuneplanforslaget endeligt.

Efter den endelige vedtagelse er der mulighed for at klage til Planklagenævnet over planlægningen. Men kun over det, der kaldes ”retlige forhold”. Det betyder bl.a., at den vægtning og vurdering af de forskellige planlægningsmæssige interesser (som er dét, borgerne har kunnet påvirke i planlægningsforløbet), ikke kan påklages, med mindre de på én eller anden måde kan henføres til et retligt forhold.

Vindmøllernes placering i landskabet

I denne video giver landskabsarkitekt Mette Tranholm Frøst et indblik i, hvordan forskellige møller ”passer ind i” forskellige typer af landskaber. Mette er ansat i konsulentfirmaet PlanEnergi, der bl.a. rådgiver om konkrete vindmølleprojekter for både vindmølleopstillere og kommuner.

Vindmøllers ”evne” til at integreres i et landskab afhænger meget af hvilket landskab, der er tale om, og hvilke ”oplevelses-forventninger” borgerne har til dette landskab. En vurdering af samspillet mellem vindmøller og landskab kan derfor have afgørende betydning for planlægningen af et nyt vindmølleprojekt. For eksempel landskabets type og elementer, vindmøllens højde og vingernes rotationshastighed.

Se flere spændende videoer her.

Planlægning for et konkret vindmølleprojekt

Vindmøller kan i Danmark kun opstilles på arealer, der er godkendt hertil af kommunen. En vindmølle-bygherre (lodsejer(e), vindmøllelav, projektudvikler) skal derfor rette henvendelse til den pågældende kommune og anmode den om at tilvejebringe den nødvendige planlægning. Hvis projektet omhandler møller højere end 80 meter eller mere end to møller, skal der udarbejdes følgende dokumenter: Dels en særlig redegørelse for projektets forventede virkninger på miljøet (en VVM-redegørelse); dels kommuneplanretningslinjer, der udpeger området til vindmøller og fastsætter de retningslinjer, der vurderes at være nødvendige for at modvirke eller undgå uacceptable miljøpåvirkninger. Hvis der er tale om møller mindre end 80 meter høje, eller kun en eller to møller, er der kun VVM-pligt, hvis kommunen vurderer, at projektet vil kunne medføre en væsentlig påvirkning af det omgivende miljø.

Borgerinddragelsen i planlægningen af et konkret vindmølleprojekt følger samme trinvise proces, som angivet ovenfor i forhold til kommuneplanlægningen. Men hvis der er tale om et konkret projekt inden for et område, som kommunen allerede har udpeget som vindmølleområde i kommuneplanen, kommer planlægningen primært til at handle om, hvordan vindmølleprojektet skal udformes og ikke, om der skal stå vindmøller i det konkrete område eller ej.

I særlige tilfælde kan kommunen dog vælge at genoverveje argumenterne for den oprindelige udpegning som vindmølleområde. I enkelte tilfælde kan man for eksempel forestille sig, at det meget detaljerede VVM-arbejde afdækker så uacceptable miljømæssige konsekvenser, at anvendelse af området til vindmøller må opgives.
Ud over kommuneplanlægningen skal der også tilvejebringes en lokalplan for vindmølleområdet. Et forslag til lokalplan sendes i offentlig høring i mindst 8 uger, hvor borgere og andre interessenter kan indsende kommentarer og indsigelser til forslaget. For VVM-pligtige vindmølleprojekter udarbejdes en lokalplan for et projekt sideløbende med, at der formuleres det nødvendige kommuneplantillæg.