Store industrianlæg, herunder vindmøller, påvirker faunaen i nærmiljøet. Men for vindmøller sker det kun i begrænset omfang og primært i forbindelse med opførelsen af vindmøllerne.

En undersøgelse fra Aarhus Universitet 2017 fastslår, at Det Nationale Testcenter for Vindmøller i Østerild ikke har påvirket trækfugle negativt. At enkelte fugle kolliderer med vindmøller, kan dog ikke undgåes. Ifølge undersøgelsen undviger trækfugle, der flyver over Østerild, bevidst møllernes vinger. Flagermusene derimod opsøger aktivt møllerne for at jage insekter omkring dem.

Systematiske eftersøgninger under testmøllerne viste ingen fund af døde flagermus. Dog blev to døde flagermus fundet efter undersøgelsesperioden.

I undersøgelsen konstateres det, at ”Hensynet til fugle og flagermus kan sandsynligvis forenes med et stort teknisk anlæg som det nationale testcenter for fremtidens vindmøller. I forhold til de mere sjældne arter står der i undersøgelsen:

“For de tre fokusarter trane, havørn og natravn, som er fåtallige eller sjældne ynglefugle i området, vil blot en enkelt kollision medføre en negativ påvirkning af de lokale og regionale ynglebestande. Vi anser dog denne potentielt negative påvirkning til at være af midlertidig karakter”.

En nyere undersøgelse af fugle ved Klim Vindmøllepark i Nordjylland viser, at fugle er langt bedre til at undgå møllevinger end hidtil antaget. 99 procent af de kortnæbbede gæs og traner, som flyver i området, undgår vindmøllers vinger, viser undersøgelsen.

Med et stigende behov for at opsætte vindmøller som en del af kampen mod klimaforandringer er forskningsresultatet positivt, fordi det giver mulighed for at natur og vindmøller kan sameksistere.

En ny norsk undersøgelse viser, at sorte vindmøllevinger kan reducere antallet af fuglekollisioner med 70 %.

EU-forskningsprojektet Life Eurokite har sporet og undersøgt 426 døde glenter. Den ledende forsker dr. Rainer Rabb siger, at det er ekstrem sjælden at en glente dør pga. en vindmølle. Primære dødsårsager for glenten er forgiftning, trafik, el-ledninger og jagt. Mere om undersøgelsen kan læses her.

I en artikel i Klimamonitor marts 2023 fortæller Ib Krag Petersen, seniorrådgiver ved Aarhus Universitet og ekspert i fugle og vindmøller, at nye forskningsresul- tater har ændret fugleforskernes syn på vindmølller.

– Modeller har forventet, at fuglen er snotdum, siger han og konstaterer, at forskerne i dag er klogere. Fuglene kan rent faktisk undvige vindmøllerne, og det gør de for det meste, siger han.

Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) og Miljøstyrelsen kom i 2024 med en opdatering af håndbogen om flagermus og vindmøller. Styrelsen understreger dog, at håndbogen er vejledende. Bygherrer og myndigheder er ikke retlig forpligtet af håndbogens anbefalinger.

I en afgørelse vedr. tre vindmøller ved Broholm i Svendborg Kommune følger Miljø- og Fødevarekla- genævnet ikke DCE-håndbogens anbefalinger.

Formanden for nævnet, professor Birgitte Egelund Olesen, udtaler i et VidenOmVind arrangement i oktober 2024, at nævnets opgave ikke nødvendigvis er at følge den nyeste viden, men forholde sig til “den bedste viden” på området.

Sverige og EU

Desuden udkom i november 2024 en svensk videnskabelig undersøgelse “Vindkraft i skogsmiljö” baseret på dataindsamling fra vindmølleparker i hele Sveirge. Undersøgelsens anbefalinger er markant forskellige fra DCE undersøgelsen. Læs mere om den svenske undersøgelse her.

Naturvårdsverket (Naturstyrelsen i Sverige): “Vindkraft i skogsmiljö”

DCE (Aarhus Universitet): Second Year Post-Construction Monitoring of Bats and Birds at Wind Turbine Test Centre Østerild

DCE: Håndbog om flagernus og vindmøller (2024)

DCE: Vindmøller på paragraf 3 beskyttede naturarealer 

WindEurope: EU Biodiversity Strategy goes hand in hand with energy transition

Ny undersøgelse: ”Fugle er gode til at flyve udenom”

Life Eurokite: Rød glente er truet, men ikke på grund af vindmøller