Skip to main content
SVAR PÅ REDE HÅND

Hvilken rolle spiller vindmøller for klima, miljø og folkesundhed?

Udledning af CO2 som følge af afbrænding af fossile brændsler påvirker det globale klima. Det skaber blandt andet mange flere ekstreme vejrsituationer, temperatur- og vandstandsstigninger.

Produktion af vedvarende energi – herunder vindenergi – reducerer udledningen af CO2 væsentligt, og er derfor et vigtigt værktøj til at bekæmpe klimaændringer. Vind- og solenergi er sammen med vandkraft de mest modne og effektive af de vedvarende energiteknologier.

Når miljøomkostninger og CO2-kvotekøb medregnes, er vind- og solenergi de samfundsøkonomisk billigste teknologier til elproduktion.

Dette fører verden rundt til, at flere og flere lande opfører vindmøller og solceller til produktion af grøn strøm.

Globalt var der i 2024 en samlet kapacitet af vindenergi på 1.174 GW – eller 10 pct. af den globale elproduktion. I Europa har vindenergi for længst overhalet kul som den andenstørste kilde til energiskabelse.

På en gennemsnitsdag fortrænger de 7 vindmøller og 30 ha solceller ved St. Soels i Holstebro Kommune 11 pct. af kommunens daglige udledning af CO2 – og forsyner 21.965 husstande med grøn strøm. Tjek andre vindmøller her for deres produktion af grøn strøm og CO2-fortrængning (live update).

Drivhusgasser og partikelforurening

Afbrænding af fossile brændsler skaber også luftforurening. De såkaldte PM 2,5-partikler fra afbrænding af olie, gas og kul er skyld i 8,7 millioner for tidlige dødsfald på verdensplan om året.

Omkring 4.000 mennesker dør hvert år for tidligt på grund af den fine partikelforurening i Danmark, siger Steffen Loft, professor, Institut på Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet. I København er alene partikel-forurening skyld i 5-600 dødsfald om året.

– Jo flere lande, der producerer grøn energi, desto færre partikler er der i luften, og færre bliver syge. Det betyder også, at grøn energi fra for eksempel vindmøller og solceller ikke kun hjælper klimaet. Det redder også liv, siger Zorana Jovanovic Andersen professor i miljøepidemiologi på Københavns Universitet. Læs mere her.

Klima og isudbredelse

Gasser og partikler fra fossile brændsler påvirker temperaturen i havene og dermed mængden af havis. Det har ydermere en række negative effekter på vores natur i form af kvælstofforurening, der betyder tab af biodiversitet og medfører opblomstring af alger i vandmiljøet, som kan lede til iltsvind og fiskedød.Læs mere her.

Den månedlige isudbredelse på Arktis fra 1991 til april 2023. Læs om stigende havtemp. her.

FN's Klimapanel

FN’s klimapanel IPCC skriver i sin seneste 6. hovedrapport del 3, at hvis menneskeheden skal begrænse klimaforandringerne, skal vi handle øjeblikkeligt og omstille alle sektorer, ikke mindst energisektoren.

Ifølge klimapanelet steg havene i perioden 1962-2003 1,8 mm om året. Øgrupper og lavt- liggende områder i Asien er oversvømmet permanent. I Danmark vil vi sandsynligvis i de kommende år opleve mere regn på kortere tid, oversvømmelser, flere hedebølger samt flere storme.

I 2015 i FN indgik 196 lande en global klimaaftale (Parisaftalen). Her besluttede196 lande, at verdens udledning af drivhusgasser skal reduceres så meget, at klodens gennemsnitstemperatur ikke stiger mere end 1,5 grader.

Allerede i oktober 2024 var den globale temperatur 1,65 grader varmere. Spørgsmålet er nu, om vi nogensinde igen kommer under Paris-målet?

Havstrøm kan kollapse

I et åbent brev til Nordisk Ministerråd påpeger 40 klimaforskere, at FN’s Klimapanel, IPCC, i den seneste rapport kan have undervurderet risikoen for, at varmetransporten i den store havstrøm i Atlanterhavet (AMOC) kollapser, og at det kan ske i dette århundrede.

Det vil få temperaturen til at falde dramatisk i Nordatlanten, og i Danmark vil vi også blive berørt og få et betydeligt koldere klima.

– Det er en reminder om, at der også i vores del af verden er konsekvenser af klimaforandringerne, siger professor, Sebastian Mernild fra SDU Climate Cluster om brevet til Nordisk Ministerråd. Han er hovedforfatter på IPCC’s sjette klimarapport. Læs mere her.

Senest har klimaminister Lars Aagaard (M) bedt DMI/IPCC svare på, hvorvidt klimaet i Danmark bliver varmere eller koldere.