Tilbage til oversigt

Hvilken rolle spiller vindmøller for klima, miljø og folkesundhed?

Udledning af CO2 som følge af afbrænding af fossile brændsler påvirker det globale klima. Det skaber bl.a. temperatur- og vandstandsstigninger.

Produktion af vedvarende energi – herunder vindenergi – medfører en meget begrænset udledning af CO2 og er derfor et vigtigt værktøj til at fortrænge CO2 i energisystemet og bekæmpe klimaændringer.

Vindenergi er den mest modne og effektive af de vedvarende energiteknologier. På gode placeringer er nye, store vindmøller i dag så konkurrencedygtige, at grøn strøm fra vindmøller på land i dag er den billigste metode til at reducere CO2 fra elproduktion. Når miljøomkostninger og CO2-kvotekøb medregnes, er vindenergi den samfundsøkonomisk billigste teknologi til elproduktion.

Dette fører verden rundt til, at flere og flere lande opfører flere og flere vindmøller. Globalt var der i 2020 opstillet en samlet kapacitet af vindenergi på 743 GW. I Europa har vindenergi forlængst overhalet kul som den andenstørste kilde til energiskabelse.

På en gennemsnitsdag fortrænger de 6 vindmøller ved Egebjerg i Hjørring Kommune 14 pct. af kommunens daglige udledning af CO2 – og forsyner 36.649 husstande med grøn strøm. Tjek andre vindmøller her for deres produktion af grøn strøm og CO2-fortrængning (live update).

Drivhusgasser

Siden industrialiseringen tog fart fra midten af 1800-tallet, er indholdet af CO2 i atmosfæren steget med 40 pct. Undersøgelser fra Havard og EU viser, at Kina, Indien, det nordøstlige USA og store dele af EU topper listen med flest dødsfald pga. partikelforurening. Det sker bl.a. fordi mange lande stadig bruger kulkraftværker til at lave energi. Selvom Danmark har en lav luftforurening, slipper vi ikke for at blive ramt af følgesygdomme som følge af partiklerne. De såkaldte PM 2,5-partikler fra afbrænding af olie, gas og kul er skyld i 8,7 millioner for tidlige dødsfald på verdensplan om året.

Sådan genererer vi energi i Europa. Kilde: “Wind energy in Europe in 2018”

Omkring 4.000 mennesker dør hvert år for tidligt på grund af den fine partikelforurening i Danmark, siger Steffen Loft, professor, Institut på Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet. I København er alene partikel-forurening skyld i 5-600 dødsfald om året.

– Jo flere lande, der producerer grøn energi, desto færre partikler er der i luften, og færre bliver syge. Det betyder også, at grøn energi fra for eksempel vindmøller og solceller ikke kun hjælper klimaet. Det redder også liv, siger Zorana Jovanovic Andersen professor i miljøepidemiologi på Københavns Universitet.

Gasser og partikler fra fossile brændsler påvirker også klimaet herunder mængden af havis. Det har ydermere en række negative effekter på vores natur i form af kvælstofforurening, der betyder tab af biodiversitet og medfører opblomstring af alger i vandmiljøet, som kan lede til til iltsvind og fiskedød.

Læs mere her.

World Meteorological Organization, WMO, oplyser, at 2020 blev ét af de tre varmeste år i målehistorien, og de sidste 10 år ender som det varmeste tiår nogensinde målt.

Politisk handling

De tydelige ændringer i Jordens klima førte til, at der i 2015 i FN blev indgået en global klimaaftale (Parisaftalen). 196 lande besluttede at verdens udledning af drivhusgasser skal reduceres så meget, at klodens gennemsnitstemperatur ikke stiger mere end 1,5 grader.

I 2021 blev der i FN fulgt op med COP26 i Glasgow. Her blev landene opfordret til hurtigt at skrue op for brugen af grøn energi, mens kul og ”ineffektive fossile brændstoffer” skal nedtrappes. Mere end 100 lande lovede at stoppe med at fælde skov, mens 80 lande lovede at skære en tredjedel af deres udledninger af den kraftige drivhusgas metan. Begge dele skal ske inden 2030.

Den månedlige isudbredelse på Arktis i juli fra 1979 til 2021 viser et fald på 7,5 procent pr. årti.

Vindmøller, miljø og folkesundhed

Klimagevinster som følge af mindsket CO2-udledning er ikke de eneste fordele ved vindmøller. Også det fysiske miljø og folkesundheden påvirkes positivt, når vindmøller erstatter fossile brændsler i energiproduktion og transport. I modsætning til el og varme produceret af vindmøller udleder de fossile brændsler anvendt på kraftværker og i brændeovne nemlig forurenende gasser og partikler.

– Jo flere lande, der producerer grøn energi, desto færre partikler er der i luften, og færre bliver syge. Det betyder også, at grøn energi fra for eksempel vindmøller og solceller ikke kun hjælper klimaet. Det redder også liv, siger Zorana Jovanovic Andersen professor i miljøepidemiologi på Københavns Universitet.

Undersøgelser fra Havard og EU viser, at Kina, Indien, det nordøstlige USA og store dele af EU topper listen med flest dødsfald pga. partikelforurening. Det sker bl.a. fordi mange lande stadig bruger kulkraftværker til at lave energi. De såkaldte PM 2,5-partikler fra afbrænding af olie, gas og kul er skyld i 8,7 millioner for tidlige dødsfald på verdensplan om året.

Selvom Danmark har en lav luftforurening, slipper vi ikke for at blive ramt af følgesygdomme som følge af partiklerne. Afbrænding af fossile brændsler, med bidrag fra såvel danske som udenlandske kilder, er hvert år årsag til, at ca. 3.750 mennesker dør en for tidlig død i Danmark.

Derudover har gasser og partikler fra fossile brændsler en række negative effekter på den danske natur i form af kvælstofforurening, der betyder tab af biodiversitet og medfører algeopblomstinger i vandmiljøet, som kan lede til iltsvind og fiskedød. Læs mere her.