Tilbage til oversigt

Hvilken rolle spiller vindmøller for klima, miljø og folkesundhed?

Udledning af CO2 som følge af afbrænding af fossile brændsler påvirker det globale klima. Det skaber bl.a. temperatur- og vandstandsstigninger.

Produktion af vedvarende energi – herunder vindenergi – medfører ikke emission af CO2 og er derfor et vigtigt redskab til at bekæmpe klimaændringer.

Vindenergi er den mest modne og effektive af de vedvarende energiteknologier. På gode placeringer er nye, store vindmøller i dag så konkurrencedygtige, at grøn strøm fra vindmøller på land i dag er den billigste metode til at reducere CO2 fra elproduktion.

Når miljøomkostninger og CO2-kvotekøb medregnes, er vindenergi den samfundsøkonomisk billigste teknologi til elproduktion.

Dette fører verden rundt til, at flere og flere lande opfører flere vindmøller. Med en samlet total kapacitet på 178,8 gigawatt i 2018 har vindenergi overhalet  kul som den andenstørste kilde til energiskabelse i Europa. Alene i 2018blev der installeret 11,7 gigawatt ny vindmøllekapacitet i EU.

Drivhusgasser

Siden industrialiseringen tog fart fra midten af 1800-tallet, er indholdet af CO2 i atmosfæren steget med 40 pct. Også udledningen af andre drivhusgasser som metan, lattergas og de industrielt fremstillede CFC-gasser er vokset. Atmosfærens indhold af CO2 er i dag det højeste i 3,5 millioner år.

Ifølge FN’s Klimapanel steg havene i perioden 1962-2003 1,8 mm om året. Kombineret med ekstremt vejr har den stigende vandstand i havene allerede betydet, at øgrupper og lavtliggende områder i Asien er oversvømmet permanent. I Danmark vil vi sandsynligvis i de kommende år opleve mere regn på kortere tid, flere hedebølger samt flere storme. Den stigende vandstand vil desuden på sigt føre til flere oversvømmelser.

Kilde: “Wind energy in Europe in 2018”

FN’s Klimapanel vurderer, at der er risiko for, at mere end to graders stigning i den globale middeltemperatur vil føre til ændringer i hele klodens økosystem, hvor udviklingen bliver selvforstærkende og vanskelig at stoppe. Hvis temperaturstigningerne skal holdes under to grader, kræver det, at koncentrationen af drivhusgasser topper inden 450 drivhusgasmolekyler ud af 1 million i atmosfæren. I dag er tallet på knap 400 og støt stigende.

Klimaets tilstand

World Meteorological Organization, WMO, har kastet et blik på, hvordan 2020 ser ud til at ende. Alt tyder på, at året skriver sig ind i rækken af rekordvarme år. 2020 bliver formentlig ét af de tre varmeste år i målehistorien, og de sidste 10 år ender som det varmeste tiår nogensinde målt.

Alle år siden 2015 indgår som de seks varmeste inklusiv 2020. 2020 ser ud til at blive 1,2 grader varmere end den ’før-industrielle’ middeltemperatur fra 1850-1900.

Det skal med i betragtningen, at de varmeste år plejer at falde i år med en kraftig såkaldt El Niño hændelse. Det er ikke tilfældet i år, og det er ifølge DMI’s klimaforsker Martin Stendel stærkt bekymrende.

Politisk handling

De tydelige ændringer i Jordens klima har efter årelange forhandlinger ført til, at der i FN’s regi er indgået en global klimaaftale i 2015 med tilslutning fra næsten hele verden. Forudsat at aftalen føres ud i livet, bidrager den skønsmæssigt til at holde den globale middeltemperatur under tre grader. Hvis målsætningen om at holde temperaturstigningen under to grader skal opfyldes, kræver det yderligere initiativer.

Årstidsvariationen i omfanget af den globale havis 1978-2019
Kilde: National Snow and Ice Data Center

Vindmøller har også en positiv virkning på miljø og folkesundhed

Klimagevinster som følge af mindsket CO2-udledning er ikke de eneste fordele ved vindmøller. Også det fysiske miljø og folkesundheden påvirkes positivt, når vindmøller erstatter fossile brændsler i energiproduktion og transport. I modsætning til el og varme produceret af vindmøller udleder de fossile brændsler anvendt på kraftværker og i brændeovne nemlig forurenende gasser og partikler.

Afbrænding af fossile brændsler, med bidrag fra såvel danske som udenlandske kilder, er hvert år årsag til, at ca. 3.750 mennesker dør en for tidlig død i Danmark. Derudover har gasser og partikler fra fossile brændsler en række negative effekter på den danske natur i form af kvælstofforurening, der betyder tab af biodiversitet og medfører algeopblomstinger i vandmiljøet, som kan lede til iltsvind og fiskedød. Læs mere her.

Uddybende information

VMO (World Meteorological Organization): 2020 bliver et af de tre varmeste år i målehistorien

IEA (Det Internationale Energiagentur): EnergyandClimateChange

DMI: Fremtidens klima

DR: Om IPCC´s specialrapport, 2019

DR: Hovedpunkter i FN’s klimaaftale

Ingeniøren: Rekordlav CO2 udledning fra danskernes elforbrug

DR: Giftig luft var i 2016 skyld i 400.000 dødsfald i Europa

Københavns Universitet: Luftforurening og hjerte-kar-sygdomme

WindEurope: Wind Energy in Europe in 2018 – Trends And Statistics

Video med Peter Birch Sørensen, prof. formand for Klimarådet: Hvorfor skal vi investere i grøn omstilling?

The IPCC approved and accepted: Special Report on the Ocean and Cryosphere in a Changing Climate at its 51st Session held on 20 – 23 September 2019