Hvis det alene gælder om at maksimere vindmøllens elproduktion, er det enkle svar: Der, hvor det blæser mest! Det er dog vigtigt at tilføje, at vindmølleingeniørerne over årene har formået at skabe møller, som effektivt høster energi fra vinden i enorme mængder – selv i områder med såkaldt lavvind. Derfor findes der i dag ikke mange steder i kongeriget, hvor det ikke giver mening økonomisk og teknisk at stille vindmøller op. Hvis vindmøller ikke bliver opstillet, skyldes det primært lokale politiske forhold.

Noget af det der er vigtigt ift. den idelle placering for en vindmølle er møllens indpasning i landskabet. Dette har stor betydning for, hvordan vindmøllen skal designes. For at få en konkret og rimelig præcis vurdering af en vindmølles forventede årsproduktion på en bestemt placering gennemføres i planlægnings- processen en såkaldt vindatlasberegning, der omfatter:

• Vindstatistik, der anvender statistiske oplysninger om vindforholdene på lokali- teten
• Landsdelskorrektion, der bruges til at korrigere statistikkens vinddata efter geografisk placering
• Terrænvurdering, der omfatter en vurdering af landskabets ”ruhed” omkring møllen; dvs. bakker, skove, byområder og andre lokale lægivere
• Effektkurve, der viser den valgte mølletypes forventede effekt ved forskellige vindhastigheder.

Navhøjde fra 15 til 150 meter:

Vindstatistikken fortæller, hvor ofte det blæser fra forskellige vindretninger, og med hvilken styrke. De fleste steder i Danmark kommer der mest vind fra vest og sydvest, i Nordvestjylland dog mest fra nordvest. Hvor meget det blæser, varierer fra år til år. Udsving på op til 20 % er ikke unormale.

Udover årsvariationen er der også forskel på, hvor meget det blæser fra landsdel til landsdel. I det nordvestlige Jylland er vindenergien for eksempel ca. 1,25 gange så stor som gennemsnittet for landet som helhed. I det nordøstlige Sjælland skal vindenergien tilsvarende ganges med 0,85.

Danmarkskort, der viser landsdelskorrektion. Kilde: Danmarks Vindmølleforening

Selve terrænforholdene omkring en vindmølle betyder meget for, hvor stor produktion møllen kan præstere. Ved at analysere landkort og un- dersøge terrænet i alle verdenshjørner omkring mølleplaceringen kan man inddele landskabet i forskellige ruhedsklasser.

Ruhedsklasserne går fra 0 til 4, hvor klasse 0 er den bedste og klasse 4 den dårligste. De omfatter følgende landskabstyper:

1. På vand
2. Åbent landbrugsland med få bygninger og intet læhegn
3. Landsbrugsland med noget hegn og nogen bebyggelse
4. Skove, byer, landbrugsland med mange læhegn
5. Millionbyer med store bygninger

Vindatlasbereegning der viser den fremherskende vindretning på en given lokalitet.

(Kilde: Danmarks Vindmølleforening)