Hvor er det bedst at opstille en vindmølle? Hvis det alene gælder om at maksimere vindmøllens elproduktion er det enkle svar: Der, hvor det blæser mest! Selv om forhold som for eksempel møllens placering i kulturlandskabet også spiller en rolle, når et vindmølleprojekt planlægges, har det naturligvis stor betydning, hvor meget den producerer.

For at få en konkret og rimelig præcis vurdering af en vindmølles forventede årsproduktion på en bestemt placering gennemføres i planlægning- sprocessen en såkaldt vindatlasberegning, der omfatter:

• Vindstatistik, der anvender statistiske oplysninger om vindforholdene på lokali- teten
• Landsdelskorrektion, der bruges til at korrigere statistikkens vinddata efter geografisk placering
• Terrænvurdering, der omfatter en vurdering af landskabets ”ruhed” omkring møllen; dvs. bakker, skove, byområder og andre lokale lægivere
• Effektkurve, der viser den valgte mølletypes forventede effekt ved forskellige vindhastigheder.

Navhøjde fra 15 til 150 meter:

Vindstatistikken fortæller, hvor ofte det blæser fra forskellige vindretninger, og med hvilken styrke. De fleste steder i Danmark kommer der mest vind fra vest og sydvest, i Nordvestjylland dog mest fra nordvest. Hvor meget det blæser, varierer fra år til år. Udsving på op til 20 % er ikke unormale.

Udover årsvariationen er der også forskel på, hvor meget det blæser fra landsdel til landsdel. I det nordvestlige Jylland er vindenergien for eksempel ca. 1,25 gange så stor som gennemsnittet for landet som helhed. I det nordøstlige Sjælland skal vindenergien tilsvarende ganges med 0,85.

Et andet eksempel på landsdelsbestemte forskelle på en vindmølles effektivitet er landskabstypen. En mølle, der er placeret i en bestemt type terræn – for eksempel på helt åben, flad mark – vil i den vindmæssigt bedste del af landet producere 50 pct. mere energi end i den vindmæssigt dårligste.

Danmarkskort, der viser landsdelskorrektion. Kilde: Danmarks Vindmølleforening

Selve terrænforholdene omkring en vindmølle betyder meget for, hvor stor produktion møllen kan præstere. Ved at analysere landkort og un- dersøge terrænet i alle verdenshjørner omkring mølleplaceringen kan man inddele landskabet i forskellige ruhedsklasser.

Ruhedsklasserne går fra 0 til 4, hvor klasse 0 er den bedste og klasse 4 den dårligste. De omfatter følgende landskabstyper:

1. På vand
2. Åbent landbrugsland med få bygninger og intet læhegn
3. Landsbrugsland med noget hegn og nogen bebyggelse
4. Skove, byer, landbrugsland med mange læhegn
5. Millionbyer med store bygninger

Vindatlasbereegning der viser den fremherskende vindretning på en given lokalitet.

(Kilde: Danmarks Vindmølleforening)