Loven stiller krav om, at vindmøller skal stå minimum fire gange møllens totalhøjde fra nærmeste nabohus. Det er en generel regel, som gælder uanset højden på vindmøllerne. Hvorfor nu det?

Har man fx vindmøller med totalhøjder på henholdsvis 100 og 150 meter placeret i minimumsafstanden fra nabohuset, vil naboen pga. forskellig afstand til møllerne opleve disse vindmøller som lige høje.

Bedømt på større afstande, for eksempel når man kører forbi vindmøller i en bil, er det vanskeligt at vurdere, hvorvidt en vindmølle har en totalhøjde på f.eks. 100 eller 140 m (jf. nedenstående billedillustration).

Vindmøllernes procentvise andel af den samlede energiforsyning stiger i de kommende år. Men det sker uden at forøge antallet af vindmøller i det åbne land. Tværtimod vil der ske en ret omfattende reduktion, fordi de nye vindmøller har en langt større produktionskapacitet end dem, der nedtages i takt med, at de nye stilles op. I Energiaftalen fra 2018, der er indgået mellem samtlige partier i Folketinget, er det aftalt, at der i 2030 maksimalt må være 1850 vindmøller på land.

Vingerne på de nye, store vindmøller er større og drejer langsommere rundt, og derfor vil det visuelle indtryk blive mere roligt. Både derfor, og fordi antallet af vindmøller falder, vil “trykket” fra vindmøllerne på det åbne land fremover blive mindre end i dag.

Se en film her om det visuelle indtryk af vindmøller.

De virksomheder, som arbejder med opstilling af vindmøller, foreslår typisk et bestemt projekt på en given placering. Det sker efter de har lavet aftaler med relevante jordejere. Hvis ikke opstillerne har aftaler på forhånd, er der ikke noget projekt.

Den konkrete placering af vindmøllerne fastlægges i den meget grundige planproces, der går forud for, at kommunen giver byggetilladelse til vindmølleopstilleren. Afgørelsen om vindmøllernes placering træffes af kommunen, blandt andet på grundlag af visualiseringer og ud fra en samlet afvejning af de forskellige hensyn, som kommunalbestyrelsen skal inddrage i sit planlægningsarbejde, fx hensyn til naboejendomme, landskab og kulturhistoriske værdier.

I dialog med kommunerne vil staten dog kunne udpege konkrete arealer til større energiparker med over 100 GWh i årlig elproduktion og helt eller delvist overtage kommunernes planlægning for disse, hvis den pågældende kommune ønsker det.

Læs mere om energiparker her.

VidenOmVind: Vindmøller i landskabet (video)