Skip to main content
Tilbage til oversigt

Hvor meget syner en stor vindmølle - og hvordan påvirker den landskabet?

Loven stiller krav om, at vindmøller skal stå minimum fire gange møllens totalhøjde fra nærmeste nabohus. Det betyder for det første, at vindmøllen for de nærmeste naboer godt kan opleves som værende tæt på, men på den anden side ikke så tæt, at den populært sagt står “i baghaven”. For det andet, at der ikke er forskel på, hvor meget store eller mindre vindmøller fylder set fra nabohusets horisont.

Tænker man sig vindmøller med totalhøjder på henholdsvis 75 og 150 meter, placeret i minimumsafstanden fra nabohuset, vil naboen opleve disse vindmøller som lige høje. Bedømt på større afstand, for eksempel når man kører forbi vindmøller i en bil, er det vanskeligt at vurdere, hvor vidt en vindmølle har en totalhøjde på for eksempel 100 eller 140 meter – jf. nedenstående billedillustration.

Færre vindmøller giver mindre ”tryk” på landskabet

Vindmøllernes procentvise andel af den samlede energiforsyning stiger i de kommende år. Men det sker uden at forøge antallet af vindmøller i det åbne land. Tværtimod vil der ske en ret omfattende reduktion, fordi de nye vindmøller har en langt større produktionskapacitet end dem, der nedtages i takt med, at de nye stilles op. I Energiaftalen fra 2018, der er indgået mellem samtlige partier i Folketinget, er det aftalt, at der i 2030 maksimalt må være 1850 vindmøller på land.

Vingerne på de nye, store vindmøller er større og drejer langsommere rundt, og derfor vil det visuelle indtryk blive mere roligt. Både derfor, og fordi antallet af vindmøller falder, vil “trykket” fra vindmøllerne på det åbne land fremover blive mindre end i dag.

Se en film her om det visuelle indtryk af vindmøller.

Placeringen fastlægges i planlægningsprocessen

Den konkrete placering af vindmøllerne fastlægges i den meget grundige planproces, der går forud for, at kommunen giver byggetilladelse til vindmølleopstilleren. Afgørelsen om vindmøllernes placering træffes af kommunen, blandt andet på grundlag af visualiseringer og ud fra en samlet afvejning af de forskellige hensyn, som kommunalbestyrelsen skal inddrage i sit planlægningsarbejde. For eksempel hensyn til naboejendomme, landskab og kulturhistoriske værdier.

Uddybende information: