Visualiseringer udføres på baggrund af fotografier, der optages i klart vejr med god sigtbarhed. Der anvendes et digitalt 24 x 36 mm kamera med normaloptik, hvilket vil sige 50 mm brændvidde, da dette svarer bedst til menneskets synsoplevelse. Det sted, billedet tages, måles med GPS-koordinater for at fastlægge punktets nøjagtige placering i landskabet, så der efterfølgende kan udarbejdes en præcis visualisering.
Hvordan anvendes visualiseringer i planlægningsprocessen?
Valg af fotopunkter
Overordnet udvælges fotopunkter til visualiseringerne, så de illustrerer, hvordan vindmøllerne vil fremstå fra væsentlige udsigtspunkter, hvor mange mennesker normalt har deres daglige færden. Fotopunkterne er ligeledes valgt med henblik på at vise, hvordan de planlagte vindmøller visuelt vil påvirke markante og væsentlige landskabselementer som eksempelvis kirker og særlige naturområder. Derudover vælges fotopunkter, hvorfra visualiseringen kan vise det samlede udtryk fra eventuelle eksisterende og planlagte vindmøller.
Vindmøllerne vil ofte være gengivet overdrevent tydelige på visualiseringerne sammenlignet med et normalt foto. Det gøres for bedre at kunne vurdere vindmøllernes indvirkning på landskabet i de situationer, hvor man har en usædvanlig god sigtbarhed. Hvis eksisterende vindmøller er svære at se på grund af vejrforhold eller afstand, optegnes de for at få større kontrast eller for at gengive en rotorstilling, der illustrerer ‘mest markante tilfælde’ for både evt. eksisterende og de nye vindmøller.
Animation
For at belyse den visuelle påvirkning fra vindmøllerne er det også muligt at udføre animationer på baggrund af visualiseringerne. Her indstilles kameraet som beskrevet ovenfor. Derefter renderes en række billeder, hvor vindmøllens rotor er i bevægelse. Med 25 billeder i sekundet vil en kort animation kunne vise hvorledes en eller flere mølletyper opleves under forskellige omdrejningshastigheder.
Teknikken bag visualiseringer
Visualiseringer udføres i programmet WindPRO 3.1, hvor hver enkelt visualisering udføres og kontrolleres ud fra kontrolpunkter, kendte elementer i landskabet, digitale terrænkoter samt højtopløste ortofoto (luftfoto).
Digitale 3d modeller af vindmøllerne indsættes med præcise placeringer i forhold til en højt opløst digital terrænmodel. Fotostandpunkter indsættes ligeledes i den digitale terrænmodel med nøjagtige GPS-koordinater og panorering fra fotooptagelsen. Kalibrering af 3d-kamera (panorering og tiltning) sikres ved brug af opmålte og kortaflæste kontrolpunkter i landskabet.
Hvert fotostandpunkt renderes med skygger og tekstur og efterbehandles i Adobe Photoshop, hvor belysning og farver justeres for at opnå et realistisk resultat.
Som det fremgår af billedserien:
Vindmøllernes synlighed i kultur-
landskabet skifter med lyset.
Uddybende information:
Skov- og Naturstyrelsen: Store vindmøller i det åbne land
PlanEnergi: Visualiseringer vedrørende forsøgsmøller ved Velling Mærsk, Ringkøbing-Skjern Kommune