Danskproduceret el sælges på markedsvilkår gennem den nordiske el-børs Nord Pool, hvor de nordiske og andre europæiske lande udveksler el hen over grænserne. Det er fordelagtigt for alle involverede, fordi konkurrencen sikrer lavest mulige pris og er med til at styrke forsyningssikkerheden i alle landene. Prisen på el varierer time for time og bestemmes af, hvor meget der produceres og forbruges i døgnets enkelte timer.

Efterspørgslen efter el er relativ konstant. Der- for er det primært svingninger i udbuddet af el produceret på vind, sol og vand, der påvirker prisen. Mens vind- og solenergi – afhængig af sol og vindstyrke – påvirker elmarkedet med sin time-for-time udsving i produktionen, er fluktuationerne i vandkraftproduktionen mere sæsonbetonet og afhænger af vandmængden i elvene i Sverige og Norge.

De danske vindmøller har en prisdæmpende effekt på markedsprisen, når elproduktionen fra vindmøllerne i perioder med stærk blæst erstatter den dyrere produktion, som sker på de fossile kraftværker. Vandmængden i norske (og svenske) elve, spiller dog som oftest også en stor rolle for markedsprisen. I år med store regnmængder er vandkraftproduktionen stor, i tørre år noget mindre.

Endelig bidrager også kraftværkerne i en vis udstrækning til variation i udbuddet af el. Det skyldes, at deres elproduktion er helt eller delvist bundet sammen med varmeproduktion, som ikke kan udfases fra det ene øjeblik til det andet.

Det, at Danmark kan handle el med vores nabolande, giver os oplagte samfundsøkonomiske fordele, der kommer af at sælge el til de kunder, som vil betale mest, og købe hos de leverandører, der tilbyder de laveste priser.

Adgangen til import og eksport af el giver også Danmark forsyningsmæssige fordele i form af et stort udbud af el, som kan købes i de perioder, hvor den danske produktion er lav som følge af eksempelvis vindstille perioder.

Når det omvendt blæser meget, kan der opstå den situation, at den danske produktion af el overstiger den indenlandske efterspørgsel. Hvis landene, der er tilsluttet Nord Pool Spot, i denne situation ikke kan dække deres eget elforbrug med egen produktion, vil Danmark med fordel kunne eksportere el til markedsprisen.

Ved at sælge el fra et lavpris- til et højprisbudområde genereres en avance – en såkaldt flaskehalsindtægt. Denne indtægt deles ligeligt mellem køber og sælger – dvs. de nationale ejere af transmissionsnettene hvilket i Danmarks tilfælde er Energinet.dk. Pengene anvendes til udbedring og udvikling af elnettet.

Der forekommer med andre ord ikke situationer, hvor vindmøllestrøm ”foræres” til udlandet.

Flaskehalsindtægter steg som følge af Ukrainekrigen

2022 var energimæssigt et ekstremt år pga. krigen i Ukraine. Som følge af store prisforskelle landene imellem blev det derfor til kraftigt stigende flaskehalsindtæger fra Danmarks udlandsforbindelser i 2022. Flaskehalsindtægterne steg med DKK 4.829 mio. i forhold til forventningerne. I sammenligning med 2021 er det en stigning på DKK 3.966 mio. Det skriver Energinet i sin 2022 årsrapport.

Kilde: Årsrapport 2022, fra Energinet.dk