Danskproduceret el sælges på markedsvilkår gennem den nordiske el-børs Nord Pool, hvor de nordiske og andre europæiske lande udveksler el hen over grænserne. Det er fordelagtigt for alle involverede, fordi konkurrencen sikrer lavest mulige pris og er med til at styrke forsyningssikkerheden i alle landene. Prisen på el varierer time for time og bestemmes af, hvor meget der produceres og forbruges i døgnets enkelte timer.

Efterspørgslen efter el er relativ konstant. Derfor er det primært svingninger i udbuddet af el pro- duceret på vind, sol og vand, der påvirker prisen. Mens vind- og solenergi påvirker elmarkedet med sine time-for-time udsving i produktionen, er fluktuationerne i vandkraftproduktionen mere sæsonbetonet og afhænger af vandmængden i elvene i Sverige og Norge.

Energi fra vind og sol har en prisdæmpende effekt på markedsprisen, når vejr og vind leverer en høj elproduktion – og omvendt. I perioder med blæst og sol opleves endda timer med negative priser på el. Et fænomen som mere el i varmesektoren, produktion af brint (PtX) og øget forbrug af el frem for f.eks. naturgas er sat til at begrænse i årene frem. Endvidere skriver Energinet, at en ny markedsmodel har været medvirkende til at minimere antallet af timer med stoppede vindmøller.

Vandmængden i norske og svenske elve spiller dog som oftest også en stor rolle for markedsprisen. I år med store regnmængder er vandkraftproduktionen stor, i tørre år noget mindre. Endelig bidrager også kraftværkerne i en vis udstrækning til variation i udbuddet af el. Det skyldes, at deres elproduktion er helt eller delvist bundet sammen med varmeproduktion, som ikke kan udfases fra det ene øjeblik til det andet.

Det, at Danmark kan handle el med vores nabolande, giver os oplagte samfundsøkonomiske fordele, der kommer af at sælge el til de kunder, som vil betale mest, og købe hos de leverandører, der tilbyder de laveste priser.

Adgangen til import og eksport af el giver også Danmark forsyningsmæssige fordele i form af et stort udbud af el, som kan købes i de perioder, hvor den danske produktion er lav som følge af eksempelvis overskyet eller vindstille perioder.

Når det omvendt blæser meget, kan der opstå den situation, at den danske produktion af el overstiger den indenlandske efterspørgsel. Hvis landene, der er tilsluttet Nord Pool Spot, i denne situation ikke kan dække deres eget elforbrug med egen produktion, vil Danmark med fordel kunne eksportere el til markedsprisen.

Ved at sælge el fra et lavpris- til et højprisbudområde genereres en avance – en såkaldt flaskehalsindtægt. Denne indtægt deles ligeligt mellem køber og sælger – dvs. de nationale ejere af transmissionsnettene hvilket i Danmarks tilfælde er Energinet. Pengene anvendes til udbedring og udvikling af elnettet.

Der forekommer med andre ord kun få timer om året, hvor prisen på strøm er negativ, og hvor vi ”forærer” el til udlandet.

I 2023 lød Energinets flaskehalsregnskab på 3.209 mio kr. hvoraf 1.585 mio. kr. blev brugt til ekstraordinære tarifreduktioner.

Som følge af store prisforskelle på energi landene imellem – pga. Ukraine-krigen – blev det i 2022 til en kraftig stigning i flaskehalsindtægter fra udlandsforbindelserne. Flaskehalsindtægterne steg med 4.829 mio. kr. i forhold til forventningerne. I sammenligning med 2021 var det en stigning på 3.966 mio. kr. Det skriver Energinet i sin 2022-årsrapport.

Kilde: Årsrapport 2022, fra Energinet.dk