Skip to main content
Tilbage til oversigt

Hvordan planlægges et vindmølleprojekt på land?

Planlægning af vindmøller på land sker i kommunerne iht. statens regler i ”Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller”.Her er fastlagt hvilke hensyn, der skal tages til nabobebyggelser, natur, landskab, kulturhistoriske og erhvervsmæssige interesser mv.

Benyttelses- og beskyttelsesinteresser skal afvejes med udgangspunkt i planloven og på baggrund af vindmøllebekendtgørelsens konkrete bestemmelser om støjkrav, opstillingsmønstre og minimumsafstand til nabohuse mv.

Ved større energiparker kan staten overtage planlægningen, hvis kommunen ønsker det (se nederst i denne artikel).

Kilde: Tønder Kommune

Udpegning af områder

Kommunerne skal udarbejde retningslinjer for udpegning af områder til opstilling af vindmøller. Udpegningen kan ske efter forslag fra kommunen selv, fra offentligheden eller fra jordejere/projektudviklere.

Borgerinddragelse

I planprocessen for et vindmølleprojekt er der to adskilte faser, som hver for sig er vigtige, og som begge kræver inddragelse af offentligheden.

I den indledende fase, ofte kaldet ”foroffentlighedsfasen” eller ”idéfasen”, inviterer kommunen borgere, organisationer, virksomheder og andre myndigheder til at kommentere på forslaget. Det er i denne fase, der er størst mulighed for at få indflydelse på projektet, fordi det på dette tidspunkt ikke er tilrettelagt i detaljer.

Planlovens formål

”Loven skal sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.”

Lokalplanen

Hvis kommunen beslutter at gå videre efter idéfasen udarbejder kommunen et forslag til, hvordan det konkrete vindmølleprojekt kan udformes.

Vindmølleprojekter kræver normalt, at der udarbejdes en lokalplan eller et tillæg til en lokalplan. Den indeholder bestemmelser om vindmøllernes præcise placering, antal, mindste og største totalhøjde samt udseende. Desuden fastlægges adgangsveje, kranpladser og evt. teknikbygninger i lokalplanen.

Lokalplanen udgør den planlægningsmæssige ramme for et vindmølleprojekt. Også her gælder en offentlighedsfase – i dette tilfælde på 8 uger, hvor borgere og alle andre interessenter kan komme med indsigelser til den foreslåede planlægning.

Opstilleren aftaler med områdets netselskab de nærmere forhold omkring vindmøllens tilslutning til nettet. Det skal bl.a. sikres, at der er plads i nettet det pågældende sted.

Den politiske beslutningsproces

Praksis med hensyn til vindmølleplanlægning kan afvige fra kommune til kommune. I mange kommuner er det miljø- og teknikudvalget, der forestår arbejdet. Fælles for alle vindmølleprojekter er imidlertid, at de skal vedtages i den samlede kommunalbestyrelse. Det gælder både projektets udformning i ”idéfasen” samt det endelige projektforslag med tilhørende lokalplan og VVM-redegørelse.

Klagenævn

Flere af de beslutninger, kommunen træffer i forbindelse med planlægning for vindmøller, kan påklages til et klagenævn. Kun såkaldt klageberettigede kan klage. Det vil sige enhver med retlig interesse i forhold til den aktuelle planlægning samt visse landsdækkende organisationer som for eksempel Danmarks Naturfredningsforening.

Statslige energiparker

I “Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land 2023” åbnes der for, at staten kan spille en aktiv rolle i planlægningen af større energiparker på land og understøtte udbygningen af VE på land generelt. Med løbende ansøgningsrunder og dialog med kommunerne vil staten kunne udpege konkrete arealer til større energiparker med over 100 GWh i årlig elproduktion og helt eller delvist overtage kommunernes planlægning for disse, hvis den pågældende kommune ønsker det.

Ordningen er et supplement til den kommunale planlægning af VE-projekter, og skal bidrage til at fremme opstilling og fjerne barrierer. Energiparker vil ofte være med forskellige VE-teknologier: vindmøller, solceller og PtX-anlæg. Målet er at skabe lokale grønne kraftcentre, der bidrager til erhvervsudvikling, flere grønne arbejdspladser med udviklingsperspektiver lokalt og i kommunen. Læs mere om energiparker her.