Planlægning af landmølleprojekter sker i kommunerne, der er ansvarlig planmyndighed. De nærmere regler for planlægningen er udstedt af staten gennem ”Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller”. Bekendtgørelsen fastlægger blandt andet hvilke hensyn, der skal tages til nabobebyggelser, natur, landskab samt kulturhistoriske og erhvervsmæssige interesser mv.

Som planmyndighed har kommunerne altså ansvaret for at afveje de forskellige benyttelses- og beskyttelsesinteresser. Afvejningen heraf sker med udgangspunkt i Planlovens formålsparagraf og på baggrund af vindmøllebekendtgørelsens konkrete bestemmelser om støjkrav, opstillingsmønstre og minimumsafstand til nabohuse mv.

Bemærk: Med Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land 2023 lægger regeringen op til, at staten kan spille en aktiv rolle i planlægningen af større energiparker på land og understøtte udbygningen af vedvarende energi på land generelt. Energiparkerne vil være et supplement til den kommunale planlægning af VE-projekter og skal ses som et bidrag til at fjerne barrierer herfor. Indeværende aftale er første opfølgende aftale på sidste års Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022. Der vil senere skulle træffes yderligere beslutning om bl.a. statsligt engagement.

Aftaleparterne er enige om, at der i foråret 2024 fremsættes en ny lov om større energiparker,hvori energiparker inden for de udpegede arealer tildeles særlige vilkår, der bl.a. lemper hensyn til arealbeskyttelse og dermed gør det nemmere og hurtigere at få tilladelser og dispensationer til opstilling af vedvarende energi, herunder i forhold til placering af PtX-anlæg og virksomheder i tilknytning til energiparkerne. Aftalepartierne er desuden enige om, at der gives mulighed for, at staten helt eller delvist kan overtage den konkrete planlægning. Opdatering af betingelserne for opstilling af VE på land ift. ovenstående vil ske på denne side april, 2024.

I deres arbejde med planlægning af vindmølleprojekter skal kommunerne udarbejde retningslinjer for udpegning af områder til opstilling af vindmøller. Udpegningen kan ske efter forslag fra kommunen selv, fra offentligheden eller fra jordejere/projektudviklere.

På grund af omfanget forudsætter langt de fleste vindmølleprojekter, at der udarbejdes en lokalplan. Den indeholder bestemmelser om vindmøllernes præcise placering, antal, mindste og største totalhøjde samt udseende. Desuden fastlægges der ofte også bestemmelser om adgangsveje, kranpladser og evt. teknikbygninger i lokalplanen.

Endvidere skal opstilleren med områdets netselskab aftale de nærmere forhold omkring vindmøllens tilslutning til nettet.

I planprocessen for et vindmølleprojekt er der to adskilte faser, som hver for sig er vigtige, og som begge kræver inddragelse af offentligheden.

I den indledende fase, ofte kaldet ”foroffentlighedsfasen” eller ”idéfasen”, inviterer kommunen borgere, organisationer, virksomheder, andre myndigheder etc. til at deltage i det aktuelle planlægningsarbejde både før og efter, at der fremsættes forslag om vindmølleprojektet. Her kan alle komme med gode idéer, ønsker, bekymringer og andre bemærkninger. Det er i denne fase, der er størst mulighed for at få indflydelse på projektet, fordi det på dette tidspunkt ikke er tilrettelagt i detaljer.

Når eller hvis kommunen beslutter at gå videre efter idéfasen udarbejder kommunen et forslag til, hvordan det konkrete vindmølleprojekt kan udformes. Samtidig hermed fremlægges forslag til den lokalplan, der udgør den planlægningsmæssige ramme for projektet. For begge forslag gælder, at der er en offentlighedsfase på 8 uger, hvor borgere og alle andre interessenter kan komme med indsigelser til den foreslåede planlægning.

Lokalplanen udgør den planlægningsmæssige ramme for et vindmølleprojekt. Også her gælder en offentlighedsfase – i dette tilfælde på 8 uger, hvor borgere og alle andre interessenter kan komme med indsigelser til den foreslåede planlægning.

Vindmølleprojekter har normalt så stort et omfang, at der som en del af planlægningsarbejdet også gennemføres systematiserede og grundige vurderinger af projekternes forventede miljømæssige konsekvenser for det område, hvor møllerne skal opstilles (også kaldet en miljørapport).

Kravet om denne systematiske miljøvurdering udspringer af fælleseuropæiske regler, nemlig SMV-direktivet og VVM-direktivet. Det første fungerer som en slags ”overbygning” på VVM-bestemmelserne og indebærer en mere overordnet/strategisk miljøvurdering, mens VVM-direktivet omhandler vindmølleprojektets konkrete påvirkning af det omgivende miljø.

Både den strategiske miljøvurdering og den mere konkrete VVM-redegørelse er obligatoriske som led i planlægningen af vindmølleprojekter.

Praksis med hensyn til vindmølleplanlægning kan afvige fra kommune til kommune. I mange kommuner er det miljø- og teknikudvalget, der forestår arbejdet. I andre kommuner kan det være delt mellem flere udvalg eller være placeret i økonomiudvalget.

Fælles for alle vindmølleprojekter er imidlertid, at de skal vedtages i den samlede kommunalbestyrelse. Det gælder både projektets udformning i ”idéfasen” samt det endelige projektforslag med tilhørende lokalplan og VVM-redegørelse.

Energinet.dk: Opdateret kapacitetskort

Planloven: Bekendtgørelse af lov om planlægning

Energistyrelsen: Etablering og drift af landvindmøller

Bekendtgørelse: Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af  vindmøller

Vejledning: Vejledning om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller