Hvorfor står vindmøller nogle gange stille i blæsevejr?

Vindmøller, der står stille i blæsevejr, bliver ofte brugt som argument for, at der er for mange vindmøller i Danmark eller, at der ikke er brug for flere. Men det er ikke korrekt.

Der er en god forklaring.

Prøv at holde øje med røgen fra byernes kraftvarmeværker? Du vil hurtigt opdage, at der er lange perioder, hvor de er røgfri, hvor de ikke er i brug. Hvorfor nu det? Jo, det handler om, at kraftvarmeværkerne ligesom vindmøller naturligvis kun producerer, når der brug for det.

Men er der så overkapacitet i vores elsystem? Nej, men vi kræver, at der altid er strøm i stikkontakten uanset meget store udsving i vores forbrug fra time til time, fra dag til dag og fra årstid til årstid.

Årsagen

Årsagen til, at vindmøller kan stå stille i blæsevejr er, at hovedparten af elproduktionen i det danske elsystem i lange perioder stort set kun kommer fra vindmøller. I disse perioder er vindmøllerne udover en grøn elproduktion også med til at sikre, at elforbruget og elproduktionen altid er lige store og i balance.

Når en vindmølle står stille i blæsevejr, så skyldes det sandsynligvis, at der i tidspunktet er en udfordring med en ubalance mellem elforbruget og elproduktionen. Vindmøllen har med sit stop bidraget til at skabe balance i elsystemet og det er nødvendigt af hensyn til forsyningssikkerheden i det regionale elsystem, som vi er en del af.

Dette må ikke forveksles med, at der er for mange vindmøller i Danmark, eller ikke er brug for flere. I langt de fleste af årets andre timer er der brug for al den vindenergi, vi kan producere og mere til.

Set i lyset af, at vindmøller står for en meget stor del af vores elproduktion i Danmark, er det helt naturligt, at vindmøller står stille engang imellem. Til gengæld kan vi glæde os over, at vores forbrug af fossile brændsler bliver mindre og mindre i takt med, at vindenergien tager over.

Vore nabolande

Et grundlæggende forhold som har stor betydning for sagen er, at det danske el-system er tæt forbundet med elnettet i vore nabolande. Det sker i et sammenhængende europæisk elnet, hvor ambitionen er, at energien skal kunne flyde frit mellem landene. Det betyder, at hvis der pga. kraftig blæst er for meget strøm på f.eks. det tyske el-marked, så kan det danske kontrolcenter for el blive bedt om i en periode at reducere eksporten af dansk strøm til Tyskland.

Konsekvensen er som oftest, at x-antal vindmøller i Danmark bliver standset. Nogle gange sker standsningen automatisk fordi vindmølleejerne finder markedsprisen for strøm i Nordeuropa for lavt til, at det kan betale sig at lade møllerne køre. Andre gange – typisk når elprisen i Tyskland er en del højere end i Danmark – betaler tyskerne danske vindmølleejere for at stoppe deres produktion af strøm. På den måde afhjælpes netproblemerne i Tyskland ved, at den danske eksport sænkes.

I situationer med lidt vind i Danmark, kan vi nyde godt af det europæiske elnet ved at importere strøm fra vore nabolande.

Nedregulering

Nedregulering er den faglige betegnelse på en vindmølle, som standses. I 2019 blev 2,6 % af de danske vindmøllers elproduktion nedreguleret. På sigt vil antallet af timer, hvor vindmøllerne står stille blive begrænset, selvom det stadig vil forekomme. Det vil ske i takt med, at vi får indrettet vores energisystem på mere og mere vedvarende energi. Bl.a. ved, at vi bruger el til flere og flere ting. Vi skal nemlig bruge vindenergien, når den er til rådighed – i modsætning til energien fra de fossile brændsler, hvor det handler om at bruge energien, når der er brug for den.

Vind til varme

For at fremme brugen af el – og dermed vindenergi – har regering og folketing vedtaget at minimere elafgiften og støtte udskiftning af olie- og gasfyr til fordel for el-varmepumper. Dette gælder også ift. fjernvarmeværkerne, hvor brug af store varmepumper vil give mulighed for at lagre enorme mængder vindenergi i varmt vand – især når der er overskud af vindenergi, f.eks. når det blæser meget eller om natten.

Transportsektoren

Derudover vil de øgede mængder af vindenergi i stigende omfang blive brugt til produktion af brint og grønne brændstoffer til biler, tog, skibe og fly. I Danmark har vi besluttet at gøre os uafhængig af fossile brændsler i el- og varmesektoren inden 2030 og for transportsektoren inden 2050.

Omstillingen af vores energisystem er således en stor og omfattende øvelse, som kræver tid – og tålmodighed.

Uddybende information