Tilbage til oversigt

Kan møllevinger genanvendes?

Den danske vindmøllebranchen har i mange år arbejdet på at genanvende så mange af komponenterne i en vindmølle som overhovedet muligt. Arbejdet har resulteret i, at ca. 90 pct. af en vindmølle i dag kan genanvendes. Det sker efter ca. 30 års drift.

De ca. 10 pct. som endnu ikke kan genanvendes består primært af vinger og andre kompositdele. Disse dele deponeres eller bruges i cementproduktion i Tyskland. En mindre del bruges herhjemme i f.eks. støjskærme, cykelskure og legepladser.

Flere projekter

For at nå i mål med 100 pct. genanvendelse, er der brug for forskning. Derfor har vindbranchen gennem flere år deltaget i en række projekter, med netop dette formål. Et af resultaterne af dette arbejde er verdens første eksemplar af en genanvendelig møllevinge hos SiemensGamesa i Aalborg. En ny teknologi gør det muligt at opløse og separere en række komponenter, der indgår i en vindmøllevinge. Materialerne kan herefter genanvendes i andre produkter, der svarer til materialets tekniske egenskaber, fx. kufferter, fladskærms-tv eller inden for produktionen af biler.

Et andet industrisamarbejde med Vestas og danske vidensinstitutioner har vakt opsigt, da de med en ny teknologi for nedbrydning af kompositmaterialer sigter mod en løsning, der gør vindmøllevinger 100 pct. genanvendelige. Dermed elimineres den resterende mængde restaffald fra udtjente vindmøller.

Den europæiske vindmølleindustri opfordrer EU til at indføre et forbud mod deponi af vindmøllevinger gældende fra 2025. I stedet skal vindmøllevinger genbruges, genanvendes eller nyttiggøres. Indtil det sker vil mange af de møllevinger, der tidligere blev deponeret blive fragtet til Tyskland. Her vil vingematerialet blive varmet op i store roterovne, hvorved  bindemidlet fjernes, og der udvindes bl.a. carbon og silicium, der kan indgå i nye produkter. Silicium anvendes bl.a. i cementproduktion.

Indtil virksomhederne og forskningen har de nye genanvendelige modeller klar til markedet, kan møllevinger  deponeres. Men dette vil gradvis blive mindre og mindre frem mod 2025, hvor vindmøllebranchen som nævnt håber, at EU har indført et forbud mod deponi af vindmøllevinger.

Data fra Dansk Affaldsforening

  • I 2017 blev der nedtaget omkring 800 ton vindmøllevinger i Danmark, hvoraf en stor del formentlig er deponeret. Derudover er andre vinger er brugt til andre formål, som støjskærme, samt til eksport.
  • Udtjente vindmøllevinger udgør under 1 pct. af det deponerede affald i Danmark i 2017, der var et stort år for nedtagning af vindmøller.
  • I 2017 blev ca. 3 pct. af alt affald i Danmark deponeret – svarende til 407.000 ton. 68 pct. af affaldet blev genanvendt. Den resterende del blev energiudnyttet.

Forskning og udvikling

Ti af de førende virksomheder i vindbranchen arbejder lige nu med støtte fra Innovationsfonden på at skabe grundlag for en kommercialisering af de bæredygtige løsninger til genanvendelse af vindmøllevinger. Det sker med projektet DeComBlades. Også dette projekt ska se på mekanisk neddeling af glasfiberen, pyrolyse og co-processing.

Et helt nyt projekt “Zebra” er netop sat i gang af LM Wind Power. Det står for Zero waste Blade Research. Også her er målet at designe og producere en 100 pct. genanvendelig vindmøllevinge.

En opgørelse fra WindEurope viser, at der i 2025 vil være omkring 66.000 tons udtjente vindmøllevinger i Europa.

Byggesektoren står for 195.000 tons efterfulgt af el- og elektroniksektoren med 112.000 tons og transport- samt marinesektorerne med 88.000 og 70.000 tons.

Ydermere har brancheforeningen WindEurope indgået samarbejder med kemi- og glasfibersektoren for at finde løsninger for genanvendelse af vingerne. Her kan du læse mere om hvor lang tid det tager for en vindmølle at tjene sig selv hjem rent energimæssigt.

Uddybende information