For at nå i mål med 100 pct. genanvendelse, er der brug for forskning. Derfor har vindbranchen gennem flere år deltaget i en række projekter, med netop dette formål. Et af resultaterne af dette arbejde er verdens første eksemplar af en genanvendelig møllevinge hos SiemensGamesa i Aalborg. En ny teknologi gør det muligt at opløse og separere en række komponenter, der indgår i en vindmøllevinge. Materialerne kan herefter genanvendes i andre produkter, der svarer til materialets tekniske egenskaber, fx. kufferter, fladskærms-tv eller inden for produktionen af biler.
Et andet industrisamarbejde med Vestas og danske vidensinstitutioner har vakt opsigt, da de med en ny teknologi for nedbrydning af kompositmaterialer sigter mod en løsning, der gør vindmøllevinger 100 pct. genanvendelige. Dermed elimineres den resterende mængde restaffald fra udtjente vindmøller.
Den europæiske vindmølleindustri opfordrer EU til at indføre et forbud mod deponi af vindmøllevinger gældende fra 2025. I stedet skal vindmøllevinger genbruges, genanvendes eller nyttiggøres. Indtil det sker vil mange af de møllevinger, der tidligere blev deponeret blive fragtet til Tyskland. Her vil vingematerialet blive varmet op i store roterovne, hvorved bindemidlet fjernes, og der udvindes bl.a. carbon og silicium, der kan indgå i nye produkter. Silicium anvendes bl.a. i cementproduktion.
Indtil virksomhederne og forskningen har de nye genanvendelige modeller klar til markedet, kan møllevinger deponeres. Men dette vil gradvis blive mindre og mindre frem mod 2025, hvor vindmøllebranchen som nævnt håber, at EU har indført et forbud mod deponi af vindmøllevinger.