Skip to main content
Tilbage til oversigt

Kan møllevinger genanvendes?

Nye teknologier betyder, at tæt på 100 pct. af en vindmølle kan genanvendes – det sker efter ca. 30 års drift. De første genanvendelige møllevinger er allerede installeret – og i løbet af få år vil de fleste nye møller fra danske mølleproducenter være tæt på 100 pct. genanvendelige, ligesom også udtjente møllevinger vil kunne genanvendes.

Nye møllevinger

Hos Siemens Gamesa er en ny type lim nøglen til genanvendelse af møllevingen. Limen er langt lettere at opløse end hidtil. Den er udviklet i samarbejde med den indiske leverandør Aditya Birla.

– Vindmøllevinger er lavet af kompositter, der primært består af en blanding af træ, resin og glasfibre, der normalt ikke bare kan adskilles. I de genanvendelige vinger har vi introduceret et nyt link i kemiens rygrad, der aktiveres ved hjælp af eddikesyre. Derfor kan vi opløse vingematerialet i løbet af 3-4 timer, til vi står med præcis det samme materiale, som der i sin tid blev placeret i vindmøllevingen, forklarer kemiingeniør Jakob Mænnchen, Siemens Gamesa til Green Power Denmark.

Med denne løsning kan cirka 90 pct. af møllevingerne genanvendes mod tidligere stort set ingenting. Den genanvendelig løsning er klar til brug både til offshore og onshore vindmølleprojekter.

 

Senest har en tysk kunde købt ind på teknologien til en ny vindmøllepark, og der er betydelige forventninger til projektet. Siemens Gamesa fortæller, at de med “RecyclableBlade” har produktionsproces klar til en genanvendelig møllevinge-løsning. Efter en opskalering af produktionen er de første eksemplarer allerede installeret.

Genbrug af udtjente møllevinger

I samarbejde med Teknologisk Institut, Aarhus Universitet o.a. har også Vestas fundet en metode, der gør det muligt at genbruge materialerne i udtjente møllevinger. Når den nye teknologi er implementeret i stor skala, kan gamle epoxybaserede vinger på aktive møller, og vinger, der i dag ligger på lossepladsen, genbruges.

Vestas’ nye løsning er muliggjort af en ny proces, der kemisk kan nedbryde epoxyharpiks til nye materialer. Opdagelsen er et gennembrud for branchen, der har været udsat for kritiske røster, fordi vingeaffaldet ofte ender som skrot på lossepladser. Men det skal være slut nu, fortæller Mie Elholm Birkbak fra Vestas til Green Power Denmark.

–  Vi har fundet en løsning, der gør os i stand til at nedbryde vingematerialerne på en måde, der er så mild, at vi ikke behøver bruge en masse energi på at gøre det, og vi er i fuld gang med at bygge den nødvendige værdikæde til at realisere målet om genanvendelse af udtjent vingemateriale, siger hun.

Teknologien består af to dele. Først bliver kompositmaterialerne skilt ad i glasfiber og epoxy. Herefter bliver epoxyen yderligere neddelt i grundbestanddele, der er af samme kvalitet som de jomfruelige materialer. En proces der kaldes kemisk genanvendelse. Disse bestanddele kan så genanvendes til produktion af nye vindmøllevinger og dermed gøre epoxyen fuldt genanvendelig.

Metoden kræver således ikke en ny tilgang til design og fremstilling. Fremadrettet kan vi nu se gamle epoxy-baserede vinger som en kilde til råmaterialet, siger Lisa Ekstrand, vice president og head of sustainability hos Vestas til Green Power Denmark

Forbud mod deponi

Den europæiske vindmølleindustri opfordrer EU til at indføre et forbud mod deponi af vindmøllevinger gældende fra 2025. Møllevingerne skal i stedet genbruges, genanvendes eller nyttiggøres med de nye metoder. Indtil det sker vil mange af de møllevinger, der tidligere blev deponeret blive fragtet til Tyskland og indgå i bl.a. cementproduktion.

En opgørelse fra WindEurope viser, at der i 2025 vil være omkring 66.000 tons udtjente vindmøllevinger i Europa. Byggesektoren står for deponi af 195.000 tons efterfulgt af el- og elektroniksektoren med 112.000 tons og transport- samt marinesektorerne med 88.000 og 70.000 tons.

Materialepas

Siemens Gamesa, Vestas og LM Wind Power vil fremover udvikle vingepas til deres vindmøllevinger. Det skal give bedre overblik over de anvendte materialer og deres placering i producenternes forskellige vingemodeller.
Den nye fælles standard skal blandt andet gøre det nemmere for genvindingsvirksomheder at håndtere udtjente vindmøllevinger.

Uddybende information