Nye teknologier betyder, at tæt på 100 pct. af en vindmølle kan genanvendes – det sker efter ca. 30 års drift. De første genanvendelige møllevinger er allerede installeret – og i løbet af få år vil de fleste nye møller fra danske mølleproducenter være tæt på 100 pct. genanvendelige, ligesom også udtjente møllevinger vil kunne genanvendes.
Tilbage til oversigt
Kan møllevinger genanvendes?
Nye møllevinger
Hos Siemens Gamesa er en ny type lim nøglen til genanvendelse af møllevingen. Limen er langt lettere at opløse end hidtil. Den er udviklet i samarbejde med den indiske leverandør Aditya Birla.
– Vindmøllevinger er lavet af kompositter, der primært består af en blanding af træ, resin og glasfibre, der normalt ikke bare kan adskilles. I de genanvendelige vinger har vi introduceret et nyt link i kemiens rygrad, der aktiveres ved hjælp af eddikesyre. Derfor kan vi opløse vingematerialet i løbet af 3-4 timer, til vi står med præcis det samme materiale, som der i sin tid blev placeret i vindmøllevingen, forklarer kemiingeniør Jakob Mænnchen, Siemens Gamesa til Green Power Denmark.
Med denne løsning kan cirka 90 pct. af møllevingerne genanvendes mod tidligere stort set ingenting. Den genanvendelig løsning er klar til brug både til offshore og onshore vindmølleprojekter.
Senest har en tysk kunde købt ind på teknologien til en ny vindmøllepark, og der er betydelige forventninger til projektet. Siemens Gamesa fortæller, at de med “RecyclableBlade” har produktionsproces klar til en genanvendelig møllevinge-løsning. Efter en opskalering af produktionen er de første eksemplarer allerede installeret.
Genbrug af udtjente møllevinger
Et samarbejde med Teknologisk Institut, Aarhus Universitet o.a. har fundet en metode, der gør det muligt at genbruge materialerne i udtjente møllevinger. Når den nye teknologi er implementeret i stor skala, kan gamle epoxybaserede vinger på aktive møller, og vinger, der i dag ligger på lossepladsen, genbruges.
Løsningen er muliggjort af en ny proces, der kemisk kan nedbryder epoxyharpiks til nye materialer. Opdagelsen er et gennembrud for branchen, der har været udsat for kritiske røster, fordi vingeaffaldet ofte ender som skrot på lossepladser.
Teknologien består af to dele. Først bliver kompositmaterialerne skilt ad i glasfiber og epoxy. Herefter bliver epoxyen yderligere neddelt i grundbestanddele, der er af samme kvalitet som de jomfruelige materialer. En proces der kaldes kemisk genanvendelse. Disse bestanddele kan så genanvendes til produktion af nye vindmøllevinger og dermed gøre epoxyen fuldt genanvendelig.
Metoden kræver således ikke en ny tilgang til design og fremstilling. Fremadrettet kan gamle epoxy-baserede vinger bruges som en kilde til råmaterialet.
Forbud mod deponi
En opgørelse fra WindEurope viser, at der i 2025 vil være omkring 66.000 tons udtjente vindmøllevinger i Europa. Med de nye teknologiske landvindinger beskrevet ovenfor vil materialerne fra disse vinger kunne genanvendes.
Byggesektoren står for 195.000 tons deponi efterfulgt af el- og elektroniksektoren med 112.000 tons deponi samt transport- og marinesektorerne med 88.000 og 70.000 tons deponi.
Vingeproduktion
Producenterne vil fremover udvikle såkaldte “vingepas” til deres møllevinger. Det skal give bedre overblik over de anvendte materialer og deres placering i producenternes forskellige vingemodeller.
Den nye fælles standard skal blandt andet gøre det nemmere for genvindingsvirksomheder at håndtere udtjente vindmøllevinger.
Uddybende information
Genbrug af vinger: RycycleBlades
Energy Supply: Møllegigant dropper deponi af vinger
State of green: Turning Decomissioned Wind Blades into Noise Screens
Miljøskærm: Fra vindmølle til støjskærm
Innovationsfonden: Decomblades – kommercialisering af bæredygtige løsninger vedr. møllevinger