Det korte svar er: Nej, der er ingen videnskabelig dokumentation for, at vindmøllestøj påvirker menneskers helbred. Netop det er hovedkonklusionen på de seriøse forskningspublikationer, som har analyseret en potentiel sammenhæng mellem vindmøllestøj og helbredsrelaterede følgevirkninger.

I 2014 og 2015 blev der publiceret fire videnskabelige undersøgelser – alle ”peer reviewed” og dermed godkendt af de internationale faglige kolleger.

De tre af de fire undersøgelser er rent teoretiske studier. De er udgivet af forskere fra henholdsvis Massachusetts Institute of Technology i USA samt de danske forskere, der kommer fra henholdsvis Syddansk Universitet og Københavns Universitet.

Ud fra lidt forskellige tilgange gennemgås i disse undersøgelser den eksisterende forsknings- litteratur med henblik på at vurdere, om der er videnskabelig dokumentation for en sammenhæng mellem vindmøllestøj og helbredsrelaterede følgevirkninger. Alle tre studier konkluderer uafhængigt af hinanden, at det ikke er tilfældet, men at der blot er dokumentation for en sammenhæng mellem støjniveau og oplevede genevirkninger.

Den fjerde undersøgelse er en stor epidemiologisk undersøgelse, som er gennemført for det canadiske sundhedsministerium, og som omfatter 1.238 vindmøllenaboer i 18 udvalgte vindmølleparker i to canadiske provinser. I denne undersøgelse har man analyseret følgende informationer:

• Selvrapporterede oplysninger fra deltagerne om egen helbredstilstand, oplevede genevirkninger fra vindmøllerne mv.
• Objektive målinger af deltagernes blodtryk, hvilepuls, søvnmønster samt graden af kortisol i håret (stressindikator).
• Kontrolmålinger af støjniveauet ved deltagernes boliger.

En undersøgelse fra Syddansk Universitet (2016) har kigget nærmere på, om det er korrekt, når vindmøllenaboer påstår, at vindmøllestøj påvirker deres helbred negativt. I undersøgelsen indgår personer fra 454 naboejendomme til vindmøller i Danmark. De afgav personlige oplysninger om reaktioner på påvirkninger fra nærmiljøet: luft og
lyd f.eks. fra landbruget, symptomer, etc. Svarene blev indhentet uden, at det blev oplyst, at undersøgelsen havde noget med vindmøller at gøre – et såkaldt ”blind questionnaire”.

Forskerne kunne konstatere, at der var ”ikke et signifikant forhold mellem beboelsesnærhed til vindmøller og symptomer”. Forklaringen på de påståede vindmøllesymptomer viste sig med andre ord at være langt mere nuancerede, og kan skyldes andre faktorer i lokalområdet end påvirkningen fra vindmøller. Det hedder i undersøgelsen, at vindmøllesymptomer, der er rapporteret i andre undersøgelser, kan skyldes forudindtagethed mod vindmøller.

De nærmere detaljer om undersøgelsen kan læses her.

Kræftens Bekæmpelse offentliggjorde i 2019 på initiativ af Folketinget en omfattende registerundersøgelse, der undersøger en potentiel sammenhæng mellem støj fra vindmøller og hjertekarlidelser, depression, højt blodtryk, søvnforstyrrelser, diabetes og lav fødselsvægt.

Undersøgelsen ændrede ikke Sundhedsstyrelsens vurdering af, at der ikke er fundet belæg for en sammenhæng mellem vindmøllestøj og negative helbredseffekter. Læs uddybende om registerundersøgelsen her – eller på de følgende sider.

VidenOmVind: Information om helbredsundersøgelsen fra Kræftens Bekæmpelse
Miljøstyrelsen: Støj fra vindmøller
Undersøgelse fra Syddansk Universitet: ”Wind turbines and idiopathic symptoms: The confounding effect of concurrent environmental exposures”