Landvind leverer sammen med sol i dag den billigste energi i Danmark, herunder billigere end el produceret på fossile kraftværker. Dertil kommer, at prisbegninger for brugen af den fossile energi normalt ikke medtager de afledte negative effekter på mennesker, miljø og klima.
Tilbage til oversigt
Hvad er prisen for el fra vindmøller på land og hav?
Prisen på landvind og havvind
I takt med at prisen på grøn strøm fra havmøller er faldet betragteligt i de seneste år, er prisforskellen til landvind blevet mindre. Men beregner man alle direkte og indirekte levetidsomkostninger, så er der fortsat forskel i landmøllernes favør. Den seneste LCOE-beregning (Levelized Cost of Energy) fra Energistyrelsen viser, at landvind frem mod 2030 er mindst 30 pct. billigere end havvind.
Derudover tæller det på positivsiden, at landmøller produceres på fabrikker i Danmark. Dette bidrager økonomisk til samfundet i kraft af job og omsætning, ligesom de kommende power-to-x anlæg, der vil blive etableret rundt om i landet. For kommuner er det endvidere vigtigt at have en stor egenproduktion af vedvarende energi for at kunne tiltrække nye grønne virksomheder og dermed bidrage til udvikling af kommunen. Mange kommuner bruger tillige vindmølleprojekter på land til at få ”ryddet op” i ubeboede ejendomme i projektområderne
Frem mod 2030 er landvind mindst 30 pct. billigere end havvind. LCOE-beregningen vedligeholdes løbende og opdateres med relevante priser og omkostninger fra Energistyrelsens teknologikatalog. Klik for større.
Tilskud og medejerskab
Vindmøller på land har de facto været støttefri i de sidste par år, og for vindmøller på havet ses en tilsvarende udvikling. Ved seneste udbud for havmølleparken Thor endte CFD-udbuddet med en pris på kun 0,01 øre/kWh. Det betyder, at parken ikke vil modtage støtte, men betaler til gengæld samlet 2,8 mia kr. til staten i møllernes levetid for adgang til havarealet.
Regeringen ønsker fremadrettet en form for betaling for adgang til opstilling af vindmøller på de danske havarealer. Derudover har Folketinget indgået en aftale om, at kommende udbud af havvindmøller skal ske med et statsligt medejerskab på 20 pct.
– Vi kan nu endelig give markedet grønt lys til udbygningen af potentielt 14 gigawatt havvind eller mere – og de fleste af dem vil staten og danskerne for første gang blive medejere af og dermed få en andel af de faktiske indtægter fra havvinden. Det udtaler klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard i en pressemeddelelse.
VE er vigtigt for kommunerne
For kommuner er det endvidere vigtigt at have en stor egenproduktion af vedvarende energi for at kunne tiltrække nye grønne virksomheder og dermed bidrage til udvikling af kommunen. Mange kommuner bruger tillige vindmølleprojekter på land til at få ”ryddet op” i ubeboede ejendomme i projektområderne.
Kommuner, der opstiller landvind, modtager endvidere 125.000 pr. MW i statsligt bidrag fra ”Grøn Pulje”. Det sker for at fremme opstillingen af vedvarende energi i Danmark.
Ingen støtte
I 2020 så vi de første landvindprojekter gennemført uden tilskud. Det forventes, at dette vil være standarden fremadrettet. Nye VE-anlæg er i stedet blevet pålagt at afholde en større del af de omkostninger i elnettet, som VE-anlæggene giver anledning til.
Dertil kommer, at kommuner, der opstiller landvind, modtager 125.000 pr. MW i bidrag fra ”Grøn Pulje”, ligesom der er forskellige såkaldte VE-ordninger for naboer til VE-anlæg. Støtten gives for at fremme opstillingen af vedvarende energi i Danmark, og betales for størstedelen af opstillerne af VE-anlæggene.
Grundet de økonomiske forhold og usikkerhed om indfødningstariffer, forventes der kun opsat få vindmøller på land i Danmark i 2023. Til gengæld forventes der herefter en stor stigning i udbygningen med VE på land.
Møllen herover er en 7 MW vindmølle. Den står på Thyborøn Sydhavn og producerer hvad der svarer til ca. 8.500 husstandes årlige forbrug af el. Læs mere her.