Det kommer næppe som en overraskelse for de fleste danskere, at 2018 blev et af de varmeste år, som nogensinde er registreret på kloden. Samtidig var det fjerde år i træk med exceptionelt varmt vejr.
Den globale gennemsnitstemperatur endte på 14,7 grader Celsius. Det var 0,2 grader koldere end 2016, som er det varmeste år, vi har registreret. Det viser de nyeste data fra Copernicus Climate Change Service (CS3).
Klimaekspert Jesper Theilgaard, siger til dr.dk, at man dog ikke skal se nedgangen på de 0,2 grader som et tegn på, at vi nu er på vej ind i en koldere periode.
El Niño
– Grunden til at 2018 har været lidt koldere relativt set er, at der i 2016 var en meget kraftig El Niño, der fik den globale temperatur til at stige, siger han.
– Og derfor er det naturligt, at temperaturen falder efter sådan et år. Det vidste vi godt ville ske.
– Dramatiske klimahændelser, som den varme og tørre sommer i det meste af Europa og stigende temperaturer i Arktis, er alarmerende tegn for os alle. Kun ved at kombinere vores indsats kan vi gøre en forskel og sikre vores planet til fremtidige generationer, står der i rapporten.
I følge satellitobservationer så er det ikke kun temperaturen på kloden, der stiger, det gør også mængden af CO2 i atmosfæren. Faktisk er den steget mere end i 2017, og jo mere CO2, der er i atmosfæren, des varmere bliver der, og jo CO2 opsuges af verdenshavene, som langsomt forsures med katastrofale konsekvenser for dyre og planteliv.
Om et år når vi 2020 hvor Paris-aftalen træder i kraft. Så landene har travlt, mener Jesper Theilgaard.
– Vi kan ikke lade det stå til. Der skal nye teknologier, nye investeringer og implementering af grøn energi til, siger han.
– Det kommer ikke af sig selv. Det er hårdt arbejde, vi går i gang med.
Læs pressemeddelelsen fra fra Copernicus Climate Change Service (CS3) her.