Skip to main content
2017

”Clean coal” forurener 10 gange så meget som vind og sol

By 18/12/2017april 13th, 2020No Comments

Det er i dag muligt at ”fange” og lagre 90 % af den CO2, der fremkommer ved afbrænding af kul. På trods af dette, så udleder kulkraftværker stadig 10 gange så meget CO2 som vind- og solenergi, viser ny forskning.

 

Begrebet ”clean coal” nævnes oftere og oftere i den offentlige debat. Ikke mindst i USA hvor Trump regeringen har promoveret den nye version af kulkraftværker som redningen for både klimaet og de skrantende kulminer.

 

Nu har en gruppe af internationale forskere ifølge dr.dk kigget nærmere på sagen. De har sammenlignet CO2-udledningen fra biomasse, kul, gas, vandkraft, atom-kraft, vind- og solenergi i de forskellige energiformers livscyklus.

 

Konklusionen af forskningen er klar.

– Der findes ikke kul, som er fuldstændig klimavenligt. Selvom man kan reducere CO2-udslippet med 90 procent ved fange CO2 fra kulkraftværker, vil man forsat have en stor indirekte udledning af drivhusgasser, siger Gunnar Luderer, som er energisystemsanalytiker og medforfatter på undersøgelsen. Han fortsætter:

– Hvis man vil holde den globale opvarmning under 2 grader, så er det nødvendigt at have så godt som CO2-neutral energi, hvilket umuliggør, at kulkraft kan være en væsentlig del af fremtidens energi. Selv hvis man kan opfange CO2’en.

 

– Nogle kritikere har argumenteret for, at vedvarende energi kommer med stor udledning af skjulte drivhusgasser, der kunne ødelægge fordelene for klimaet. Vores studie har vist, at det ikke passer, siger Gunnar Luderer.

 

Læs hele artiklen på dr.dk

 

Læs hele rapporten i det videnskabelige tidskrift Nature Energy