Hvis Danmark skal nå i mål med en firdobling af VE-produktionen på land, skal vi i langt højere grad gøre brug af EU´s undtagelsesbestemmelser ift. naturbeskyttelse. Sådan lyder det ofte i den danske debat. i juridiske termer hedder det, at man skal gøre brug af fravigelsesbestemmelsen i Habitatdirektivet art. 16. Men hvor meget bruger Danmark egentlig undtagelsesmuligheden ift. andre EU-lande og hvorfor?
På VidenOmVind´s nyligt afholdte Info & Partnermøde i Horsens fremlagde Michael Tophøj Sørensen, lektor ved Institut for Bæredygtighed og Planlægning, Aalborg Universitet en opgørelse, der viser, at Danmark ligger i den absolutte bund i Europa, når det gælder brug af undtagelsesbestemmelsen.
Mens Danmark kun gjorde brug af undtagelsesbestemmelser i 17 tilfælde fraveg Tyskland det i samme periode i 2.645 tilfælde, Polen i 12.081 tilfælde og UK topper listen med brug af undtagelsesbestemmelser i 15.603 tilfælde.
Michael Tophøj Sørensen gjorde opmærksom på, at ”Hvis der ikke findes nogen anden brugbar løsning, og fravigelsen ikke hindrer opretholdelse af den pågældende bestands bevaringsstatus i dens naturlige udbredelsesområde, kan medlemsstaterne fravige bestemmelserne i artikel 12″.
– Så hvorfor ikke også anvende muligheden for fravigelse lidt mere i Danmark mhp. flere VE-anlæg på land, spurgte Michael Tophøj Sørensen retorisk?
Svar fra en erfaren planlægger
VidenOmVind bad den erfarne planlægger, landinspektør Ole Gregor svare på spørgsmålet. Ole Gregor har gennem de sidste mange år har skrevet om emnet: hvorfor anvender vi ikke undtagelsesbestemmelserne i habitat og vandramme direktivet langt mere herhjemme? Hans svar lyder:
– Det er historisk betinget, at holdningen hos ledende politikere og embedsmænd igennem mange år har været, at EU-retten ikke betyder noget, da Danmark har “verdens bedste miljølovgivning”. Det er ikke blevet bedre af, at Miljøstyrelsen så sent som i 2019 udarbejdede et udkast til vejledning om miljøvurdering af projekter. Vejledningen blev senere underkendt via afgørelser ved EU domstolen.
Det andet er, at Miljøstyrelsen har et “brand”, de passer godt på, og derfor ikke agerer før, der er konsensus om, hvad løsningerne er. Den manglende forståelse af EU retten og den manglende vilje til at træffe afgørelser har medført, at der længe har været et klart signal fra Miljøstyrelsen om, at de ikke var indstillet på at anvende undtagelserne. Det holder ikke i længden, men undtagelserne er nu alligevel kun anvendt i meget begrænset omfang – og langt mindre end i andre lande.
Der er desuden meget lang sagsbehandlingstid og store krav til materialet, der skal indsendes – det opleves af bygherre samt kommuner som om, at man bruger det til at forhindre anvendelsen. I Tyskland, hvor man er ved at sætte turbo på den grønne omstilling, anvender man undtagelserne langt mere og det bør vi også gøre herhjemme – især når det reviderede VE direktiv direkte nævner at VE anlæg opfylder den vigtige betingelse om at projekterne er samfundsmæssigt nødvendige, skriver Ole Gregor til VidenOmVind.
Danmark vs Holland
I et speciale fra Aalborg Universitet, 2023*, er fire kandidatstuderende dykket ned i detaljerne bag Danmarks meget begrænsede brug af undtagelsesbestemmelserne. De konstaterer, at Danmark i perioden 2019 til 2020 har gjort brug af undtagelsesbestemmelserne 8 gange, hvorimod tallene for Holland i samme periode 1.962 gange.
EU skal i hvert enkelt tilfælde godkende medlemslandes brug af undtagelsesbestemmelsen. Af EU´s opgørelse i specialet fra AAU fremgår det, at syv ud af otte årsager til Danmarks anvendelse af fravigelsesbestemmelsen var med forskning og undervisning som formål, og dermed betingelsen anført i Habitatdirektivets art. 16(1)(d). Den sidste fravigelse er indrømmet af hensyn til den offentlige sundhed og sikkerhed eller andre bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, svarende til Habitatdirektivets art. 16(1)(c).
Sammenstillet med Holland er langt størstedelen af deres fravigelser indrømmet med betingelsen i Habitatdirektivets art. 16(1)(c), altså af hensyn til den offentlige sundhed eller væsentlige samfundsinteresser. De flest tilfælde hvor Danmark har indrømmet fravigelser har været ifm. med “forsætlig indfangning af arter med henblik på midlertidigt eller permanent fangenskab eller øjeblikkelig frigivelse i uskadt tilstand”. Dette varierer en del fra Hollands indberetninger, hvor en stor procentdel af fravigelserne er indrømmet med henblik på tilladelse til enten “beskadigelse eller ødelæggelse af yngle og rasteområder eller forsætlig forstyrrelse af arter, særdeles i perioder hvor de yngler”.
VE-projekter og untagelsesbestemelser
I et komparativt studie af fire EU-medlemslande og Storbritannien omhandlede vedvarende energiprojekter og bilag IV-arter fremgår det i følge specialet fra AAU, at Holland anvender fravigelsesbestemmelsen i forbindelse med VE-projekter, da projekterne i Holland anses som værende en væsentlig samfundsinteresse og derved opfylder betingelsen i Habitatdirektivets art. 16(1).
Det kan heraf udledes, at Holland allerede forinden vedtagelsen af Nødretsforordningen havde kategoriseret VE-projekter som værende en væsentlig samfundsinteresse. De fire specialestuderende skriver, at dette kan tolkes som en indikation på, at Holland har en anden tilgang og praksis i forhold til tilladelsen af vedvarende energiprojekter.
Til trods for at VE-projekter nu gennem Nødretsforordningen kategoriseres som en væsentlig samfundsinteresse, har Miljøstyrelsen i Danmark endnu ikke tildelt fravigelse med henvisning til Nødretsforordningen. Danmarks fortsatte tilbageholdenhed til at anvende fravigelser kan derved formodes at bunde i principielle årsager, hedder det.
De fire specialestuderende konkluderer, at det må på baggrund af sammenstillingen mellem Danmark og Holland konstateres, at Danmark er væsentligt mere tilbageholdende med at anvende fravigelser. Denne tilbageholdenhed kan udspringe af, at der i danske lovforarbejder beskrives, at ”eventuelle ønsker om at beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder eller forstyrre arter forsætligt vil kræve en dispensation, som kun sjældent vil kunne opnås”. På baggrund af ordlyden lægges op til, at fravigelser i dansk praksis kun skal anvendes i yderst nødvendige situationer, samt at de sjældent gives.
Trods EU-Kommissionen [2021] i vejledningen til Habitatdirektivet art. 16(1) påpeger, at en fravigelse skal være sidste udvej, så kan det forekomme som en konservativ og pligtopfyldende regelfortolkning af Danmark og de danske myndigheder, at fravigelsesmuligheden beskrives som en sjældenhed, konkluderes det i kandidatopgaven.
Kandidatopgaven kan læses her.
Kilder:
Tabel 4: Number of derogations…….
Læs hele rapporten her.
*Hvorfor er det tilsyneladende vanskeligt at opna en firedobling af vedvarende energi pa land inden 2030? Den retlige håndtering af beskyttelsen af Habitatdirektivets bilag IV-arter. Kandidatspeciale, Aalborg Universitet, Surveying, Planning and Land Management. Den 2. juni 2023: Alberte Sloth Olesen, Lise Børsting Aagaard & Michala Brandt Pedersen. Vejleder på specialet: Michael Tophøj Sørensen.