Skip to main content
2016

Holland: Ja, til at lukke de kulfyrede kraftværker i 2030

By 03/10/2016april 14th, 2020No Comments

En afstemning i det hollandske parlament kræver lukning af de kulfyrede kraftværker i landet senest i 2030. Det skriver The Guardian. Afstemningen blev afholdt i forbindelse med parlamentets diskussion af, hvordan den opfylder sine forpligtelser i forhold til klimaaftalen i Paris. Selv om afstemningen kun var vejledende, så melder både De Liberale og Labour, at de vil presse på for en hurtig gennemførelse af beslutningen.

 

Det liberale medlem af parlamentet, vice præsident Stientje van Veldhoven, siger til The Guardian: “Lukning af store kulkraftværker – også de som for nylig blev åbnet – er langt den mest omkostningseffektive måde at nå målene i Paris-aftalen på. Alle lande bliver nødt til at træffe sådanne vidtrækkende beslutninger. Vi kan ikke fortsætte med at bruge kul som den billigste energikilde, når det er den dyreste set fra et klimaperspektiv”

 

Sidste år beordrede en domstol i Holland premierminister Mark Rutte og hans regering til at skære CO2 emissionerne med en fjerdedel senest i 2020. Det skete med henvisning til alvoren i ​​den globale opvarmning, som Holland har anerkendt i internationale traktater.

 

Dennis van Berkel, advokat for Urgenda, der bragte sagen op, beskrev afstemningen som “et enormt spring for klimapolitikken i Holland”.

Landets centrum-højre koalitionsregering forfølger en tosporet strategi i sagen. De agter at appellere afgørelsen til landets højesteret, mens de samtidig forbereder en klimapakke til begyndelsen af ​​november.

 

Læs hele artiklen fra The Guardian her.