Folketingets beslutning om at reducere Danmarks udledning af drivhusgasser betyder, at vi i årene frem skal øge vores produktion af vedvarende energi drastisk. Og eftersom vindenergi bliver en af de bærende energikilder, så skal vi rejse mange nye vindmøller både på land og hav.
I læserindlæg i aviserne og i opslag på de sociale medier bliver det ofte fremført, at alle nye vindmøller blot kan opstilles på havet. Men så enkelt kan udfordringerne med mere vindenergi ikke løses. Hvis vi forestiller os, at vi rent faktisk flyttede alle nye vindmøller ud på havet, så ville vi få store udfordringer.
Nordsøen
Hvis en stor del af Danmarks vindmøller samles i Nordsøen, vil det skabe meget store udsving i elproduktionen. Helt konkret vil der ske et voldsomt dyk i produktionen af strøm, når et blæsevejr aftager. Det samme vil ske hvis en storm bliver kraftigere end antaget og møllerne må stoppe, eller hvis der opstår kabelfejl. I de situationer er der brug for, at andre elproducerende enheder herunder vindmøller andre steder end i Nordsøen kan tage over. Det er her møllerne på land kommer ind i billedet.
Når et blæsevejr fra vest i dag mister pusten i Nordsøen, bevæger det sig ind over land og afgiver energi til de ca. 4.300 vindmøller, der i mindre parker er spredt ud over hele Danmark. På den måde er de mange og spredte landmøller med til at sikre, at der også er strøm i stikkontakterne, når blæsten har sluppet sit tag i de mange havmøller i Nordsøen.
Mindre udgift
Vindmøller på land har tillige den fordel, at de minimerer udgiften til transport af strøm og netudbygning. Det giver nemlig god mening samfundsøkonomisk at placere anlæg for vind- og solenergi tæt på forbrugerne på land. Og dette gælder i særlig grad omkring de større byer.
Lidt firkantet sagt kan man sige, at havmøller leverer en vigtig og stor volumen af vindenergi, men langt fra forbrugerne. En ensidig udbygning af vindenergi på havet vil derfor som oftest indebære øgede udgifter til udbygning af elnettet til transport af strøm og balancering af elsystemet.
Land og hav
Vindmøller på land producerer i gennemsnit lidt mindre strøm end vindmøller på havet, men deres spredte placering tættere på forbrugerne og tæt på koblingspunkter til elnettet indebærer færre udgifter til netudbygning og dermed lavere tariffer for forbrugerne og en samfundsøkonomisk billigere grøn omstilling.
I en nær fremtid, hvor den største del af vores energiforbrug til el, varme og transport er grøn strøm, er der behov for meget mere vindenergi. Derfor lægges der i Danmarks energipolitik op til et samspil mellem havvind og landvind. Ikke et enten eller.
Priser
I analysen ”Fremtidens vedvarende energi” har Klimarådet opgjort priserne for landvind, havvind og solceller i 2030. Analysen har indregnet alle omkostninger, der er forbundet med anlæggene i hele deres levetid. Klimarådet når frem til, at landvind i 2030 vil være ca. 30 % billigere end henholdsvis solceller og havvind.
Klimarådets vurdering af prisen på landvind, havvind og solceller i 2030:
Areal
Det hører også det med til historien, at flere og flere landmøller i årene frem vil blive rejst og drevet helt uden nogen form for statsligt tilskud. Endvidere giver de nye VE-ordninger mulighed for, at vindmøllenaboer kan få udbetalt en årlig bonus, ligesom det er åbnet op for en salgsoptionsordning.
Derudover tæller det på plussiden, at vindmøller på land lægger beslag på et relativt lille areal i forhold til f.eks. solenergi. En opgørelse fra VidenOmVind viser, at det kræver ca. 34 gange så meget areal på land at producere en kilowatt-time på sol fremfor vind.
Der er således mange gode grunde til fortsat at opstille vindmøller på land i Danmark.