Skip to main content
2018

Internationalt forskerhold: To-graders målet er slet ikke tilstrækkeligt

By 13/08/2018april 13th, 2020No Comments

– Vi ved faktisk ikke, om det er muligt at begrænse temperaturstigningen til to grader som aftalt på Paris-topmødet.

 

Ordene kommer fra klimaforsker og professor Katherine Richardson fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima ved Københavns Universitet. Hun deltager i et internationalt forskerhold fra en række universiteter rundt om i verden, som netop har udgivet en artikel om det galoperende klima i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences. Det fremgår af dr.dk.

 

En stoppelig proces

I artiklen skriver forskerne, at vi på det tidspunkt allerede vil have skubbet til den første dominobrik og sat gang i en ustoppelig proces mod et meget varmere klima, og det vil gøre store dele af kloden ubeboelige, siger Kathrine Richardson til dr.dk. I rapporten konkluderes det, at det kan på længere sigt medføre temperaturstigninger på 4-5 grader og en vandstand, der er 10-60 meter højere end nu.

 

– Den menneskeskabte globale opvarmning kan starte en række naturlige “feedback-effekter”, som medfører yderligere opvarmning af Jorden – selv hvis vi stopper CO2-udledningen.

Forskerne konkluderer, at det globale samfunds ageren i det kommende årti eller to får afgørende indflydelse på kloden de næste 10.000 til 100.000 år.

Læs hele artiklen på dr.dk her.