Skip to main content
2021

Når vejr og vind bestemmer

By 04/02/2021No Comments

Vind leverer en stor del af vores strøm. Det har vi indrettet vores elsytem på, og derfor er vindmøller nogle gange stoppet selv i blæsevejr.  

Indlæg i Dagbladet har udtrykt forundring over, at vindmøller ind i mellem står stille i blæsevejr. Ja, flere læserindlæg har endda set det, som et argument for, at vi har for mange vindmøller eller, der ikke er brug for flere. Men helt så enkelt er det ikke. Stop af vindmøller handler dybest set om, at vores elsystem er indrettet, så vind – når den er til stede – kan og skal levere en stor del af den strøm, vi har brug for, når vi har brug for den.

Ligesom fossil elproduktion, så kræver et elsystem på vindenergi, at der – trods store udsving – hele tiden er balance mellem produktion og forbrug. Det er derfor man kan opleve, at vindmøller ind i mellem kan være stoppet – selv i blæsevejr. Det sker når forbruget af strøm er for lille, blæsten er for stærk, eller der er forhold i vores nabolande, som giver ubalance i det store sammenhængende europæiske elsystem, vi er en del af.  

Balance

Tidligere balancerede vi elsystemet ved at hælde mere eller mindre kul i kedlerne. I dag leverer vindmøllerne en betydelig del af balanceringen af elsystemet, simpelthen fordi møllerne står for en stor del af elproduktionen.

I tilfælde af vindstille træder andre energikilder til – eller vi importerer strøm fra nabolande. Men derudover producerer vindmøller strøm, når markedet efterspørger det. Præcis som andre energiproducerende anlæg.

Prøv at spørge Herningværket og Nordjyllandsværket hvor meget de kører i sommerhalvåret – eller hold øje med deres skorstene. Man vil hurtigt opdage, at der er lange perioder, hvor de er røgfri, hvor værkerne ikke er i brug eller kører i stærk reduceret drift.

Hvorfor nu det? Jo, det handler om, at kraftvarmeværkerne ligesom vindmøller naturligvis kun producerer, når der brug for det. Men er der så overkapacitet i vores elsystem? Nej, men vi kræver, at der altid er strøm i stikkontakten uanset meget store udsving i vores forbrug fra time til time, fra dag til dag og fra årstid til årstid.

Ubalance

Når en vindmølle står stille i blæsevejr, så skyldes det sandsynligvis, at der i tidspunktet er en ubalance mellem elforbruget og elproduktionen – i det danske elsystem eller i det regionale elsystem vi er en del af. Vindmøllen har med sit stop bidraget til at skabe balance i elsystemet, og det er nødvendigt af hensyn til forsyningssikkerheden.

Dette må ikke forveksles med, at der er for mange vindmøller i Danmark, eller ikke er brug for flere. I langt de fleste af årets andre timer er der brug for al den vindenergi, vi kan producere og mere til. Derudover er det planen, at vores varmesektor skal være fri af fossile brændsler senest i 2030 – senere gælder det vores transportsektor. Derfor er der brug for flere vindmøller ikke færre.

Vore nabolande

I det europæisk elnet er ambitionen, at energien skal kunne flyde frit mellem landene. Det betyder, at hvis der pga. kraftig blæst er for meget strøm på f.eks. det tyske el-marked, så kan danske mølleejere i en periode blive bedt om at standse møller og reducere eksporten af dansk strøm til Tyskland.

Nogle gange sker standsningen automatisk fordi vindmølleejerne finder markedsprisen for strøm i Nordeuropa for lavt til, at det kan betale sig at lade møllerne køre. Andre gange – typisk når elprisen i Tyskland er en del højere end i Danmark – betaler tyskerne danske vindmølleejere for at stoppe deres produktion af strøm. Dermed hjælper de tyskerne med at skabe balance i deres elnet.

Omvendt kan vi i situationer med lidt vind i Danmark, nyde godt af det europæiske elnet ved at importere strøm fra vore nabolande – og dermed skabe balance i vores elnet.

Elektrificering

Målet er naturligvis at minimere antallet af timer, hvor vindmøller står stille. Det vil ske i takt med, at elsystemet bliver fleksibelt og vi bruger el til flere og flere ting. Udover varme vil de øgede mængder af vindenergi i stigende omfang blive brugt til produktion af brint og grønne brændstoffer, som inden 2050 skal erstatte de store mængder af benzin og diesel, vi i dag bruger i lastbiler, tog, skibe og fly.

Omstillingen af vores energisystem er således en stor og omfattende øvelse, som kræver tid – og tålmodighed.

Anton Gammelgaard
VidenOmVind
Marselisborg Havnevej 22
8000 Aarhus C