Landvind leverer sammen med solceller i dag den billigste energi i Danmark, herunder billigere end el produceret på fossile kraftværker. Dertil kommer, at prisbegninger for brugen af den fossile energi normalt ikke medtager de afledte negative effekter på mennesker, miljø og klima.
Tilbage til oversigt
Hvad er prisen for el fra vindmøller på land og hav?
Prisen på landvind og havvind
I takt med at prisen på grøn strøm fra havmøller er faldet betragteligt i de seneste år, er prisforskellen til landvind blevet mindre. Men beregner man alle direkte og indirekte levetidsomkostninger, så er der fortsat forskel i landmøllernes favør. Den seneste LCOE-beregning (Levelized Cost of Energy) fra Energistyrelsen viser, at landvind frem mod 2030 er mindst 30 pct. billigere end havvind.
Derudover tæller det på positivsiden, at landmøller produceres på fabrikker i Danmark. Dette bidrager økonomisk til samfundet i kraft af job og omsætning, ligesom de kommende power-to-x anlæg, der vil blive etableret rundt om i landet. For kommuner er det endvidere vigtigt at have en stor egenproduktion af vedvarende energi for at kunne tiltrække nye grønne virksomheder og dermed bidrage til udvikling af kommunen. Mange kommuner bruger tillige vindmølleprojekter på land til at få ”ryddet op” i ubeboede ejendomme i projektområderne
Frem mod 2030 er landvind mindst 30 pct. billigere end havvind. LCOE-beregningen vedligeholdes løbende og opdateres med relevante priser og omkostninger fra Energistyrelsens teknologikatalog. Klik for større.
Tilskud og medejerskab
Vindmøller på land har de facto været støttefri i de sidste par år, og for vindmøller på havet ses en tilsvarende udvikling. Ved seneste udbud for havmølleparken Thor endte CFD-udbuddet med en pris på kun 0,01 øre/kWh. Det betyder, at parken ikke vil modtage støtte, men betaler til gengæld samlet 2,8 mia kr. til staten i møllernes levetid for adgang til havarealet.
Regeringen ønsker fremadrettet en form for betaling for adgang til opstilling af vindmøller på de danske havarealer. Derudover har Folketinget indgået en aftale om, at kommende udbud af havvindmøller skal ske med et statsligt medejerskab på 20 pct.
– Vi kan nu endelig give markedet grønt lys til udbygningen af potentielt 14 gigawatt havvind eller mere – og de fleste af dem vil staten og danskerne for første gang blive medejere af og dermed få en andel af de faktiske indtægter fra havvinden. Det udtaler klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard i en pressemeddelelse i 2023.
VE er vigtigt for kommunerne
For kommuner er det endvidere vigtigt at have en stor egenproduktion af vedvarende energi for at kunne tiltrække nye grønne virksomheder og dermed bidrage til udvikling af kommunen. Mange kommuner bruger tillige vindmølleprojekter på land til at få ”ryddet op” i ubeboede ejendomme i projektområderne.
Kommuner, der opstiller landvind, modtager endvidere en engangsbetaling på 313.000 pr. MW i bidrag. Beløbet betales af opstilleren og benævnes ”Grøn Pulje”. Det sker for at fremme opstillingen af vedvarende energi i Danmark. Læs om VE-ordninger herunder “Grøn Pulje” her.
Ingen støtte
I stedet for støtte er nye landvindprojekter blevet pålagt at afholde en meget større del af de omkostninger i elnettet, som VE-anlæggene giver anledning til. Dertil kommer, at kommuner, der opstiller landvind, modtager 313.000 kr. pr. MW fra ”Grøn Pulje”, ligesom der er andre VE-ordninger for naboer til VE-anlæg. Bidragene sker for at fremme opstillingen af vedvarende energi i Danmark og betales for størstedelen af opstillerne af VE-anlæggene.
Grundet de økonomiske forhold og manglende netudbygning forventes der kun opsat ca. 54 MW vindmøller på land i Danmark i 2024 og ca. 115 MW i 2025 (Kilde: VidenOmVind). I 2023 blev der herhjemme kun opsat en vindmølle. Green Power Denmark har fremlagt data, der viser, at vi hvert år frem mod 2030 skal opstille 363 MW landvind, hvis vi skal nå de fastsatte mål.
Dette er en Siemens Gamesa SG 14-222 DD-mølle. Test-havvindmøllen står på Østerild Testcenter. På ét døgn har møllen produceret 359 megawatt-timer strøm. Det er nok strøm til at køre 1,8 millioner kilometer i en mellemstor elbil.
Møllen har en effekt på 14 MW, og er udstyret med 108 meter lange vinger, og har dermed et vingefang på 222 meter.