Landvind leverer sammen med sol i dag den billigste energi i Danmark, herunder billigere end el produceret på fossile kraftværker. Dertil kommer, at prisbegninger for brugen af den fossile energi normalt ikke medtager de afledte negative effekter på mennesker, miljø og klima.
Tilbage til oversigt
Hvad koster det at producere el fra vindmøller på land?
Prisen på landvind og havvind
I takt med at prisen på grøn strøm fra havmøller er faldet betragteligt i de seneste år, er prisforskellen til landvind blevet mindre. Men beregner man alle direkte og indirekte levetidsomkostninger, så er der fortsat en betydelig forskel i landmøllernes favør. Den seneste LCOE-beregning (Levelized Cost of Energy) fra Energistyrelsen viser, at landvind frem mod 2030 er mindst 30 pct. billigere end havvind.
Derudover tæller det på positivsiden, at landmøller produceres på fabrikker i Danmark. Dette bidrager økonomisk til samfundet i kraft af job og omsætning, ligesom de kommende power-to-x anlæg, der vil blive etableret rundt om i landet.
Frem mod 2030 er landvind mindst 30 pct. billigere end havvind. LCOE-beregningen vedligeholdes løbende og opdateres med relevante priser og omkostninger fra Energistyrelsens teknologikatalog. Klik for større.
Tilskud
Vindmøller på land har de facto været støttefri i de sidste par år. Dette har ikke været tilfældet for vindmøller på havet, der har modtaget tilskud. En undtagelse er dog det seneste udbud for havmølleparken Thor. Her endte CFD-udbuddet med en pris på kun 0,01 øre/kWh. Det betyder, at parken ikke vil modtage støtte, men betaler til gengæld samlet 2,8 mia kr. til staten i møllernes levetid for adgang til havarealet. At man ikke har behov for støtte til Thor kan skyldes, at parken ligger på en særlig god placering i Nordsøen ud for Thorsminde.
VE er vigtigt for kommunerne
For kommuner er det endvidere vigtigt at have en stor egenproduktion af vedvarende energi for at kunne tiltrække nye grønne virksomheder og dermed bidrage til udvikling af kommunen. Mange kommuner bruger tillige vindmølleprojekter på land til at få ”ryddet op” i ubeboede ejendomme i projektområderne.
Teknologineutrale udbud
Muligheden for evt. at modtage tilskud fra staten til vindmøller på land er siden 2018 blevet givet gennem såkaldte teknologineutrale udbud, hvor forskellige former for vedvarende energi konkurrerer om støtten – og de billigste bud vinder. I udbuddet fra 2021 beskrev udbudsbetingelserne en CfD-kontrakt med et loft over den samlede afregning på 25 øre/kWh. Staten garanterede dermed producenten en stabil afregningspris, men stiger elprisen over den aftalte, garanterede elpris betales overskuddet tilbage til staten.
Energistyrelsen modtog ikke nogen tilbud i det teknologineutrale udbud i 2021. En af årsagerne var formentlig støttemodellens udformning med et meget lavt afregningsloft, samtidig med at behovet for støtte bliver mindre og mindre.
I 2020 så vi de første landvindprojekter gennemført uden tilskud. Det forventes, at denne tendens vil stige fremadrettet.
Grundet usikkerhed om nettilslutningsbidrag og indfødningstariffer, forventes der kun opsat få vindmøller på land i Danmark i både 2022 og 2023.
Møllen herunder er en 7 MW vindmølle. Den står på Thyborøn Sydhavn og producerer hvad der svarer til ca. 8.500 husstandes årlige forbrug af el. Læs mere her.
Grøn pulje
Kommuner, der opstiller landvind, modtager endvidere 125.000 pr. MW i statsligt bidrag fra ”Grøn Pulje”. Det sker for at fremme opstillingen af vedvarende energi i Danmark. For kystnære vindmølleprojekter – de såkaldte åben-dør projekter – er bidraget 165.000. pr. opstillet MW.