Sammenligner man med, hvad det vil koste at etablere ny el-produktionskapacitet, er omkostningerne ved landvind lavere end ved alle andre alternativer.

Set fra en samfundsøkonomisk synsvinkel, som også medtager omkostninger til miljø, sundhed og klima ved at anvende fossile brændsler, er landvind den billigste energiform af alle.

Frem til d. 21/2 2018 betalte el-forbrugerne et tilskud for strøm fra landvindmøller via den såkaldte PSO-afgift. Denne ordning udfases imidlertid frem mod 2022, hvorefter skatteborgerne finansierer tilskuddet fuldt ud over Finansloven, indtil der ikke længere er behov for tilskud.

Tilskud til landvind sker gennem såkaldte teknologineutrale udbud, hvor forskellige former for vedvarende energi konkurrerer om støtten – og det billigste bud vinder.

Fra 2021 gives støtten som et varierende pristillæg pr. kilowatttime – dog med et loft over den samlede afregning 25 øre/kWh, som korrigeres for den negative vindprofil.

Tidligere blev der givet et fast pristillæg, men nu anvendes en såkaldt contract-for-difference (CfD) model. Det betyder, at producenten tildeles et varierende tillæg, der afhænger af elprisen. Staten garanterer dermed producenten en stabil afregningspris, men stiger elprisen over den aftalte garanterede elpris betales overskuddet tilbage til staten.

De aftalte justeringer til CfD-modellen er betinget af godkendelse i Europa-Kommissionen. Denne forventes primo 2021. Der forventes på den baggrund afholdt to teknologineutrale udbud i 2021

I 2020 så vi de første landvindprojekter gennemført uden tilskud. Det forventes, at støtten til landvind bliver lavere og lavere og helt ophører indenfor en kortere årrække.

Energiproduktion ved afbrænding af både fossile brændsler og biomasse er årsag til udledning af skadelige stoffer. Dels CO2 med globale, negative virkninger på klimaet. Dels luftforurening med svovl, kvælstof og partikler, der har negative regionale og lokale konsekvenser for mennesker, dyr, afgrøder og bygninger. Omkostningerne ved følgevirkningerne betales dog ikke af producenten eller af forbrugeren over elregningen. De udredes derimod af den enkelte borger og samfundet som helhed i form af større private omkostninger og øgede offentlige udgifter til især social- og sundhedssektoren.

I takt med at prisen pr. kWh produceret på havmøller er faldet betragteligt i de seneste år, så er prisforskellen mellem kWh produceret fra havmøller kontra landmøller blevet mindre. Det er dog stadig sådan, at når man medregner alle direkte og indirekte levetidsomkostninger, så er der fortsat en betydelig forskel i landmøllernes favør – ikke kun i forhold til havvindmøller, men også i forhold til kWh produceret på kystnære møller, biomasse og solceller.