Bedømt ud fra el-forbrugernes her-og-nu udgifter er svaret, at der er meromkostninger, når man sammenligner med elproduktion på fossile kraftværker, hvor anlægsinvesteringer er afskrevet.

Sammenligner man med, hvad det vil koste at etablere ny el-produktionskapacitet, er omkostningerne ved landvind imidlertid lavere end ved alle andre alternativer. Og set fra en samfundsøkonomisk synsvinkel, som også medtager omkostninger til miljø, sundhed og klima ved at anvende fossile brændsler, er landvind allerede nu den billigste energiform af alle.

Frem til d. 21/2 2018 har el-forbrugerne selv betalt et tilskud for strøm fra landvindmøller via den såkaldte PSO-afgift. Denne ordning udfases imidlertid frem mod 2022, hvorefter skatteborgerne finansierer tilskuddet fuldt ud over Finansloven, indtil der ikke længere er behov for tilskud.

I 2018-2019 finansieres tilskuddet til landvind gennem såkaldte teknologineutrale udbud, hvor der konkurreres mellem landvind, sol og havvind efter åben-dør-princippet. Her afhænger tilskuddets størrelse af de indkomne bud fra de projektudviklere, der ønsker at opstille nye vindmøller. Men i den politiske aftale, der ligger til grund for udbudsmodellen, er indbygget et ”budloft” på 13 øre/kWh, som er det maksimale tilskud, der kan opnås.

Energiproduktion ved afbrænding af både fossile brændsler og biomasse er årsag til udledning af skadelige stoffer. Dels CO2 med globale, negative virkninger på klimaet. Dels luftforurening med svovl, kvælstof og partikler, der har negative regionale og lokale konsekvenser for mennesker, dyr, afgrøder og bygninger. Omkostningerne ved følgevirkningerne betales dog ikke af producenten eller af forbrugeren over elregningen. De udredes derimod af den enkelte borger og samfundet som helhed i form af større private omkostninger og øgede offentlige udgifter til især social- og sundhedssektoren.

I takt med at prisen pr. kWh produceret på havmøller er faldet betragteligt i de seneste år, så er prisforskellen mellem kWh produceret fra havmøller kontra landmøller blevet mindre. Det er dog stadig sådan, at når man medregner alle direkte og indirekte levetidsomkostninger, så er der fortsat en betydelig forskel i landmøllernes favør – ikke kun i forhold til havvindmøller, men også i forhold til kWh produceret på kystnære møller, biomasse og solceller.