Landvind leverer sammen med solceller i dag den billigste energi i Danmark, også billigere end el produceret på fossile kraftværker. Dertil kommer, at prisbegninger for brugen af den fossile energi normalt ikke medtager de afledte negative effekter på mennesker, miljø og klima.
Tilbage til oversigt
Hvad er prisen for el fra vindmøller på land og hav?
Prisen på landvind og havvind
I takt med at prisen på grøn strøm fra havmøller er faldet betragteligt i de seneste år, er prisforskellen til landvind blevet mindre. Men beregner man alle direkte og indirekte levetidsomkostninger, så er der fortsat forskel i landmøllernes favør. Den seneste LCOE-beregning (Levelized Cost of Energy) fra Energistyrelsen viser, at landvind frem mod 2030 er mindst 30 pct. billigere end havvind.
Derudover tæller det på positivsiden, at landmøller produceres på fabrikker i Danmark. Dette bidrager økonomisk til samfundet i kraft af job og omsætning, ligesom de kommende power-to-x anlæg, der vil blive etableret rundt om i landet. For kommuner er det desuden vigtigt at have en stor egenproduktion af vedvarende energi for at kunne tiltrække nye grønne virksomheder og dermed bidrage til udvikling af kommunen. Mange kommuner bruger tillige vindmølleprojekter på land til at få ”ryddet op” i ubeboede ejendomme i projektområderne
Frem mod 2030 er landvind mindst 30 pct. billigere end havvind. LCOE-beregningen vedligeholdes løbende og opdateres med relevante priser og omkostninger fra Energistyrelsens teknologikatalog. Klik for større.
Tilskud og medejerskab
Vindmøller på land har de facto været støttefri siden 2022. For vindmøller på havet går udviklingen den modsatte vej. Efter en mislykket udbudsrunde for havvind sidste år, vedtog regeringen i juni 2025 at udbyde tre havvindmølleparker med en samlet effekt på 3 GW. Som noget nyt lægges der op til, at der kan gives statsstøtte for op til 55,2 milliarder kroner.
Aftalen fastslår, at det bliver den virksomhed, der kan tilbyde staten de laveste udgifter, der vil vinde.
Der er planen, at der opstilles 150 havmøller, som bliver op til 280 meter høje, når man medregner vingerne. Storebæltsbroens pyloner er 254 meter høj.
– Vi forventer, at de første vindmøller kan snurre i 2032, siger Lars Aagaard.
To havvindmølleparker skal ligge i Nordsøen, og en skal ligge ved Hesselø i Kattegat.
En række opstillere af vindmøller på land har udtrykt stor bekymring for, at 3 GW havvind med statsstøtte vil true deres businesscase for vindmøller på land.
VE er vigtigt for kommunerne
For kommuner er det desuden vigtigt at have en stor egenproduktion af vedvarende energi for at kunne tiltrække nye grønne virksomheder og dermed bidrage til udvikling af kommunen. Mange kommuner bruger tillige vindmølleprojekter på land til at få ”ryddet op” i ubeboede ejendomme i projektområderne.
Kommuner, der opstiller landvind, modtager endvidere en engangsbetaling på 313.000 pr. MW i bidrag. Beløbet betales af opstilleren og benævnes ”Grøn Pulje”. Det sker for at fremme opstillingen af vedvarende energi i Danmark. Læs om VE-ordninger herunder “Grøn Pulje” her.
Ingen støtte
I 2020 så vi de første nye landvindprojekter gennemført uden tilskud. Det forventes, at dette vil være standarden fremadrettet. Nye VE-anlæg på land er i stedet blevet pålagt at afholde en meget større del af de omkostninger i elnettet, som VE-anlæggene giver anledning til.
Dertil kommer, at kommuner der opstiller land- vind pr. 1/7, 24 modtager 313.000 kr. pr. MW i bidrag fra ”Grøn Pulje” ligesom der er andre forskellige bidrag fra såkaldte VE-ordninger for naboer til VE-anlæg.
Det sker for at fremme opstillingen af vedvarende energi i Danmark og betales for størstedelen af opstillerne af VE-anlæggene.
Grundet de økonomiske forhold og manglende netudbygning og usikkerhed om indfødningstariffer forventes der kun opsat ca. 50 MW få vindmøller på land i Danmark i 2025 og 2026.
I 2023 blev der herhjemme kun opsat én vindmølle og i 2024 13 møller. Green Power Denmark har fremlagt data, der viser, at vi hvert år frem mod 2030 skal opstille 315 MW landvind eller over 60 vindmøller, hvis vi skal nå de fastsatte mål.
Dette er en Siemens Gamesa SG 14-222 DD-mølle. Test-havvindmøllen står på Østerild Testcenter. På ét døgn har møllen produceret 359 megawatt-timer strøm. Det er nok strøm til at køre 1,8 millioner kilometer i en mellemstor elbil.
Møllen har en effekt på 14 MW, og er udstyret med 108 meter lange vinger, og har dermed et vingefang på 222 meter.