Skip to main content
2023

Topsoe: Brint er fremtiden, men…

By 25/09/2023No Comments

Det globale marked for grøn brint kan blive 500-doblet i de kommende år. Det siger Topsoe til MandagMorgen. Topsoe fortæller samtidig, at de har udviklet en særlig effektiv teknologi til at fremstille brint.

– Vi kan omsætte elektronerne 30 pct. mere effektivt til brændstof. Så i princippet skal vi bruge 30 pct. færre vindmøller for at lave den samme mængde brændstof, siger Kim Hedegaard, CEO i Topsoes PtX-division.

Han forudser, at brint kan blive en af de store vindere i den grønne omstilling af dansk industri. MEN: Der er uvished om forsyningerne af den grønne energi til at drive anlæggene, og der er priser, der udvikler sig sådan, at det for tiden er mere attraktivt at fortsætte med at bruge fossil energi, siger han.

På Topsoes kommende fabrik i Herning skal brinten primært bruges til ammoniak, der har den fordel frem for metanol, at der ikke frigives CO2, når det forbrændes. Til gengæld skal der udvikles særlige motorer til ammoniak, siger direktøren, som tror fuld og fast på sagen: There’s no business case on a dead planet, lyder det.