Danske medier og ikke mindst opslag på Facebook henviser ofte til en tysk undersøgelse om infralyd fra Mainzer Medicinske Universitet, 2019. Bag den videnskabelige rapport stod professor Christian-Friedrich Vahl. Det konkluderes, at undersøgelsen er et bevis på, at der er skadelig infralyd fra vindmøller. Men det er faktisk ikke korrekt. Undersøgelsen tager udgangspunkt i niveauer af infralyd, som eksperterne er enige om, ikke tåler sammenligning med det, som måles fra vindmøller. Infralyd er med andre ord ikke et problem, når vi taler vindmøller. Her er mere om sagen.
Hvad handlede studiet om?
Vahl og hans forskergruppe undersøgte hjertemuskelvæv fra patienter under laboratorieforhold. Vævet blev udsat for kraftig infralyd (under 16 Hz) med lydniveauer på 100, 110 og 120 dB.
Resultatet var, at hjertemusklens sammentrækningskraft faldt ved de højeste lydniveauer. Forskergruppen konkluderede derfor, at infralyd potentielt kan have sundhedsmæssige effekter og anbefalede, at myndigheder tager højde for dette i miljøregulering.
Det tyske Bundesverband Wind Energie har fakta-tjekket sagen. De henviser bl.a. til en større undersøgelse foretaget af det tekniske forskningscenter i Finland (VTT).
Hovedkritikken af studiet
Faktatjekket peger på flere centrale problemer:
- Forsøget blev udført på isoleret hjertemuskelvæv i laboratoriet — ikke på levende mennesker.
- De anvendte infralydsniveauer var langt højere end det, man normalt måler fra vindmøller ved boliger.
- Studiet siger derfor ikke nødvendigvis noget om reelle helbredseffekter hos mennesker, der bor nær vindmøller
Klik på billedet for at komme til faktatjekket.
Hvad viser andre undersøgelser?
Faktatjekket henviser til flere andre undersøgelser og myndighedsvurderinger:
- Umweltbundesamt fandt i en eksperimentel undersøgelse ingen akutte fysiske reaktioner fra infralyd omkring eller under menneskers høretærskel. Dog kunne nogle deltagere opleve lyden som generende. (Umweltbundesamt)
- En finsk langtidsundersøgelse fra forskningscentret VTT fandt ikke dokumentation for helbredsskader fra vindmøllers infralyd. (naturwind.de)
- Flere forskere peger på, at symptomer hos naboer kan hænge sammen med såkaldt “nocebo-effekt” — altså at forventning om skade kan påvirke oplevelsen af symptomer. (naturwind.de)
Fejl i tidligere målinger
Faktatjekket omtaler også en ældre tysk myndighedsrapport fra Bundesanstalt für Geowissenschaften und Rohstoffe, hvor infralydniveauer fra vindmøller senere viste sig at være beregnet forkert på grund af en softwarefejl. De oprindelige værdier var overvurderet betydeligt. Se her. (faktencheck.afp.com)
Overordnet konklusion
Faktatjekket konkluderer, at Vahls studie ikke dokumenterer, at infralyd fra vindmøller skader menneskers helbred i virkelige omgivelser. Kritikken går især på:
- laboratorieforsøg frem for undersøgelser af mennesker,
- meget høje lydniveauer,
- og manglende dokumentation for, at sådanne niveauer forekommer ved almindelig afstand til vindmøller.
Ifølge infralyd-målinger på de pågældende niveauer og frekvenser foretaget af Statens Institut for Miljø, Målinger og Naturbeskyttelse i Baden-Württemberg kunne de i en afstand af 700 meter fra en vindmølle ikke måle hvorvidt møllerne kørte eller var slukket.
En dansk støjekspert oplyser til VidenOmVind, at den udsatte støj 16 Hz 100 – 120 dB er i størrelsesordenen 20 – 30 dB højere, end hvad man kan forvente at måle i umiddelbar nærhed af en vindmøllepark – eller hvad der svarer det til hvad man kan udsættes for ved kørsel i bil.
Stefan Holzheu, en miljøforsker ved University of Bayreuth, har arbejdet på infralyd fra vindmøller i flere år: “Hvorfor har vi ikke en medicinsk nødsituation, når vi sætter os i en bil?” Intensiteter er her tusind gange højere end vindmøllernes”. “Pres på kroppen er stort set irrelevant, og infralyd er helt harmløs i denne sammenhæng,” sagde han.
Du kan læse faktatjekket fra det tyske Bundesverband Wind Energie her.
Dansk vurdering
I Miljø-og Fødevareministeriets miljøvurdering af bekendtgørelse om støj fra vindmøller står der om infralyd:
“Infralyd er lyd, der optræder i frekvensområdet 0 –20 Hz. Infralyd kan opfattes af mennesker, hvis der er tale om meget høje niveauer. Der er ingen videnskabelige beviser for, at infralyd med niveauer under høretærsklen kan medføre helbredseffekter. Vindmøller udsender infralyd i lighed med mange andre støjkilder, men den er svag. Støjen kan måles med teknisk måleudstyr, men generelt er de målte niveauer betydeligt under høretærsklen. Der er generel enighed blandt forskere om, at moderne vindmøller med vingerne placeret foran mølletårnet i forhold til vindretningen ikke giver anledning til hørbar infralyd i omgivelserne. En amerikansk undersøgelse fra 2014 har også konkluderet, at infralyd fra vindmøller i normale afstande til boliger er væsentligt under høretærsklen. Vindmøllebekendtgørelsen fastsætter ikke grænseværdier for infralyd fra vindmøller. Det er Rambølls vurdering, at der ikke er behov for sådanne grænseværdier”.
Uddybende:
Infralyd er et udbredt fænomen i naturen, moderne teknologi og industri: for eksempel er infralyd et kommunikationsmedium hos visse dyr (hvaler, elefanter og andre), det opleves i naturfænomener (vulkaner, jordskælv, storme), men også ifm. med tekniske installationer som opvarmningsanlæg, køleanlæg, motorer og vindmøller. Infralyd i biler forekommer ofte sammen med kraftig lavfrekvent støj (20-100 Hz), der kan stamme fra motoren, udstødningssystemet, vindstøj eller dækstøj.