– Indfør bedre beskyttelse af naboer til kæmpevindmøller, sådan lyder overskriften på et nyt borgerforslag til Folketinget. Forslaget er stillet af Helene Granhøj, der er kendt som en indædt modstandere af vindmøller – bl.a. gennem medlemskab af ”Hundstrup og omegns forening mod opstilling af vindmøller i det åbne land i Svendborg Kommune”. Sammen med sin ægtefælle arbejder forslagsstilleren således ikke kun mod vindmøller i sit nærområde, men mod enhver form for opstilling af vindmøller på land – senest 3 vindmøller ved godset Broholm 25 kilometer fra sin bopæl.
Borgerforslaget stiller en lang række ændringsforslag til opstilling og drift af vindmøller på land. Omfanget og karakteren af forslagene gør det relevant at spørge, om borgerforslaget har et andet motiv end den titlen på forslaget indikerer: ”Bedre beskyttelse af naboer til kæmpevindmøller”. Er formålet i højere grad at gøre opstilling og drift af vindmøller på land så besværligt og kostbart, at det ikke er umagen værd overhovedet at gøre forsøget på, at få dem rejst?
Forslag og påstande
Mange af forslagene til ændringer fremføres på baggrund af udokumenterede påstande. Den manglende dokumentation gør det relevant nok en gang at minde vindmøllemodstanderne om, at man godt kan have sine private holdninger, men man kan ikke have sine private fakta. Således står der i borgerforslaget, at det er ”videnskabeligt anerkendt, at de afledte virkninger af støjgenerne er stærkt sundhedsskadelige – også når støjen kommer fra vindmøller.” Men dette er ikke korrekt. Så langt fra. Det er slet ikke i tråd med Sundhedsstyrelsens konklusion på baggrund den store danske helbredsundersøgelse, hvor uafhængige forskere fra Kræftens Bekæmpelse har fulgt sygdomsudviklingen i 553.000 danske husstande, der i perioden fra 1982 til 2013 lå indenfor 6 km. fra en vindmølle.
Som den øverste lægelige myndighed i landet, skriver Sundhedsstyrelsen, at man ved en gennemgang af den videnskabelig litteratur ikke har fundet belæg for en sammenhæng mellem støj fra vindmøller og negative helbredseffekter. Sundhedsstyrelsens overordnede konklusion er, at helbredsundersøgelsen fra Kræftens Bekæmpelse ikke giver anledning til en ændring af sine vurderinger.
Undersøgelsen er den største af sin art i verden, hvorfor anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen beror på et grundlag, der langt overgår hvad sammenlignelignelige lande har foretaget sig indenfor feltet.
I borgerforslaget påstås det, at ”reglerne for beskyttelse af naboer til kæmpe vindmøller halter langt bagud i forhold til de sundhedsfaglige anbefalinger og regler i de lande, vi normalt sammenligner os med.” Men hvilke sundhedsfaglige anbefalinger er det, Danmark halter bagud med?
Den danske helbredsundersøgelse er den største af sin art i verden. Det er muligt undersøgelsens resultater, og Sundhedsstyrelsens konklusion og anbefalinger ikke passer Helene Granhøj. Men det er en anden sag.
Det er vigtigt at understrege, at det aldrig er bevist af anerkendt fagfællebedømt videnskabelig forskning (peer reviewed), at støj fra vindmøller, i de niveauer vi har i Danmark, er sundhedsskadelig.
Støj fra vindmøller
I borgerforslaget skriver Helene Granhøj videre, at støjen fra vindmøller er højere, end den der officielt opgives. Hun henviser til støjberegninger fra Aalborg Universitet. Der er tale om en rapport, vi ser brugt igen og igen fra vindmøllemodstanderne. Det er dog værd at bemærke, at der er tale om konklusioner og mølledata, som er mere end 10 år gamle. Rapporten kan på ingen måde bruges til at beskrive støjen fra moderne vindmøller af i dag.
Det er gennemgående for borgerforslaget, at man som udgangspunkt ikke kan stole på de statslige regler vedr. støj fra vindmøller. De beskrives i visse tilfælde som ”taktiske skrivebordsøvelser”. Af samme grund foreslås, at der skal indføres en lang række kontrolforanstaltninger.
Helene Granhøj skriver: ”I dag føres der stort set ingen tilsyn med vindmøllerne.” Men dette er ikke korrekt. I modsætning til hvad borgerforslaget påstår, er det faktisk sådan, at kommuner i dag ved naboklager kan pålægge vindmølleejere at foretage certificerede støjmålinger en gang om året. Kommuner er sågar bemyndiget til at gennemføre stop af vindmøller, hvis ikke støjreglerne overholdes. Og jo, kommuner kan også kræve, at der fortages målinger af lavfrekvent støj. Det sker som beskrevet af Miljøstyrelsen ved en støjmåling ude ved møllen og en efterfølgende indregning af afstand til relevante naboer.
– Men det er ikke godt nok, skriver forslagsstilleren. Hun kræver fysiske målinger foretaget ude ved de enkelte nabohuse. Men hvis Helene Granhøj ønsker præcise målinger af støj fra vindmøller uden risiko for udefrakommende støj, så bør hun lytte til støjeksperterne, der netop anbefaler, at målinger af støj fra vindmøller sker i en kombination af målinger tæt på møllen og en indregning af afstand til naboer. En metode, som tilmed er bevist retvisende. Således har Miljøstyrelsen foretaget kontrolmålinger indenfor og udenfor hos naboer til 3 forskellige vindmølleparker med store møller i Danmark. Resultatet var: Vindmøllerne holdt sig indenfor de gældende regler og indenfor de støjniveauer, som blev beregnet inden møllerne blev stillet op.
Selvsyn
Er Helene Granshøj stadig i tvivl om kontrolmålingerne, kunne hun evt. overveje at tage med på en kontrolmåling. Så kunne hun ved selvsyn konstatere, at den måde målingen udføres på faktisk giver god mening. Hun og andre interesserede kan også vælge at se denne lille film fra VidenOmVind: Kontrolmåling af støj fra vindmøller
Og så hører det i øvrigt med til historien, at selv om vindmøller er blevet større og større gennem årene, så holder nye store vindmøller sig pænt indenfor de skrappe støjgrænser, vi har i Danmark – osse når det gælder lavfrekvent støj. Det konkluderer en af landets fremmeste støjeksperter, Bo Søndergaard, SWECO, i en fagfælle-bedømt videnskabelig artikel.
Endelig så skriver Helene Granhøj, at når man i måling af støj fra vindmøller gør brug af en usikkerhed på 2 dB plus / minus, så er det udtryk for en for-fordeling. Men reelt er det jo tale om et juridisk princip – at man med sikkerhed skal være skyldig, før man kan dømmes skyldig. Det gælder for vindmøller, fartgrænser og generelt i lovpraksis.
Søger du svar på forhold vedr. vindmøller anbefaler vi at søge svar i VidenOmVind´s SVAR PÅ REDE HÅND.