Tilbage til oversigt

Hvorfor sætter vi ikke bare alle møllerne ud på havet?

Folketingets beslutning om at reducere Danmarks udledning af drivhusgasser sammenholdt med ønsket om at frigøre os fra Putin´s gas betyder, at vi i årene frem skal øge vores produktion af vedvarende energi drastisk. Og eftersom vindenergi bliver en af de bærende energikilder, så skal vi rejse mange nye vindmøller både på  land og hav.

I læserindlæg i aviserne og i opslag på de sociale medier bliver det ofte fremført, at alle nye vindmøller blot kan opstilles på havet. Men så enkelt kan udfordringerne med mere vindenergi ikke løses. Hvis vi forestiller os, at vi rent faktisk flyttede alle nye vindmøller ud på havet, så ville vi få andre store udfordringer.

Balance

I dag har de fleste danskere en nærhed til  produktionen af vindenergi eftersom vindmøllerne er spredt ud over hele Danmarks geografiske areal på både land og hav. Dette er i særlig grad vigtigt fordi vindmøllernes produktion på denne måde fordeles, udjævnes og udnyttes effektivt da vinden som ofte varierer på tværs af landet. Dermed er de mange og spredte vindmøller på land og hav med til at sikre balance i elsystemet. Og det er afgørende for den høje grad af forsyningssikkerhed, som vi kræver, og som vi er nogle af de bedste til i verden.

Hvad betyder balance i elsystemet?

Når man taler om balancering af elsystemet betyder det, at produktion og forbrug i systemet altid er i balance.

Med megen vindenergi i elsystemet opnås bedst balance med elproduktionen spredt bredt ud over hele Danmarks areal. Store koncentrationer af elproduktion fra vindmøller i enkelte geografiske punkter gør det vanskeligt at balancere elnettet og kan udfordre vores høje forsyningssikkerhed.

Nordsøen

Hvis en stor del af Danmarks vindmøller stilles op i Nordsøen, vil det skabe meget store udsving i  elproduktionen. Helt konkret vil der ske et voldsomt dyk i produktionen af strøm, når et blæsevejr aftager. Det samme vil ske hvis en storm bliver kraftigere end antaget og møllerne må stoppe, eller hvis der opstår kabelfejl. I de situationer er der brug for, at andre elproducerende enheder herunder vindmøller andre steder end i Nordsøen kan tage over. Det er her møllerne på land kommer ind i billedet.

Når et blæsevejr fra vest i dag mister pusten i Nordsøen, bevæger det sig ind over land og afgiver energi til de ca. 4.300 vindmøller, der i mindre parker er spredt ud over hele Danmark. På den måde er de mange og spredte landmøller med til at sikre, at der også er strøm i stikkontakterne, når blæsten har sluppet sit tag i de mange havmøller i Nordsøen.

Mindre udgift

Vindmøller på land har tillige den fordel, at de minimerer udgiften til transport af strøm og netudbygning. Det giver nemlig god mening samfundsøkonomisk at placere anlæg for vind- og solenergi tæt på forbrugerne på land. Og dette gælder i særlig grad omkring de større byer.

Lidt firkantet sagt kan man sige, at havmøller leverer en vigtig og stor volumen af vindenergi, men langt fra forbrugerne. En ensidig udbygning af vindenergi på havet vil derfor som oftest indebære øgede udgifter til udbygning af elnettet til transport af strøm og balancering af elsystemet.

Land og hav

Vindmøller på land producerer i gennemsnit lidt mindre strøm end vindmøller på havet, men deres spredte placering tættere på forbrugerne og tæt på koblingspunkter til elnettet indebærer færre udgifter til netudbygning og dermed lavere tariffer for forbrugerne og en samfundsøkonomisk billigere grøn omstilling.

I en nær fremtid, hvor den største del af vores energiforbrug til el, varme og transport er grøn strøm, er der behov for meget mere vindenergi. Derfor lægges der i Danmarks energipolitik op til et samspil mellem havvind og landvind. Ikke et enten eller.

Priser

Landvind leverer sammen med sol i dag den billigste energi i Danmark – herunder billigere end el produceret på fossile kraftværker. Dertil kommer, at prisbegninger for brugen af den fossile energi normalt ikke medtager de afledte negative effekter på mennesker, miljø og klima.

I takt med at prisen på grøn strøm fra havmøller er faldet betragteligt i de seneste år, er prisforskellen til landvind blevet mindre. Men beregner man alle direkte og indirekte levetidsomkostninger, så er der fortsat en betydelig forskel i landmøllernes favør. Den seneste LCOE-beregning (Levelized Cost of Energy) fra Energistyrelsen viser, at landvind frem mod 2030 er mindst 30 pct. billigere end havvind. LCOE-beregningen vedligeholdes løbende og opdateres med relevante priser og omkostninger fra Energistyrelsens teknologikatalog.

Derudover tæller det på positivsiden, at landmøller produceres på fabrikker i Danmark. Dette bidrager økonomisk til samfundet i kraft af job og omsætning, ligesom de kommende power-to-x anlæg, der vil blive etableret rundt om i landet.

Areal og bonus

Det hører også det med til historien, at flere og flere landmøller i årene frem vil blive rejst og drevet helt uden nogen form for statsligt tilskud. Endvidere giver de nye VE-ordninger mulighed for, at vindmøllenaboer kan få udbetalt en årlig bonus, ligesom der er åbnet op for en salgsoptionsordning.

Derudover tæller det på plussiden, at vindmøller på land lægger beslag på et relativt lille areal i forhold til f.eks. solenergi. En opgørelse fra VidenOmVind viser, at det kræver ca. 34 gange så meget areal på land at producere en kilowatt-time på sol fremfor vind.

Der er således mange gode grunde til fortsat at opstille vindmøller på land i Danmark.

Læs mere om hvordan vindenergien indgår i vores energisystem her.

Kilder