Havvindmøller har ingen væsentlig effekt på havfugle. Det er den overordnede konklusion på en treårig fugleundersøgelse foretaget ved havmølleparken Tunø Knob.
Havvindmølleparken er bevidst blevet placeret i et område, der rummer en stor bestand af edderfugle (somateria mollissima) og en mindre bestand sortænder (melanitta nigra). Ved Tunø Knob er mere end 90 pct. af fuglene edderfugle, og ca. 40 pct. af den nordatlantiske edderfuglebestand overvintrer i den danske del af Kattegat.
Studierne blev foretaget af Danmarks Miljøundersøgelsers Afdeling for Kystzoneøkologi ved Kalø.
Otte forskellige studier
Det meget grundige studie består af både områdestudier, fugletællinger fra et observationstårn, præcise opgørelser over fuglenes færden i området omkring vindmøllerne og i et lignende kontrolområde.
I de tre år som undersøgelsen varede, blev der udført otte eksperimenter. Det centrale eksperiment var et såkaldt før-efter studie. Fra et til lejligheden konstrueret observationstårn ca. 1 km fra møllerne og fra fly har tre forskere opgjort bestandene af fugle både før og efter opstillingen af vindmøllerne.
Faldende bestand
I løbet af de tre år som undersøgelsen varede faldt bestanden af edderfugle med 75 pct. og antallet af sortænder faldt med mere end 90 pct. Men mere interessant var det, at bestandene af havfugle faldt i hele området ved Tunø Knob og ikke kun omkring vindmøllerne. Dette tydede på, at der var andre faktorer end vindmøllerne, der skulle tages med i betragtning.
Føde afgørende
Samtidig fulgte dykkere mængden af blåmuslinger (mytilus edulis) i området, da de er edderfuglenes foretrukne spise. Her viste det sig, at mængden af mindre muslinger, som er edderfuglenes foretrukne størrelse, var faldet markant i årene efter, at møllerne blev rejst. Undersøgelserne viser, at det er mængden af føde i området, der kan forklare hele variationen i bestanden af edderfugle i området.
Sikker afstand
Kontrollerede eksperimenter, hvor vindmøllerne blev stoppet i et bestemt tidsrum, blev gennemført. I et andet eksperiment blev lokkeænder brugt til at tiltrække edderfuglene.
Det viste sig, at fuglene kun sjældent lod sig lokke så tæt på møllerne som 100 meter.
Det blev også undersøgt, om det har betydning for fuglene, om møllevingerne kører rundt eller om de står stille. Resultatet af forsøget viste overraskende, at det for edderfuglene ikke gjorde nogen forskel, om møllerne kørte eller ej. Det tyder på, at hverken vindmøllevingernes bevægelser eller den støj som møllerne udsender skræmmer edderfuglene. Faktisk foretrækker edderfugle – ligesom mennesker – roterende vindmøller (men dette resultat var klart insignifikant).
Konklusionen for de sidste to eksperimenter var, at på den ene side holder edderfugle sig i en sikker afstand fra vindmøllerne, men at de på den anden sider ikke bliver skræmt væk fra deres tilholdssteder af roterende vindmøller. Samtidig udviste fuglene normal landingsadfærd indtil 100 meter fra vindmøllerne.
Muslinger tæller
Forekomsten af edderfugle i de forskellige områder omkring vindmøllerne kunne fuldt ud forklares med forekomsten af føde. Rapporten “Effekt af Tunø Knob vindmøller på fuglelivet” kan hentes hos DMU, Danmarks Miljøundersøgelser.