Corioliskraften påvirker globale vinde

Vinden stiger op fra ækvator og bevæger sig mod nord og syd i de højere lag af atmosfæren. Omkring den 30. breddegrad på begge halvkugler forhindrer corioliskraften luften i at bevæge sig meget længere. Omkring 30. breddegrad er der et højtryksområde, fordi luften begynder at synke ned igen. Når luften stiger op fra ækvator, vil der tæt ved jordoverfladen opstå et lavtryk som tiltrækker luft fra nord og syd. Ved polerne vil der være et højtryk, fordi luften afkøles. Med corioliskraften in mente får vi følgende fremherskende vindretninger:
Fremherskende vindretninger
Breddegrad | 90-60°N | 60-30°N | 30-0°N | 0-30°S | 30-60°S | 60-90°S |
Retning | NØ | SV | NØ | SØ | NV | SØ |
Atmosfærens størrelse er overdrevet på billedet (som er lavet ud fra et billede fra NASA-satelitten GOES-8). I virkeligheden er atmosfæren kun 10 km tyk, hvilket svarer til 1/1200 af jordens diameter. Den del af atmosfæren betegnes troposfæren. Det er i dette lag vejret på kloden opstår, og drivhuseffekten virker. De fremherskende vindretninger er vigtige, når der skal opstilles vindmøller. Vindmøllerne skal have så få lægivere i den fremherskende vindretning som muligt. Den lokale geografi kan dog påvirke de generelle vindretninger, som er anført i tabellen ovenfor, jf. de følgende sider.