En vindmølles effektkurve (powerkurve) er en graf, der viser, hvor stor vindmøllens elektriske effekt vil være ved forskellige vindhastigheder.
Grafen til venstre viser en effektkurve for en typisk dansk 600 kW vindmølle.
Effektkurver bestemmes via feltmålinger, hvor et anemometer placeres relativt tæt på vindmøllen (ikke på selve vindmøllen eller for tæt på den, da vindmøllerotoren kan skabe turbulens, og dermed gøre vindhastighedsmålingerne upålidelige).
Hvis vindhastigheden ikke skifter for hurtigt, kan man bruge vindmålingerne fra anemometeret og aflæse vindmøllens effekt. De to værdier kan så optegnes som koordinatsæt som vist ovenfor.
Usikkerhed ved effektkurvemålinger
I praksis vil man se en sværm af prikker rundt omkring den blå linje og ikke en pæn kurve som den ovenfor.
Grunden er, at vinden altid fluktuerer, og man kan derfor ikke måle præcist, hvor meget vind der passerer rotoren på et givent tidspunkt.
(Det er ikke muligt at placere et anemometer foran vindmøllen, da vindmøllen selv giver en lævirkning; og bryder vinden foran rotoren).
Derfor er man nødt til at tage gennemsnittet af flere målinger for hver enkelt vindhastighed og tegne kurven på baggrund af gennemsnittene.
Samtidig er det i sig selv svært at lave helt præcise målinger af vindens hastighed. Hvis man har 3 pct. fejl i vindmålingen, så kan energiindholdet i vinden være 9 pct. større eller mindre end beregnet (Husk på, at energiindholdet i vinden varierer med vindens hastighed i 3. potens).
Der kan derfor være fejl på op til plus eller minus 10 pct. i selv certificerede effektkurver.
Verificering af effektkurver
Effektkurver bygger på målinger foretaget i områder med lav turbulensintensitet, og hvor vinden kommer direkte mod vindmøllens rotor. Lokal turbulens og komplekst terræn (f.eks. vindmøller placeret på en kuperet skråning) kan betyde, at vindstød rammer rotoren fra forskellige vinkler. Derfor kan det være svært at reproducere en effektkurve på ethvert andet sted.
Faldgruber i brugen af effektkurver
En effektkurve fortæller ikke, hvor megen effekt en vindmølle producerer ved en given gennemsnitlig vindhastighed. Faktisk vil man ramme langt ved siden af, hvis man bruger den metode!
Husk, at energiindholdet i vinden varierer kraftigt med vindhastigheden, som vi så i afsnittet om energi i vinden. Derfor betyder det meget, hvordan gennemsnittet fremkommer. Varierer vindhastigheden således meget, eller blæser vinden med en relativ konstant hastighed.
Samtidig viste eksemplet fra afsnittet om effekttæthedsfunktionen, at der er mest energi til rådighed i den vind, der har mere end dobbelt så høje vindhastigheder end gennemsnittet for vindmølleplaceringen.
Endelig er man nødt til at tage hensyn til, om vindmøllen producerer ved normalt lufttryk og temperatur. Hvis ikke, må man korrigere for ændringer i luftens massefylde.