Denne optagelse er filmet ved en kyst, hvor vinden kommer fra højre side af billedet. Den viser et interessant fænomen:
Vi ville egentlig vente, at vindmøllen til højre (som står direkte udsat for vinden) ville være den, der starter først, når vinden begynder at blæse. Men vi kan se, at vindmøllen til højre vil ikke starte ved de lave vindhastigheder, som er tilstækkelige til at drive de to andre vindmøller. Årsagen er den lille skov foran vindmøllerne, som giver læ for især den højreste vindmølle. I dette tilfælde er årsproduktionen fra vindmøllerne sandsynligvis nedsat med ca. 15 pct. i gennemsnit, og endnu mere for den højreste vindmølle.
(Vindmøllerne står ca. 5 rotordiametre fra hinanden, og skoven er ca. lige så langt væk fra den første vindmølle. Grunden til, at vindmøllerne ser ud som om de står meget tæt sammen, er at filmen er optaget ca. 1,5 km fra møllerne med hvad der svarer til en 1200 mm linse til et 35 mm kamera).
såsom bygninger, træer, ujævne klipper etc. kan begrænse vindhastighederne betydeligt, og samtidig skaber de tit turbulens.
Tegningen viser typiske luftstrømme omkring en bygning. Det turbulente område kan strække sig op til 3 gange bygningens højde. Turbulensen er mere udtalt bagved lægiveren end foran den.
Derfor er det bedst at undgå forhindringer tæt ved vindmøller specielt i de fremherskende vindretninger, det vil sige “foran” vindmøllen.
Lævirkning
Lægivere bremser vinden. Hvor meget vindhastigheden falder, afhænger af lægiverens porøsitet, dvs. hvor “åben” genstanden er. Porøsitet er defineret som det åbne areal divideret med det totale areal af genstanden vinkelret på vindretningen.
En bygning er selvfølgelig massiv, og har porøsiteten nul, hvorimod et træ om vinteren (uden blade) kan lade mere end halvdelen af vinden passere. Om sommeren kan træers løv være meget tæt, og dermed kan porøsiteten falde til under en tredjedel.
En genstands bremsevirkning på vinden øges med genstandens højde og længde. Lævirkningen er selvfølgelig størst tæt på genstanden og tæt ved jorden.
Når fabrikanter eller konsulenter beregner en vindmølles energiproduktion, tager de altid hensyn til forhindringer tæt på vindmøllen, normalt inden for en kilometers rækkevidde i de fremherskende vindretninger.