Vindforhold
Det er en god idé at se på naturen for at finde de gode vindmølleplaceringer.
Hvis der er træer og buske i området, vil de ofte afsløre den fremherskende vindretning, som på billedet til venstre.
Langs en stormfuld kystlinie kan man også se århundreders erosion af kystlinjen i en bestemt retning.
Meteorologidata, helst en vindrose beregnet over 30 år, er det bedste grundlag for valg af en placering. Men data er dog sjældent tilgængelige for den præcise plads, og selv i det tilfælde skal man være varsom med at bruge meteorologidata direkte, som vi forklarer i næste afsnit.
Hvis der allerede er vindmøller i området, er deres produktion et godt mål for de lokale vindforhold. I lande som Danmark og Tyskland, hvor der ofte er et stort antal vindmøller spredt i området, kan fabrikanterne tilbyde en garanteret energiproduktion på basis af vindberegninger for stedet.
Se efter en vid udsigt
Som vi så på de foregående sider, er det vigtigt at have en så vid og fri udsigt i den fremherskende vindretning og så få lægivere og så lav en ruhed som muligt. Hvis man kan finde en afrundet bakke at stille vindmøllen på, kan man endda få en speed up-effekt med i købet.
Nettilslutning
Store vindmøller skal tilsluttes elnettet.
For mindre projekter er det derfor afgørende, at vindmøllen opstilles relativt tæt på en 10-30 kilovolt elledning, for at omkostningerne til kabeltræk ikke bliver uforholdsmæssigt store (det betyder selvfølgelig en del, hvem der skal betale for netudvidelsen(!)).
En typisk moderne vindmøllegenerator producerer strøm ved 690 volt. En transformator ved siden af eller inde i selve vindmøllen transformerer strømmen til højspænding (normalt 10-30 kilovolt).
Netforstærkning
Elnettet tæt ved vindmøllen skal være i stand til at modtage strømmen fra møllen. Hvis der allerede er mange vindmøller tilsluttet nettet, kan der være behov for netforstærkning (dvs. et større kabel evt. med forbindelse til en højspændingtransformer. Læs afsnittet om elnettet for yderligere information).
Jordbundsforhold
Både omkostningerne til vindmøllefundament og bygning af en vej, der skal kunne bære tunge lastbiler, skal tages i betragtning ved projekteringen.
Faldgruber ved brug af meteorologidata
Meteorologer indsamler allerede vinddata til brug for vejrudsigter og flytrafik. De indsamlede informationer bruges ofte til at bedømme de generelle forhold for vindkraft i et område.
Præcisionsmålinger af vindhastigheder og dermed vindenergi er imidlertid ikke nær så afgørende for vejrudsigter som for vindkraft.
Vindhastigheden påvirkes i høj grad af landskabets ruhed, lægivere i området (træer, fyrtårne, andre bygninger) og konturerne i det lokale terræn.
Med mindre man i sine beregninger kompenserer for de lokale forhold, som de meteorologiske målinger er lavet under, er det usikkert at beregne vindforholdene selv på et nærliggende sted. I de fleste tilfælde vil en direkte brug af meteorologidata betyde, at vindenergipotentialet undervurderes.
På de næste sider skal vi se, hvordan de professionelle foretager vindenergiberegninger.