De fleste tænker på vindmøllens styring som den enhed, der sørger for driften af mekanikken, f.eks. ved at krøje møllen op mod vinden, kontrollere at sikkerhedssystemerne er i orden og starte vindmøllen.
Styringen gør også alt dette, men den kontrollerer også kvaliteten af den strøm, som vindmøllen genererer.
Indkobling og strømkvalitet
Som vi senere nævner i afsnittet om strømkvalitet, stiller elværkerne krav til vindmøllerne om, at de kobler “blødt” ind på elnettet, ligesom de stiller krav til, at vekselstrømmens spænding og strømstyrke følges ad.
Billedet til højre viser højspændingsdelen af en styring til en megawattmølle. Denne del af styringen betjener bl.a. de thyristorer, der sørger for blød ind- og udkobling af elnettet.
Styring af reaktiv effekt, fasekompensering
Spænding og strømstyrke måles typisk 128 gange for hver vekselstrømsperiode, (dvs. 50 x 128 gange pr. sekund eller 60 x 128 gange pr. sekund afhængig af netfrekvensen). Herudfra beregner en såkaldt DSP processor i styringen netfrekvensens stabilitet og den aktive og reaktive elektriske effekt.
For at sikre den rette strømkvalitet kan styringen tilslutte eller afbryde et stort antal elektriske kondensatorer, der justerer den reaktive effekt, (dvs. fasevinklen mellem spænding og strøm). Som man kan se på billedet til venstre, er kondensatorbatteriet en ganske stor kontrolenhed i en maskine af megawattstørrelse.
Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC)
Der er meget kraftige elektromagnetiske felter omkring kraftkabler og generatorer i en vindmølle. Det stiller store krav til den elektronik, der anvendes i styringerne.
Omvendt må styringselektronikken ikke udsende elektromagnetiske felter, der kan genere anden elektronik. Billedet til venstre viser et radiodødt rum med metalvægge i en af de største styringsfabrikanters laboratorier. Udstyret i rummet bruges til at måle den elektromagnetiske udstråling fra styringskomponenterne.