Vindforhold på havet
Sø- og havoverflader er meget glatte, dvs. de har meget lav ruhed (ved konstante vindhastigheder). Ved stigende vindhastigheder bruges noget af energien i vinden til opbygning af bølger, dvs. ruheden vokser. Når bølgerne er opbygget, falder ruheden igen. Der er altså tale om en overflade med skiftende ruhed (på samme måde som områder, der er dækket af et snelag af forskellig tykkelse).
Normalt er en vandoverflades ruhed meget lav med kun få lægivere i området. Når der skal laves vindberegninger, må der tages hensyn til øer, fyrtårne osv. på præcis samme måde, som man tager hensyn til lægivere i den fremherskende vindretning eller ændret ruhed på land.
Lav wind shear (vindgradient) betyder mindre tårnhøjde
Til havs er wind shear lavt (vindgradienten er stejl) og vindhastigheden ændrer sig derfor ikke nævneværdigt med en øget navhøjde på vindmøllen. Derfor er det ofte økonomisk at bruge lave vindmølletårne på ca. 0,75 gange vindmøllens rotordiameter. Specielle lokale vindforhold kan dog have betydning for valget af tårnhøjde også på havet (på land er tårnhøjden gerne lig med eller større end rotordiameteren).
Lavere turbulensintensitet = længere levetid for vindmøllen
Vinden til havs er generelt mindre turbulent end til lands. Derfor kan havvindmøller holde længere end vindmøller på landjorden.
Den mindre turbulens til havs skyldes primært, at temperaturforskelle i forskellig højde over overfladen er mindre end over land. Solskin trænger flere meter ned under havoverfladen, hvorimod solens stråler kun opvarmer den yderste del af jordoverfladen til lands. Jordoverfladen bliver derfor meget varmere end havoverfladen, og derfor er temperaturforskellen mellem overfladen og luften mindre over havet end over land. Det er den vigtigste grund til den mindre turbulens.
Lævirkning til havs
WAsP modellen, der bruges til vindberegninger på land, er af producenten, Forskningscenter Risø, ved at blive tilpasset til vindforhold på havet.
Produktionsresultaterne fra de to danske vindmølleparker ved Vindeby og Tunø Knob , har ført til nye vindmålinger med anemometermaster på flere danske havplaceringer siden 1996.
De foreløbige resultater tyder på, at lævirkning fra land har betydning for vindforholdene til havs helt op til 20 km fra land. Samtidig viser målingerne, at havvindressourcen muligvis er 5 til 10 pct. større end hidtil antaget.